Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mægen-wísa

(n.)
Grammar
mægen-wísa, an; m.

The leader of a force or army

Entry preview:

The leader of a force or army, Cd. 170; Th. 213, 17; Exod. 553

ge-híwian

(v.)
Grammar
ge-híwian, <b>; IV.</b>
Entry preview:

Manega geleáfan Crtítes ... þurh leáse híwunge gehealdan hí gehíwiað ( simulant ), Scint. 129, 12. Add

þúfian

(v.)
Grammar
þúfian, p. ode

To become leafy or bushy

Entry preview:

To become leafy or bushy Þúfaþ and wridaþ frutescit, Wrt. Voc. ii. 38, 13

land-rest

(n.)
Grammar
land-rest, e; f.

A land-couchgrave

Entry preview:

A land-couch, grave Lǽtan landreste to leave the grave, Andr. Kmbl. 1561; An. 782

here-wísa

(n.)
Grammar
here-wísa, an; m.

The directorguide of an army,a leadergeneral

Entry preview:

The director, guide of an army, a leader, general, Cd. 160; Th. 198, 15; Exod. 323

cwice

(n.)
Grammar
cwice, an; f.

Quick-growing grass, couch-grass, quitch-grass gramen

Entry preview:

Genym ðysse wyrte leáf, ðe man gramen, and óðrum naman cwice nemneþ take leaves of this herb, which is named gramen, and by another name quitch, Herb. 79 ; Lchdm. i. 182, 8: Lchdm. iii. 12, 28: 16, 8. Genim cwican take quitch, L.

gagel

(n.)
Grammar
gagel, es; m? gagelle, gagille, gagolle, an; f.

Galesweet galemyrica gale

Entry preview:

Nim þré leáf gageles take three leaves of gale, Lchdm. iii. 6, 17. Genim gagellan ... dó of ða gagellan take gale ... remove the gale, L.M. 2, 51; Lchdm. ii. 264, 27 : 2, 53; Lchdm. ii. 274, 10. Genim gagollan take gale, 3, 14; Lchdm. ii. 316, 15

biter-nes

Entry preview:

Ágyld þú mé mid biternesse leán, R. Ben. 22, 19. Þes middangeard flýhþ from ús mid mycelre biternesse, Bl. H. 115, 17. Similar entries cf. biter, III. Biternes accedia, Wrt. Voc. ii. 10, 9. Yfel biternesse anda, R. Ben. 131, 12

un-wrǽst

(adj.)
Grammar
un-wrǽst, -wrǽste; adj.

Weakpoorsorrymiserablewretched

Entry preview:

Eálá hú leás and hú unwrést is ðysses middaneardes wela, Chr. 1086; Erl. 220, 40. Hé wearð him on ánum unwrǽstum (unwrǽste, Th. 321, 10) scipe (cf. uneáðe ætburstan, p. 320, col. 2) férde ofer sǽ, Chr. 1051; Th. 319, 3.

Linked entry: wrǽst

for-lǽdan

(v.)
Grammar
for-lǽdan, p. -lǽdde; pp. -lǽded, -lǽdd, -lǽd

To misleadlead astrayseducesedūcĕre

Entry preview:

To mislead, lead astray, seduce; sedūcĕre Forlǽdan and forlǽran to mislead and pervert, Cd. 23Th. 29, 18; Gen. 452: 32; Th. 43, 17; Gen. 692. Ic bepǽce oððe forlǽde sedūco, Ælfc. Gr. 47; Som. 48, 53.

ge-dwola

Grammar
ge-dwola, error.
Entry preview:

H. 103, 5. a practice that deceives, leads into error. Cf. gedwol-cræft Þá þe galdorcræftas and gedwolan begangaþ and mid þǽm umwære men beswícaþ and ádwellab, Bl.

tóm

(adj.)
Grammar
tóm, adj.

Empty;figuratively,free from.

Entry preview:

Cf. leás Ðæt hý móstun mánweorca tóme lifgan and tíres blǽd écne ágan (cf. the man farid imu an giwald Godes tionono tómig, Hél. 2490), Exon. Th. 74, 26; Cri. 1212. Tome saule (animam inanem) he filled with fode, Ps. 106, 9.

leógan

Entry preview:

Hé ne leág fela wyrda ne worda, B. 3029. to deceive a person ( as a translation of Latin fallere), Hymn. Surt. 33, 15 (in Dict.)

aweg-cuman

(v.)

to go awayto leaveescapedimittere

Entry preview:

to go away, to leave, escape; dimittere Sume aweg-cómon some escaped, Ors. 3, 3 ; Bos. 55, 26

feriend

(n.)
Grammar
feriend, ferigend, es; m. [part. of ferian to bear, bring]

A bringerleaderdux

Entry preview:

A bringer, leader; dux Flódes ferigend [MS. B. feriend] bringer of the flood, Salm, Kmbl. 161; Sal. 80

gnyrn

(n.)
Grammar
gnyrn, es; m.

Griefsorrowevilwrong

Entry preview:

Þeóda waldend eallra gnyrna [MS. gnymra] leás the ruler of nations, free from all evils, 843; El. 422. Wlance drihtne guldon gód mid gnyrne arrogant, they repaid good to the Lord with evil, Cd. 111; Th. 146, 10; Gen. 2420

seld-hwanne

(adv.)
Grammar
seld-hwanne, adv.
Entry preview:

Ðeáh seldhwænne leáf geseald sié tó sprecenne quamvis rara loquendi concedatur licentia, R. Ben. 21, 16. Heó wolde seldhwænne hire líc baðian, Homl. Skt. i. 20, 44. Seld*-*hwonne biþ ðaette áuht manegum monnum ánes hwæt lícige, Bt. 18, 3 ; Fox 64, 29

Linked entry: hwanne

sund-corn

(n.)
Grammar
sund-corn, es; n.
Entry preview:

Sundcornes leáf, ii. 342, 9. Gif men weaxan stánas on ðære blǽdran, wyl sundcorn on ealaþ, 320, 6. Genim neogon piporcorna, fífténe sundcorn ( saxifragia ), iii. 18, 13

ge-tǽse

(n.)
Grammar
ge-tǽse, es ; n.
Entry preview:

Eác hi sint tó monienne ðætte hit. nó ne geliéfen ðætte ðá willan and ðá getǽsu ðe him on ðisse worulde becumað sién leán ne subsidia itineris in obstacula perventionis vertant . . .

blóstma

(n.)
Entry preview:

Hire leáf and blóstman meng tógædere, Lch. ii. 24, 21. In passage from Bd. for blóstma substitute blóstmena (blósmana, v.l.), and add: blóstme; f. (?)