Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-hlíwan

(v.)
Grammar
ge-hlíwan, ge-hleówan; p. de
Entry preview:

To shelter, cherish, refresh Gehyrt vel gehlýwþ focilat, i. reficit, Wrt. Voc. ii. 149, 82. Fovet, i. nutrit, pascit vel gehlýwþ, 150, 9. Gehlíwan fovere, i. alere, auxiliari, II. in a physical sense. to warm Plúmfeþera hnescnyss geonglice lima ná gehlýwe

Linked entries: ge-hleówan ge-hlýwan

ge-hringan

(v.)
Grammar
ge-hringan, ge-hringian; p. (o)de ; pp. ed. od
Entry preview:

To ring Sý gehringed þonne seó eahteoðe tíd bið healf ágau, R. Ben. 73, 14. Sé gehringed ( pulsetur ) belle, Angl. xlii. 380, 212. Beóþ gehringde ( pulsantur ) ealle bécnu, 428, 902. Gehrinde, 401, . 525. Gehringede, 402, 537. Gehringode, 530

Linked entry: hringan

ge-lísan

(v.)
Grammar
ge-lísan, p. de.
Entry preview:

to loosen, relax, weaken the connexion of the parts of an object, crush; v. ge-lýsan in Dict. to redeem, release Gilésdes úsig redemisti nos, Rtl. 29, 19. Eft gilésdest, 102, 25. Giléseno aron gié redemti estis, 24, 38

Linked entry: ge-lýsan

ge-manigfildan

(v.)
Grammar
ge-manigfildan, ge-manigfealdan; p. de.
Entry preview:

Take here <b>ge-mænigfyldan</b> in Dict. and add: To multiply, to make numerous Þú woldest mÍnne ofspring gemenigfyldan swá sǽceosol þe nán man átellan ne mæg, Gen. 32, 12. Þú woldest his cynn gemenigfealdan swá steorran beóð on heofenum

ge-mirran

(v.)
Grammar
ge-mirran, p. de.
Entry preview:

to hinder, obstruct the proper action or operation of. the object personal Synt gemyrde múðas ealle þá unriht sprecað obstructum est os loquentium iniqua, Ps. Th. 62, 9. the object a thing Tó huon eorðo gemerras why cumbereth (occupat) it the ground

Linked entry: ge-myrran

ge-siglan

(v.)
Grammar
ge-siglan, p. de
Entry preview:

To sail, accomplish a journey by sailing Hé siglde be lande swá swá hé meahte on feówer dagum gesiglan. Ors. l, l ; S. 17, 17: 20: 13

Linked entries: seglan ge-seglian

ge-swígan

(v.)
Grammar
ge-swígan, p. de.
Entry preview:

intrans. To be silent. to cease speaking Hé ongann cliopia . . . Mið ðý gewearp woedo his geswígde (giswígende, R., exiliens : the glosser seems to have connected the word with silere ) cuóm tó him, Mk. 10, 47-50. Ne mæghton word his getéla and gesuígdon

ge-þǽnan

(v.)
Grammar
ge-þǽnan, p. de
Entry preview:

To moisten Ádríg tó dúste, geþǽn mid hunige. Lch. ii. 144, 1. Sóna wæs seald se regn, sé þe fullíce mihte þá eorðan wel geþǽnan repente pluvia tribuebatur, quae plene terram satiare potuisset, Gr. D. 210, 21. Tó þám þurh þá tóflówennysse þæs streámes

Linked entry: þǽnan

ge-fildan

(v.)
Grammar
ge-fildan, p. de
Entry preview:

To fold up -Gefyldende inplicans, ligans, Hpt. Gl. 406, 33

ge-dríman

(v.)
Grammar
ge-dríman, de
Entry preview:

To modulate, make harmonious Gedrýmyd modulata, Germ. 390, 35. Mid gedrémedum cwyde non dissona sententia, An. Ox. 4628

ge-cnyclan

(v.)
Grammar
ge-cnyclan, ge-cynclian; p. de, ede; pp, ed
Entry preview:

