Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sinder

(n.)
Grammar
sinder, es ; n. : sindra(-e ?), an ; m. (f. ?)
Entry preview:

Nim seolferun syndrun, Lchdm. iii. 112, 24. Ðiss folc is geworden mé tó sindrum versa est mihi domus Israel in scoriam, Past. 37, 3 ; Swt. 267, 17. Seaxes ecg sindrum begrunden ( with all impurities ground off ), Exon. Th. 408, 3 ; Rä. 27, 6

un-gehádod

(adj.)
Grammar
un-gehádod, adj.

Not ordainednot in holy orders

Entry preview:

Not ordained, not in holy orders Be ungehádedan mǽdene. Gif hwylc mǽdenman mid gehádodum wunaþ, and heó tó ðam ylcan háde þence ... ne biþ heó wið God unscyldig, þeáh heó ungehádod wǽre de puella non ordinata.

Linked entries: ge-hádod un-hádod

weorold-gilp

(n.)
Grammar
weorold-gilp, es; m.
Entry preview:

Wé ðurh ða ne wilniaþ woruldgielpes per eam humanas laudes assequi minime ambimus, 48; Swt. 375, 11. Largitas . . . ðæt is ðæt man wíslíce his ǽhta áspende, for woruld-gylpe, Homl. Skt. i. 16, 327, 330

geong-lic

Entry preview:

. ¶ used substantively, a young person, a juvenile :-- Understand þú geonglic ꝥ ic wyð þé nu gerímige, Angl. viii. 307, 39

Linked entry: geon-lic

ge-rihtreccan

Grammar
ge-rihtreccan, Substitute: To shew rightly, demonstrate, v. reccan; III. 6
Entry preview:

Ic þé meg secgan þæt ic eom seó gesceádwísnes ðínes módes, þe ðé wið sprecð, and ic eom seó racu ðe mé onhagað ðé tó gerihtreccenne (the demonstration that it is in my power to give you), ðæt þú gesyhst myd ðínes módes eágan God swá sweotole swá þú

hind

Entry preview:

Hió cwaeð ꝥ hió his máran ne gyrnde þonne hire hind útan ymbe yrnan wolde þe hire ealne weg beforan arn ðonne hió on ráde wæs . . . Hió ðá hind swá dyde ꝥ hió him beforan hleápende wæs, and hí hyre æfter filigende wǽron, Lch. iii. 426. 23-32.

ofer-rǽdan

Entry preview:

add: to read over to another for feáwum dagum wé oferrǽdon þis godspel ætforan eów, Hml. Th. i. 104, 31. Æfter syx mónþa embrine sí oforrǽd (relegatur) him regol, R. Ben.

hláford-swica

(n.)
Grammar
hláford-swica, an; m.

A betrayer of his lord, a traitor to his lord

Entry preview:

A betrayer of his lord, a traitor to his lord Se man ðe ðis gefæst ne þearf hé him ondrǽdan hellewítan bútan hé beó hláfordswica the man that keeps this fast need not fear the pains of hell, unless he be a traitor to his lord, Lchdm. iii. 228, 24.

ícan

Entry preview:

Lk. 12, 25. to add to. by way of supplement or completion Þás láreówas ne sceolan Godes dómas náwþer ne wanian ne ne écan. Bl. H. 81, 4. (la) the material of addition given in dat. Cf.

Entry preview:

Ne gecure gé mé, 15, 16. Cunne gé (uutas gé, L.)tócnáwan heofones híw, gé ne magon witan þǽra tída tácnu, Mt. 16, 3. Ne þurfon gé wénan ꝥ gé ꝥ orceápe sellon, Bl. H. 41, 12. Gehérde gé audistis Mt. L. 5, 21. Ne geseáð gié mec. Jn. L. 16, 16.

læssa

Grammar
læssa, l. lǽssa,
Entry preview:

Nalæs hí hine lǽssan lácum teódan, þeódgestreónum, þonne þá dydon þe hine æt frumsceafte forð onsendon, B. 43. with respect to importance or interest Ne sceolde hé nán ðing forgýman ðe ǽfre tó note mehte; ne forða ( = furþum) músfellan; ne ꝥ gít lǽsse

godweb-girela

(n.)
Grammar
godweb-girela, an; m.
Entry preview:

A costly robe Þá þe hé ne mæg tó him gebígean mid golde ne mid seolfre ne mid godwebgyrlum, Wlfst. 197, 1

hwatu

(n.)
Grammar
hwatu, e; f.
Entry preview:

Ne gýman gé galdra ne ídelra hwata, Wlfst. 40, 14. Warna þé þæt þú ne gíme drýcræfta ne swefena ne hwatena nec inveniatur in te qui ariolos sciscitetur et observet somnia atque auguria, Deut. 18, 10

DELFAN

(v.)
Grammar
DELFAN, ic delfe, ðú delfest, dilfst, he delfeþ, dilfþ, pl. delfaþ; p. ic, he dealf, ðú dulfe, pl. dulfon; subj. delfe, pl. delfen; p. dulfe, pl. dulfen; pp. dolfen; v. a.

To dig, dig out, DELVEfŏdĕre, effŏdĕre

Entry preview:

Gif se delfere ða eorþan ne dulfe if the digger had not dug the earth, 40, 6; Fox. 242, 7

for-wandian

(v.)
Grammar
for-wandian, -wandigan; p. ode; pp. od [wandian to fear] .

To reverencehave in honourvĕrĕrirevĕrĕriTo be afraidbe confoundedhesitateconfundicuntāri

Entry preview:

hí forwandian ofer me non confundantur sŭper me, 68, 9

yfel-willende

(adj.)
Grammar
yfel-willende, adj. (ptcpl.)
Entry preview:

Mid ðé ne wunaþ se yfelwillenda non habitabit juxta te malignus, Ps. Th. 5, 4: 9, 18. Ðæt yfelwillende mód malitiosa mens, Past. 35; Swt. 243, 7. Se ðe nele wunian on yfelwyllende sáwle, ne eác on ðam líchaman ðe líð under synnum, Homl.

gewrixlian

(v.)
Entry preview:

</b> to give in requital Hé forgeaf éce dreámas, bið him heofonríce ágiefen; swá sceal gewrixled þám þe wel heóldon Meotudes willan, Cri. 1261. to get in requital Nene giéme hwelce hylde hé mid ðǽre ælmessan gewriexle (-wrixle, v. l.) ne impensae

scír-biscop

Entry preview:

Add: [Ic beode æc ꝥ se scyrbiscop ne seo swa dyrstlece ꝥ he ne hading ne haleging ne do on þis abbotrice buton seo abbot hit him bidde, Chr. 675; P. 36, 12.]

rǽde-mann

(n.)
Grammar
rǽde-mann, es; m.
Entry preview:

A horseman Náwðer ne ðam horse ne ðæm rǽdemen ne wyrð geborgen of his ágnum cræfte, Ps. Th. 32, 15

æt-beran

Entry preview:

To carry off :-- Swerie hé ꝥ hé ǽfre ne stele ne feoh ne ætbere, Ll. Th. i. 332, 21. Add