forþ-feran
To go forth ⬩ depart ⬩ die ⬩ decēdĕre ⬩ defungi ⬩ mŏri ⬩ expīrāre
Entry preview:
Ða mette he ðane man forþferedne þe ǽr untrum wæs then he found the man dead that before was ill, Blickl. Homl. 217, 18
ge-wénan
To hope ⬩ expect ⬩ suppose ⬩ think ⬩ esteem
Entry preview:
On ǽrmergen ic on ðé gewéne in matutinis meditabor in te, 62, 6. Ic on God mínne gewéne spero in Deum meum, 68, 3: 51, 7. Se sóþfæsta bóte gewéneþ justus sperabit, 63, 9. On his milde mód gewénaþ sperant super misericordia ejus, 146, 12: 144, 16.
wirgan
to curse ⬩ maledicere ⬩ to do evil
Entry preview:
Se ðe wyrigð (woerges, Lind.: wærge, Rush.) hys fæder, Mt. Kmbl. 15, 4; Homl. Th. ii. 36, 10. Hé ðé on ansýne wyrigd he will curse thee to thy face, 448, 33. Se man ðe wirigð Drihtnes naman qui blasphemaverit nomen Domini, Lev. 24, 16.
æt-fyligan
To adhere to ⬩ stick to ⬩ adhærere
Entry preview:
To adhere to, stick to; adhærere Ne ætfyligeþ de áhwǽr fácn ne unriht numquid adnaret tibi sedes iniyuitalis, Ps. Th. 93,19
á-blycgan
Entry preview:
Hé wearð þurh ðás bodunge áblicged . . . hí cwǽdon him tó, 'Hwæs ondrǽtst ðú ðé?', Hml. Th. ii. 342, 16.
Linked entries: a-blícgan un-geblýged blycgan
FEALO
FALLOW, pale yellow or red coloured as withered grass or leaves, dusky, bay? ⬩ flāvus, gilvus, fuscus
Entry preview:
Ger. falo, falw: Icel. fölr pale, fallow: Lat. pallĭdus pale: Sansk. palita grey. ] DER æppel-fealu
a-worden
become worthless
Entry preview:
become worthless Ðú awortlena raca, Mt. Bos. 5, 22
garwan
ready ⬩ prepared
Entry preview:
ready, prepared, Chr. 1006; Erl. 140, 17
BLEÁT
Wretched, miserable ⬩ miser, miserabilis ⬩ nudus ⬩ nudus ⬩ nudus ⬩ pauper, miser
Entry preview:
Wretched, miserable; miser, miserabilis Ǽnig ne wæs mon on moldan ðætte meahte bibúgan ðone bleátan drync deópan deáþwéges there was not any man on earth that could avoid the miserable drink of the deep death-cup, Exon. 47 a; Th. 161, 24; Gú. 963
æfter-fylgan
To follow
Entry preview:
Ðes æfterfiligenda cwyde is egefull, Hml. Th. i. 130, 28. Seó hálgung ðæs æfterfilgendan bisceopes, Chr. 984; P. 124, 3. Æfterfylgendre prepostero, Wrt. Voc. ii. 66, 77. Ðás æfterfylgendan (-fylig-, v. 1.) láre, Gr. D. 1, 16.
ge-hyrwan
To make game of ⬩ despise ⬩ disparage ⬩ traduce ⬩ vex ⬩ oppress ⬩ cavillāri ⬩ contemnĕre ⬩ detrăhĕre
Entry preview:
To make game of, despise, disparage, traduce, vex, oppress; cavillāri, contemnĕre, detrăhĕre Elene ne wolde ðæs wilgifan word gehyrwan Elene would not despise the dear prince's word, Elen. Kmbl. 442; El. 221 : Exon. 39 b; Th. 131, 27; Gú. 462.
a-wirgan
To strangle ⬩ strangulare
Entry preview:
To strangle; strangulare Gelícost ðam ðe he hine sylfne hæfde unwitende awirged as if he had voluntarily strangled himself, Ors. 6, 36; Bos. 131, 38
Linked entry: wirgan
Deniscan
The Danish men, the Danes ⬩ Dānĭci viri, Dāni
Entry preview:
The Danish men, the Danes; Dānĭci viri, Dāni Hér, A. D. 835, Ecgbryht, Westseaxna cing, geflýmde ge ða Wealas ge ða Deniscan here, A. D. 835, Ecgbryht, king of the West Saxons, routed both the Welsh and the Danes, Chr. 835; Th. 116, 13-23, col. 1, 2.
deáhl
Dark, secret ⬩ obscūrus, secrētus
Entry preview:
Dark, secret; obscūrus, secrētus Ðære deáhlan neahte of the dark night, Bd. 2, 6; S. 508, 13
LǼDAN
TO LEAD ⬩ conduct ⬩ take ⬩ carry ⬩ bring ⬩ bring forth ⬩ produce
Entry preview:
Hé wæs ofslegen mid ealle ðý weorude ðe hé lǽdde, Bd. 1, 34; S. 499, 34. Hé onbeád ðæt hé of Róme cóme and ðæt betste ǽrende lǽdde mandavit se venisse de Roma ac nuncium ferre optimum, 1, 25; S. 486, 26.
Linked entry: be-lǽdan
lífan
To believe
Entry preview:
Ða dysegan men ðe ðysum drýcræftum lýfdon. Bt. Met. Fox 26, 197; Met. 26, 99. Swá is tó lýfenne ðæt ... Blickl. Homl. 11, 12
GǼLAN
to hinder ⬩ delay ⬩ impede ⬩ keep in suspense ⬩ retardāre ⬩ mŏrāri ⬩ impĕdīre ⬩ to hesitate ⬩ delay ⬩ cunctāri
Entry preview:
Ðeáh hine singale gémen gǽle though perpetual care impede him, Bt. Met. Fox 7, l01; Met. 7, 51. He men gǽleþ ǽlces gódes he hinders men in respect to every good thing, Blickl.
Linked entry: hyge-gǽlsa
a-stǽnan
To adorn with stones or gems ⬩ lapidibus vel gemmis ornare
Entry preview:
Mid deórwyrþum gimmum astǽned de lapide pretioso ornata, Ps. Th. 20, 3. Astǽned gyrdel a girdle set with stones, Cot. 201
ge-mǽdan
To madden, make foolish
Entry preview:
To madden, make foolish Swá gemǽdde m-ode bestolene dǽde gedwolene so foolish bereft of mind erring in deed, Exon. 103 b; Th. 393, 6; Rä. 12, 6. Gemǽded vecors, Lye
Linked entries: ge-mád wíf-gemǽdla
a-þierran
To wash off or away ⬩ rinse ⬩ make clean ⬩ purge ⬩ clear ⬩ diluere
Entry preview:
To wash off or away, rinse, make clean, purge, clear; diluere Hit is þearf, ðæt sió hond sié ǽr geclǽnsad, ðe wille ðæt fenn of óðerre aþierran necesse est ut esse munda studeat manus, quæ diluere sordes curat, Past. 13, 1 ; Hat. MS. 16 b, 8