To bend, crook Geniclede carperrabat, Wrt. Voc. ii. 95, 48. Genicelde carperabat, 128, 70. Genyclede, genicldae obuncans (cf. obuncabat, i. reflectebat beclypte, gebígede, An. Ox. 2956), Txts. 81, 1408. Gecnyclede, Wrt. Voc. ii. 63, 18. Geniclede carperra

Linked entries: ge-niclede ge-nycled

gínan

(v.)
Grammar
gínan, p. de
Entry preview:

To turn (trans.) back, drive back Hí man gýnde (gínde, génde [ glossed dráf], v. ll. ) ongeán eft tó Júdan (cf. they, turning back upon them that pursued them, i Macc. 7, 46), Hml, S. 25, 636

ge-þyldan

(v.)
Grammar
ge-þyldan, (?); p. -de to bear patiently, consent to do,
Entry preview:

tolerate Geþylde (geþylde[gode] ?) consentiret, i. succumberet (nisi ethnicorum ritu thurificare consentiret, Ald.), An. Ox. 3238. [O. H. Ger. dulten tolerare, sustinere, subire; gedulten pati.] Cf. for-þyldian

Linked entry: ge-þyldigian

ge-tirgan

(v.)
Grammar
ge-tirgan, ge-getirigan; p. de; pp. ed.
Entry preview:

to vex, provoke For ðan þe ðú mé getyrgdest quia egisti, ut me ad iracundiam provocares, Hml. S. 18, 212. Wearð seó módor biterlíce gegremod fram hire ánum cilde ... wolde ðone sunu þe hí getirigde mid wyriungum gebindan, Hml. Th. ii. 20. 6. Sume ðá

Linked entries: ge-tyrgan tirgan

ge-tyrfan

(v.)
Grammar
ge-tyrfan, p. de
Entry preview:

To assail with missiles (lit. or fig.), to attack, assault Man gecýdde ꝥ seó nunne wǽre getyrfed mid ormǽtum feforádlum nuntiatum est quod sanctimonialis illa immensis febribus aestuaret, Gr. D. 29, 9. Cf. ge-torfian

Linked entries: tyrfan ge-torfian

ge-unstillan

(v.)
Grammar
ge-unstillan, p. de
Entry preview:

To disturb, disquiet Þá scínlác þe him ǽr ætýwdon, ne geunstillað hý hine, Lch. i. 360, 15. Rǽde hé swá þæt hé óþre mid gehlýde ne geunstille ( inquietet ), R. Ben. 73, 14. Se abbod ne geunstille ne ne gedréfe þá heorde abbas non conturbet gregem, 113

Linked entry: un-stillan

hreáwan

(v.)
Grammar
hreáwan, p. de
Entry preview:

To get raw Reáwde vel blódgade crudescit, Wrt. Voc. ii. 137

murnan

(v.)
Grammar
murnan, p. de.
Entry preview:

Substitute: <b>murnan</b> ; p. mearn; also wk. murnde. Take here the examples given under meornan in Dict., and add: Oferfyll bið þǽre sáwle feónd . . . hit ne murneð for nánum men, ne for fæder ne for méder ne for bróðter ne for swustor,

sténan

(v.)
Grammar
sténan, p. de.
Entry preview:

Substitute: <b>stenan</b>; p. stæn, pl. stǽnon. of a person, to roar, groan loudly Ic grymetige and stene mid ealle móde rugiebam a gemitu cordis mei, Ps. Th. 37, 8. of sound made with things, to roar, sound loudly Cóm ðá wigena hleó þegna

tó-hwirfan

(v.)
Grammar
tó-hwirfan, p. de
Entry preview:

To overturn Tóhwyrfd eversus, Ps. L. 117, 13

Linked entry: hwirfan