Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-leógan

Entry preview:

Deófol wyle gedón þæt wé áleógan þæt þæt wé behétan, 38, 6. <b>I a.

ge-ahsian

(v.)
Grammar
ge-ahsian, p. ode; pp. od

To find out by asking ⬩ discover ⬩ learn ⬩ hear ⬩ fando accĭpĕre ⬩ resciscĕre ⬩ discĕre

Entry preview:

We geahsodon ðæt úre geféran sume to eów cómon we have heard that some of our fellows have come to you, L. Alf. 40; Th. i. 56, 14, MS. G : Ors. 3, 11; Bos. 74, 41. Gif hine mon geahsige if he be discovered, L. In. 39; Th. i. 126, 10.

dweorg

(v.)
Entry preview:

. ¶ Dwarfs were supposed to be able to injure living creatures. v. Grmm. D. M.

ge-rihtan

Entry preview:

Geriht ( dirige ) mínne weg (se weg ys mín weorc), Ps. Th. 5, 8. Ǽfter þám þe hé sylf geriht wearð, Lch. iii. 440, 1. Ðas béc hé sceal néde habban, gif hé wyle þám folce æfter rihte wísigan, . . . and beó hé æt þám wær ꝥ hí beón wel gerihte, Ll.

be-stéman

(v.)
Grammar
be-stéman, -stýman; p. de; pp. ed

To BESTEAM, bedew, make damp, make wet ⬩ humectare, madefacere, circumfundere

Entry preview:

Dreóre bestémed wet with blood, 2949; An. 1477

Linked entries: stíman be-stýman

eást-weardes

(adv.)
Grammar
eást-weardes, adv.
Entry preview:

Eastwards. of direction Án scínende weg mid rihte stige eástweardes wæs áþæned tó heofonum, Gr. D. 176, 2. of position Hé oðstód eástweardes wendende, Hml. S. 33 b, 162.

Linked entry: weardes

ge-sundlic

(adj.)
Grammar
ge-sundlic, adj.
Entry preview:

Cf. ge-sund ; Se weg is mycele gesundlicra tutior est via, Gr. D. 348, 10. prosperous On þám gesundlicum þingum in prosperity, Bd. 4, 23 ; Sch. 475, 10

Linked entry: -sundlic

ge-scógan

(v.)
Grammar
ge-scógan, ge-sceón
Entry preview:

Cóm se Godes wer gescód (-sceód) mid gehammenum scón, Gr. D. 37, 12. Gescód, Lch. iii. 200, 22, 23. &#39;Sceógeað eówre fétt&#39; . . . ðonne hæbbe wé bégen fétt gescóde, Past. 44, 10-13. Beón úre fét gesceóde, Angl. viii. 323, 28.

Linked entry: ge-sceód

hamer-wyrt

Entry preview:

(Cf. þás wyrte þe wé perdicalis (glossed in a later MS. by halmer wet ) nemdan, Lch. i. 186, 17). Hamorwyrte blóstman, Lch. i. 374, 5 : iii. 4, 8. Nim hamorwyrte hand fulle, 6, 27. With heáfodwræce; genim hamorwyrt, 2, l.

ele

(n.)
Grammar
ele, es; m.
Entry preview:

Eles gecynd bið ꝥ hé beorhtor scíneþ þonne wex on sceafte, Bl. H. 127, 36. Oeles olei, Lk. L. 16, 6. Of ole de oleo, Mt. L. 25, 8. Mið ole (oele, R.), Mk. 6, 13. Seóþ on ele . . . dó þonne weax on ꝥ ele, Lch. ii. 234, 10.

un-þeód

(n.)
Entry preview:

Ne lyste ðé fægeres wífes and wel geléredes and seó ðínum willum and wel unþeód (underþeód? subject ), Shrn. 183, 10

reócan

(v.)
Grammar
reócan, p.reác

To reek, send forth smoke or steam

Entry preview:

Reócendne (reccendne, MS.)weg, Cd. Th. 177, 19;Gen. 2932. Reócende hrǽw, Judth. Thw. 26, 7;Jud. 314. Hreócendum fumigabundis, Hpt. Gl. 516, 29

Linked entries: récan hreócan

líþig

Entry preview:

Genim þás wyrte on mortere wel gepunude oð ꝥ heó wel líþi (líþe, v. l. ) sý, Lch. i. 312, 11. Add

Bedan ford

(n.)
Grammar
Bedan ford, Beda-ford, Bedcan ford, Bede-ford, Bedican ford, Biedcan ford, es ; m : dat. -forde, -forda [Hunt. A. D. 1148 Bedeford : West. 1377 Bedford : Kni. 1395 Bedforde, Bedeforde : bedan = bedum lectis, ford vadum: lectos et diversoria ad vadum sonans, Camd.]

BEDFORD ⬩ oppidi nomen

Entry preview:

Eádweard cyning fór to Bedan forda king Edward went to Bedford, 919; Ing. 133. 13. Hie gedydon æt Bedan forda pervenirent ad Bedanfordam, Chr. 921; Gib. 107, 40

císe

(n.)
Grammar
císe, es; m.
Entry preview:

XL. and CC. hlába, I. wége césa, Cht. Th. 468, 24. Cýswyrhtan gebyreð hundred cýse (-a?), Ll. Th. i. 438, 31. v. cýse in Dict

Linked entries: cése cýse

hnitu

(n.)
Grammar
hnitu, e; f.

A nit

Entry preview:

Hnite and wyrmas on weg tó dónne ðe on cildum beóþ to remove nits and worms that are on children, L. Med. ex Quadr. 9, 15; Lchdm. i. 364, 6

flohten-fóte

(adj.)
Grammar
flohten-fóte, adj.

Web-footed ⬩ palmĭpes

Entry preview:

Web-footed; palmĭpes Ne ete flohtenfóte fugelas let him not eat web-footed birds, L. M. 1, 36; Lchdm. ii. 88, 9

Linked entry: fleohtan

á-ferian

(v.)
Entry preview:

Take the last two passages under next word, and add On weg áferide, an uoeg áueridæ avehit , Txts. 43, 246. Siððon þú forð ofer þone bist áferod. Bt. 36, 3; S. 105, 14. ꝥ ne sý áfered ut non auferetur , An. Ox. II, 56

glidder

(adj.)
Entry preview:

Substitute: <b>glidder, glider;</b> adj. slippery Beðearf seó sáwel on dómes dæg . . . staðolfæstre brycge ofer þone glideran weg hellewítes brógan, Wlfst. 239, 14. lascivious Gehydge glidderre sensu lubrico, Ps. Srt. ii. p. 202, 17.

wil-dǽd

(n.)
Grammar
wil-dǽd, e; f.

An acceptable deed ⬩ favour ⬩ benefit

Entry preview:

An acceptable deed, favour, benefit Móna se ændlefta, wyldǽda (wel-? v. wel-dǽd) biddan nytlíc is. Lchdm. iii. 188, 24