ge-hlíwan
Entry preview:
To shelter, cherish, refresh Gehyrt vel gehlýwþ focilat, i. reficit, Wrt. Voc. ii. 149, 82. Fovet, i. nutrit, pascit vel gehlýwþ, 150, 9. Gehlíwan fovere, i. alere, auxiliari, II. in a physical sense. to warm Plúmfeþera hnescnyss geonglice lima ná gehlýwe
Linked entries: ge-hleówan ge-hlýwan
ge-hringan
Entry preview:
To ring Sý gehringed þonne seó eahteoðe tíd bið healf ágau, R. Ben. 73, 14. Sé gehringed ( pulsetur ) belle, Angl. xlii. 380, 212. Beóþ gehringde ( pulsantur ) ealle bécnu, 428, 902. Gehrinde, 401, . 525. Gehringede, 402, 537. Gehringode, 530
Linked entry: hringan
ge-lísan
Entry preview:
to loosen, relax, weaken the connexion of the parts of an object, crush; v. ge-lýsan in Dict. to redeem, release Gilésdes úsig redemisti nos, Rtl. 29, 19. Eft gilésdest, 102, 25. Giléseno aron gié redemti estis, 24, 38
Linked entry: ge-lýsan
ge-manigfildan
Entry preview:
Take here <b>ge-mænigfyldan</b> in Dict. and add: To multiply, to make numerous Þú woldest mÍnne ofspring gemenigfyldan swá sǽceosol þe nán man átellan ne mæg, Gen. 32, 12. Þú woldest his cynn gemenigfealdan swá steorran beóð on heofenum
Linked entries: ge-mænigfildan ge-menigfealdan
ge-mirran
Entry preview:
to hinder, obstruct the proper action or operation of. the object personal Synt gemyrde múðas ealle þá unriht sprecað obstructum est os loquentium iniqua, Ps. Th. 62, 9. the object a thing Tó huon eorðo gemerras why cumbereth (occupat) it the ground
Linked entry: ge-myrran
ge-siglan
Entry preview:
To sail, accomplish a journey by sailing Hé siglde be lande swá swá hé meahte on feówer dagum gesiglan. Ors. l, l ; S. 17, 17: 20: 13
Linked entries: seglan ge-seglian
ge-swígan
Entry preview:
intrans. To be silent. to cease speaking Hé ongann cliopia . . . Mið ðý gewearp woedo his geswígde (giswígende, R., exiliens : the glosser seems to have connected the word with silere ) cuóm tó him, Mk. 10, 47-50. Ne mæghton word his getéla and gesuígdon
ge-þǽnan
Entry preview:
To moisten Ádríg tó dúste, geþǽn mid hunige. Lch. ii. 144, 1. Sóna wæs seald se regn, sé þe fullíce mihte þá eorðan wel geþǽnan repente pluvia tribuebatur, quae plene terram satiare potuisset, Gr. D. 210, 21. Tó þám þurh þá tóflówennysse þæs streámes
Linked entry: þǽnan
ge-fildan
Entry preview:
To fold up -Gefyldende inplicans, ligans, Hpt. Gl. 406, 33
ge-dríman
Entry preview:
To modulate, make harmonious Gedrýmyd modulata, Germ. 390, 35. Mid gedrémedum cwyde non dissona sententia, An. Ox. 4628
ge-cnyclan
Entry preview:
To bend, crook Geniclede carperrabat, Wrt. Voc. ii. 95, 48. Genicelde carperabat, 128, 70. Genyclede, genicldae obuncans (cf. obuncabat, i. reflectebat beclypte, gebígede, An. Ox. 2956), Txts. 81, 1408. Gecnyclede, Wrt. Voc. ii. 63, 18. Geniclede carperra
Linked entries: ge-niclede ge-nycled
gínan
Entry preview:
To turn (trans.) back, drive back Hí man gýnde (gínde, génde [ glossed dráf], v. ll. ) ongeán eft tó Júdan (cf. they, turning back upon them that pursued them, i Macc. 7, 46), Hml, S. 25, 636
ge-þyldan
Entry preview:
tolerate Geþylde (geþylde[gode] ?) consentiret, i. succumberet (nisi ethnicorum ritu thurificare consentiret, Ald.), An. Ox. 3238. [O. H. Ger. dulten tolerare, sustinere, subire; gedulten pati.] Cf. for-þyldian
Linked entry: ge-þyldigian
ge-tirgan
Entry preview:
to vex, provoke For ðan þe ðú mé getyrgdest quia egisti, ut me ad iracundiam provocares, Hml. S. 18, 212. Wearð seó módor biterlíce gegremod fram hire ánum cilde ... wolde ðone sunu þe hí getirigde mid wyriungum gebindan, Hml. Th. ii. 20. 6. Sume ðá
ge-tyrfan
Entry preview:
To assail with missiles (lit. or fig.), to attack, assault Man gecýdde ꝥ seó nunne wǽre getyrfed mid ormǽtum feforádlum nuntiatum est quod sanctimonialis illa immensis febribus aestuaret, Gr. D. 29, 9. Cf. ge-torfian
Linked entries: tyrfan ge-torfian
ge-unstillan
Entry preview:
To disturb, disquiet Þá scínlác þe him ǽr ætýwdon, ne geunstillað hý hine, Lch. i. 360, 15. Rǽde hé swá þæt hé óþre mid gehlýde ne geunstille ( inquietet ), R. Ben. 73, 14. Se abbod ne geunstille ne ne gedréfe þá heorde abbas non conturbet gregem, 113
Linked entry: un-stillan
hreáwan
Entry preview:
To get raw Reáwde vel blódgade crudescit, Wrt. Voc. ii. 137
murnan
Entry preview:
Substitute: <b>murnan</b> ; p. mearn; also wk. murnde. Take here the examples given under meornan in Dict., and add: Oferfyll bið þǽre sáwle feónd . . . hit ne murneð for nánum men, ne for fæder ne for méder ne for bróðter ne for swustor,
sténan
Entry preview:
Substitute: <b>stenan</b>; p. stæn, pl. stǽnon. of a person, to roar, groan loudly Ic grymetige and stene mid ealle móde rugiebam a gemitu cordis mei, Ps. Th. 37, 8. of sound made with things, to roar, sound loudly Cóm ðá wigena hleó þegna
tó-hwirfan
Entry preview:
To overturn Tóhwyrfd eversus, Ps. L. 117, 13
Linked entry: hwirfan