tredan
Entry preview:
add: to press with the foot, hold the foot on something Hé worhte him áne anlícnesse þe ... mid ðáre swíðran hand þone hwǽte hlód, and mid þám winstran fét þá mittan træd, Ap. Th. 10, 13
bealo-síþ
an evil fortune ⬩ misfortune ⬩ calamity ⬩ calamitas ⬩ adversa fortuna ⬩ a destructive or deadly path ⬩ death ⬩ fatale iter ⬩ mors
Entry preview:
an evil fortune, misfortune, calamity; calamitas, adversa fortuna Bealosíþa hwón few [of] misfortunes, Exon. 81 b; Th. 307, 24; Seef. 28. a destructive or deadly path, death; fatale iter, mors, Cd. 143; Th. 178, 1 ; Exod. 5
Linked entry: bealu-síþ
edisc
EDISH or aftermath, pasture ⬩ pascua ⬩ a park ⬩ vīvārium
Entry preview:
EDISH or aftermath, pasture; pascua Wǽrun we his sceáp, ða he on his edisce afédde we were his sheep, which he fed in his pasture Ps. Th. 94, 7: 99, 3. a park; vīvārium, Cot. 207, Lye
Linked entries: edisc-weard ersc
snaca
Entry preview:
Gif hwá mid his fét ofstepð ǽttrig bán, snacan oððe nǽddran, Lch. i. 152, 2
biscop-seðel
A bishop's seat or residence ⬩ sedes episcopalis
Entry preview:
[seðel a seat] A bishop's seat or residence; sedes episcopalis Mellitus féng to ðam biscopseðle Contwara burge cirican Mellitus succeeded to the episcopal residence of Canterbury church; Mellitus sedem Doruvernensis ecclesiæ suscepit, Bd. 2, 7; S. 509
Linked entry: bisceop-seðel
ofer-stæppan
Entry preview:
Hí ymb hine gemearcodon ánne bring on þǽre eorðan, and héton ꝥ hé nǽnige þinga mid his fét þone bring ne oferstópe in terra circulum designaverunt, extra quem pedem tendere nullo modo auderet, Gr. D. 197, 1. Add
wenian
Entry preview:
Add: to accustom oneself, be accustomed Hé ne stóp mid þý unbundenum fét ofer þá stówe þe hé ǽr wenede (gewnnude, v.l.) numquam postmodum solutum tetendit pedem ultra locum quo ligatum hunc tendere consueverat, Gr. D. 214, 14
scucca
Entry preview:
'Þú leásbréda feónd and fácnes ordfruma.' Se sceocca sóna fordwán of his gesihðe, Hml. S. 6, 315. Þám sceoccan Satane, R. Ben. I. 57, 5. Se feónd hæfde him mid fela óðre sceoccan, Hml. S. 6, 304. ¶ in a local name :-- Ubi dicitur Scuccanhláu, C.
for-rǽdan
Entry preview:
Faerréd (fer-, Ep.) proscripsit, Txts. 89, 1635. Forrǽdde, Wrt. Voc. ii. 68, 36. Iudéisc folc þurh deófles láre hine forrǽdde (fordémde on margin of a later MS.), Wlfst. 17, 19. Hé geþafode þæt hine man tó deáþe forrǽdde, 22, 20. Add
un-hálwendlíc
Incurable
Entry preview:
Hira wín is dracena gealla and næddrena áttor unhálwendlíce fel draconum vinum eorum et venenum aspidum insanabile, Deut. 32, 33
un-gebunden
Entry preview:
Hé tóbræc þone fótcops, and swá þéh æfter þan hé ne stóp mid þý unbundenum fét ofer þá stówe . . . ac hine sylfne beeóde . . . bútan racenteáge in swá mycclun landsticce ungebunden swá hé ǽr gebunden on wunode, Gr. D. 214, 16. Add
winter
Entry preview:
Ðænne þæs ( Feb. 2) emn fíf niht ꝥ áfered byð winter of wícum, Men. 24. ¶ weak forms :-- Tó ðám middan wintran, Chr. 1006; P. 136, 24. Ǽr mydda-wintran, Lk. l, 26 rbc. Ær myddan wintran. Jn. l, 15 rbc. Add
æstel
Entry preview:
æstel, may be quoted the following: 'Hé gesmioðade ðá gehríno ðá ðe útan on sint, and hit gehrínade mið golde and mið gimmum ǽc mið suulfre ofergylded fáconleás feh.' See a paper by E. J. Thomas in Camb. Philol. Trans. 1916
drigan
To DRY, make dry, rub dry, wipe ⬩ siccāre, tergĕre, extergĕre
Entry preview:
Heó ongan mid hyre teárum his fét þweán, and drigde mid hyre heáfdes feaxe lacry̆mis cæpit rigāre pedes ejus, et capillis capĭtis sui tergēbat, Lk. Bos. 7, 38, 44, Seó drigde his fét mid hyre loccum extersit pedes ejus capillis suis, Jn.
Linked entry: drygan
ge-hlencan
Entry preview:
Gif men sió heáfodpanne beó gehlenced, álege þone man úpweard, dríf . ii. stacan æt þám eaxlum, lege þonne bred þweóres ofer þá fét, sleah bonne þriwa on mid slegebytle; hió gǽþ on riht sóna, Lch. ii. 342, 4 : 302, 29
á-styrung
a stirring ⬩ removal, ⬩ stirring up.
Entry preview:
a stirring,removal,; Similar entries v. á-styrian Hé ne sealde tó ástyrunge míne fét, (commotionem) Ps. L. 65, 9. stirring up. Similar entries v. á-styrian Wið þæs innoðes ástyrunge, Lch. i. 254, 8 : 272, 17. Wiþ migþan ástyringe, 58, 5, 10
Eádweard
Edward the Elder, the eldest son of Alfred the Great. Edward was king of Wessex for twenty-four years, from A. D. 901-925 ⬩ Edward the Martyr, son of Edgar. Edward was king of Wessex, Mercia, and Northumbria, for three years, from A. D. 975-978 ⬩ Edward the Confessor, son of Æthelred. Edward was king of England for twenty-four years, from A. D. 1042-1066
Entry preview:
Eáduuard] cyning [MS. king], and Harold eorl féng to ðam ríce here king Edward died, and earl Harold succeeded to the kingdom, Chr. 1066; Erl. 198, 1
Eádmundes burh
St. Edmundsbury, Bury St. Edmunds, Suffolk
Entry preview:
D. 1046, forþférde Æðelstán abbot on Abban dúne and féng Spearhafoc munuc to of Sc̃e Eádmundes byrig here died Æthelstan, abbot of Abingdon, and monk Spearhawk of St. Edmundsbury succeeded, Chr. 1046; Erl. 170, 15
Linked entry: Bederices weorþ
hwítian
to whiten
Entry preview:
Ðæt ðæt fel hwítige that the skin may become white, L. M. 1, 38; Lchdm. ii. 96, 6
Linked entry: hwítan
beddian
To prepare or make a bed ⬩ sternere
Entry preview:
Féde þearfan, and beddige him feed the needy, and make a bed for them, L. Pen. 14; Th. ii. 282, 16