Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-beór

Entry preview:

Se cyning bebeád þám gebeórum eallum ꝥ hí blíþe wǽron æt his gebeór-scipe, and ꝥ ǽlc mann drunce þæs deórwurðan wínes be þám þe hé sylf wolde, Hml, A. 92, 20. Gemétte hé gebeóras blíðe æt þám húse, . . . and sæt mid þám gebeórum blissigende samod.

ge-fédan

Entry preview:

R. 4, 16. to bring forth Heora ágen gereorde þá ðe hie on geféded wǽron linguam propriam in qua nati sunt, Bd. 4, 2; Sch. 345, 1

tó-twǽman

Entry preview:

S. 30, 443. not to allow companionship Oda arcebiscop tótwǽmde Eádwí cyning and Ælgyfe, for þǽm þe hí wǽron tó gesybbe, Chr. 958; P. 113, 24. Gif wit þurhwuniað on mægðháde ... þonne cume wit tó his ríce, and wit ne beód tótwǽmede, Hml. S. 4, 45.

sceafoþa

(n.)
Grammar
sceafoþa, sceafþa, scæfþa,an ; m. (or -e; f. ?)

A shaving, chip, what is shaved, scraped, or rubbed of

Entry preview:

Ða scæfþan ðe ðǽron genumene wǽron lǽcedóm bǽron astulae de illo abscissae solent adferre medelam, 4, 6; S. 574,9 . Man scóf ðara bóca leáf and ða sceafþan (ipsam rasuram) dyde on wæter, 1, 1; S. 474, 38.

Linked entry: sceafþa

tó-dón

(v.)
Grammar
tó-dón, p. -dyde.

to put asunder,divide,separateto undo,open

Entry preview:

to put asunder, divide, separate Ðæt wæter and seó eorðe wǽron gemengede óð ðone ðriddan dæg; ðá tódyde, hi God, Hexam. 4; Norm. 8, 15. Gif hwylc wíf twégen gebróðra nimþ hire tó gemæccan, óþerne æfter óþrum, tódó man hig (separentur), L. Ecg.

a-gildan

(v.)
Grammar
a-gildan, -geldan, -gieldan, -gyldan; p. -geald, pl. -guldon; pp. -golden

To payrenderrepayrestorerewardrequitepermitallowredderesolvererependereretribuereconcedere

Entry preview:

Ða onsægdnysse ða ðe fram eów deóflum wǽron agoldene sacrificia hæc quæ a vobis redduntur dæmonibus, Bd. 1,7; S. 477, 37

BLÆC

(adj.)
Grammar
BLÆC, gen. m. n. blaces, f. blæcre; def. m. se blaca, f. n. blace: bleac; adj.

BLACK, swarthyniger, fuscusnigerink

Entry preview:

Swearte wǽron lástas, swaðu swíðe blacu swart were their footsteps, their tracks very black, 113 b; Th. 434, 19; Rä. 52, 3

Linked entries: blæc-berie bleac

steór-leás

(adj.)
Grammar
steór-leás, adj.
Entry preview:

Voc. ii. 31, 16. without regulation, profligate Ðú cýþdest ðæt ðú nestest hwelces endes ǽlc angin wilnode ðá ðú wéndest ðæt steórleáse men and réceleáse wǽron gesǽlige and wealdendas ðisse worulde quis sit rerum finis, ignoras, nequam homines atque nefarios

un-gewittig

(adj.)
Grammar
un-gewittig, adj.

madinsanefoolishsenselessnot having reasonirrational

Entry preview:

Lchdm. iii. 444, 8. not having reason, irrational Hí ( the innocents ) wǽron gehwǽde and ungewittige ácwealde, Homl. Th. i. 84, 21. Beóð ða ungewittigan cild gehealdene on ðam fulluhte þurh geleáfan ðæs fæder and ðære méder, ii. 50, 35.

