Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-sundlic

(adj.)
Grammar
ge-sundlic, adj.
Entry preview:

Cf. ge-sund ; Se weg is mycele gesundlicra tutior est via, Gr. D. 348, 10. prosperous On þám gesundlicum þingum in prosperity, Bd. 4, 23 ; Sch. 475, 10

Linked entry: -sundlic

á-leógan

Entry preview:

Deófol wyle gedón þæt áleógan þæt þæt behétan, 38, 6. <b>I a.

un-þeód

(n.)
Entry preview:

Ne lyste ðé fægeres wífes and wel geléredes and seó ðínum willum and wel unþeód (underþeód? subject ), Shrn. 183, 10

be-stéman

(v.)
Grammar
be-stéman, -stýman; p. de; pp. ed

To BESTEAM, bedew, make damp, make wethumectare, madefacere, circumfundere

Entry preview:

Dreóre bestémed wet with blood, 2949; An. 1477

Linked entries: stíman be-stýman

ge-scógan

(v.)
Grammar
ge-scógan, ge-sceón
Entry preview:

Cóm se Godes wer gescód (-sceód) mid gehammenum scón, Gr. D. 37, 12. Gescód, Lch. iii. 200, 22, 23. &#39;Sceógeað eówre fétt&#39; . . . ðonne hæbbe bégen fétt gescóde, Past. 44, 10-13. Beón úre fét gesceóde, Angl. viii. 323, 28.

Linked entry: ge-sceód

hamer-wyrt

Entry preview:

(Cf. þás wyrte þe perdicalis (glossed in a later MS. by halmer wet ) nemdan, Lch. i. 186, 17). Hamorwyrte blóstman, Lch. i. 374, 5 : iii. 4, 8. Nim hamorwyrte hand fulle, 6, 27. With heáfodwræce; genim hamorwyrt, 2, l.

líþig

Entry preview:

Genim þás wyrte on mortere wel gepunude oð ꝥ heó wel líþi (líþe, v. l. ) sý, Lch. i. 312, 11. Add

ge-rihtan

Entry preview:

Geriht ( dirige ) mínne weg (se weg ys mín weorc), Ps. Th. 5, 8. Ǽfter þám þe hé sylf geriht wearð, Lch. iii. 440, 1. Ðas béc hé sceal néde habban, gif hé wyle þám folce æfter rihte wísigan, . . . and beó hé æt þám wær ꝥ hí beón wel gerihte, Ll.

ele

(n.)
Grammar
ele, es; m.
Entry preview:

Eles gecynd bið ꝥ hé beorhtor scíneþ þonne wex on sceafte, Bl. H. 127, 36. Oeles olei, Lk. L. 16, 6. Of ole de oleo, Mt. L. 25, 8. Mið ole (oele, R.), Mk. 6, 13. Seóþ on ele . . . dó þonne weax on ꝥ ele, Lch. ii. 234, 10.

flohten-fóte

(adj.)
Grammar
flohten-fóte, adj.

Web-footedpalmĭpes

Entry preview:

Web-footed; palmĭpes Ne ete flohtenfóte fugelas let him not eat web-footed birds, L. M. 1, 36; Lchdm. ii. 88, 9

Linked entry: fleohtan

wil-dǽd

(n.)
Grammar
wil-dǽd, e; f.

An acceptable deedfavourbenefit

Entry preview:

An acceptable deed, favour, benefit Móna se ændlefta, wyldǽda (wel-? v. wel-dǽd) biddan nytlíc is. Lchdm. iii. 188, 24

hnitu

(n.)
Grammar
hnitu, e; f.

A nit

Entry preview:

Hnite and wyrmas on weg tó dónne ðe on cildum beóþ to remove nits and worms that are on children, L. Med. ex Quadr. 9, 15; Lchdm. i. 364, 6

reócan

(v.)
Grammar
reócan, p.reác

To reek, send forth smoke or steam

Entry preview:

Reócendne (reccendne, MS.)weg, Cd. Th. 177, 19;Gen. 2932. Reócende hrǽw, Judth. Thw. 26, 7;Jud. 314. Hreócendum fumigabundis, Hpt. Gl. 516, 29

Linked entries: récan hreócan

á-ferian

(v.)
Entry preview:

Take the last two passages under next word, and add On weg áferide, an uoeg áueridæ avehit , Txts. 43, 246. Siððon þú forð ofer þone bist áferod. Bt. 36, 3; S. 105, 14. ꝥ ne sý áfered ut non auferetur , An. Ox. II, 56

glidder

(adj.)
Entry preview:

Substitute: <b>glidder, glider;</b> adj. slippery Beðearf seó sáwel on dómes dæg . . . staðolfæstre brycge ofer þone glideran weg hellewítes brógan, Wlfst. 239, 14. lascivious Gehydge glidderre sensu lubrico, Ps. Srt. ii. p. 202, 17.

císe

(n.)
Grammar
císe, es; m.
Entry preview:

XL. and CC. hlába, I. wége césa, Cht. Th. 468, 24. Cýswyrhtan gebyreð hundred cýse (-a?), Ll. Th. i. 438, 31. v. cýse in Dict

Linked entries: cése cýse

æt-feallan

(v.)
Grammar
æt-feallan, p. -feól, pl. -feóllon; pp. -feallen

To fall awaycadere

Entry preview:

To fall away; cadere Healf wér ðǽr æt-fealþ one half of the wer there falls away, L. O. D. 5; Th. i. 354, 21

tǽling

Grammar
tǽling, <b>. II.</b>
Entry preview:

after 'calumny' add: detraction, derogation Ne wéne ic ná ꝥ þes wer wǽre gelustfullod on árfæstnysse weorke, ne on þæs bisceopes tǽlinge ( episcopi derogatione ), Gr. D. 76, 17. derision, mockery.

swíþe

Grammar
swíþe, <b>. II a.</b>
Entry preview:

Add Hié þæt dydon for þǽm swíþost þe hié þóhtan þæt hié siþþan hiora underþeówas wǽren, Ors. 2, 8; S. 92, 22; 3, 9; S. 132, 13. add ne mihton secgan swá swíðe embe þæt swá swá woldon, Hex. 2, 4.

rǽde

(adj.)
Grammar
rǽde, adj.
Entry preview:

Ready, prompt On hwan mæg se iunga on gódne weg riht[r]an ne (ðe ?) rǽdran rǽd gemittan ðonne hé ðíne wísan word gehealde in quo corrigit junior viam sitam? in custodiendo sermones tuos, Ps. Th. 118, 9. Rǽdan (?) biionges exercitationis, Wrt.