Linked entry: un-wittig

cynd

(n.)
Entry preview:

Cniht weóx and þág, swá him cynde wǽron æðele from yldrum ( he inherited noble natural qualities from his parents ), Gen. 2771. v. módor-cynd. a kind; genus Sægdon ús þá bígengean þæt wé ús warnigan scoldon wið þá missen[l]ice cynd nǽdrena and hrifra

drohtnian

(v.)
Entry preview:

Of cyrliscum lífe ... men ... swá micele eáðelícor and sél drohtniaþ ( live as monks ), swá hý stíþlíce áfédde wǽron, R. Ben. 138, 24. Hé cwæð be ðám Hǽlende: 'Mid mannum hé drohtnode,' Hml. Th. ii. 12, 32.

eornostlíce

(adv.; con.)
Entry preview:

Sume (conjunctions) sind gecwedene rationales . . . ergo, igitur . . . tulit ergo Dominus hominem eornostlíce Drihten genam þone mann: igitur perfecti sunt caeli eornostlíce heofenas wǽron fulfremedlíce geworhte, Ælfc. Gr. Z. 263, 8-14.

ge-bǽran

Entry preview:

Wǽron hié ealle unróte, and sárlíce gebǽrdon, Bl. H. 225, 14. Wrec ðé gemetlíce, and eác swá gebǽr (behave with moderation), Prov. K. 46. Hé wolde ǽlcne cuman swíþe árlíce underfón and swíþe swǽslíce wiþ gebǽran, Bt. 16, 2 ; F. 52, 32.

ge-gifan

(v.)
Entry preview:

Eall þá woruldgód þá þe him gegyfene (-gyfne, gifene, v. ll.) wǽron cuncta quae sibi donabantur, Bd. 3, 5; Sch. 202, 19. to give in marriage Hé Crísten wíf hæfde him gegyfen (him wæs forgifen, v. l. ), Bd. 1, 25; Sch. 53, 7

Linked entry: gifan

ge-léfed

Entry preview:

., and add Þára ðe gelýfdre yldo (geleófe yldo, v. l.) wǽron earum quae aetate provectae erant, Bd. 3, 8; Sch. 222, 1. Gelýfdre yldo provectioris aetatis, 4, 24; Sch. 482, 12

ge-ríp

Entry preview:

Heora æceras ǽr wǽron áþroxene ǽr ǽnig ryftere ꝥ geríp ( the MS has the accent) gaderode, Hml. S. 31, 1218. Ic sende iów girip (giripa? the Latin is metere) ꝥte gé ne wunnun, Jn. R. 4, 38. See next word

ge-týn

(v.)
Entry preview:

Hié an ánum hiérede wǽron áfédde and getýde, Ors. 3, 11; S. 152, 29. Þá scolieras þe on mynstre synd getydde þisra þinga gýmon, Angl. viii. 335, 43

líf-lád

Entry preview:

Þá gebróðra ongǽn hine sylfne wǽron spelliende and his ágenre lífláde (drohtnunge, v. l. ) swíðe ungelíce ( suae conversationi longe dissimile s), 106, 2. Hé gebeáh into þám mynstre . . . and hine beeóde [on] gódre lífláde, Hml. S. 33, 328.

midd

Entry preview:

Heora ǽgþer hæfde his folc on þrím heápum, and hié selfe wǽron on þǽm midmestan, Ors. 5, 12 ; S. 242, 3, . add: (cf. the last passage with midde-niht) Hí tó ðám middan wintran eódon heom tó heora garwan feorme, Chr. 1006; P. 136, 24

on-cirran

Grammar
on-cirran, <b>A. I a.</b>
Entry preview:

Add Wǽron Egypte eft oncyrde, flugon forhtigende, Exod. 451. ¶ figurative :-- Micel bið se Meotudes egsa, for ðon hí seó molde oncyrreð (cf, a cujus conspectu fugit terra, Apocalypsis, 20, 11), Seef. 103.