á-leógan
Entry preview:
Deófol wyle gedón þæt wé áleógan þæt þæt wé behétan, 38, 6. <b>I a.
ge-ahsian
To find out by asking ⬩ discover ⬩ learn ⬩ hear ⬩ fando accĭpĕre ⬩ resciscĕre ⬩ discĕre
Entry preview:
We geahsodon ðæt úre geféran sume to eów cómon we have heard that some of our fellows have come to you, L. Alf. 40; Th. i. 56, 14, MS. G : Ors. 3, 11; Bos. 74, 41. Gif hine mon geahsige if he be discovered, L. In. 39; Th. i. 126, 10.
dweorg
Entry preview:
. ¶ Dwarfs were supposed to be able to injure living creatures. v. Grmm. D. M.
ge-rihtan
Entry preview:
Geriht ( dirige ) mínne weg (se weg ys mín weorc), Ps. Th. 5, 8. Ǽfter þám þe hé sylf geriht wearð, Lch. iii. 440, 1. Ðas béc hé sceal néde habban, gif hé wyle þám folce æfter rihte wísigan, . . . and beó hé æt þám wær ꝥ hí beón wel gerihte, Ll.
be-stéman
To BESTEAM, bedew, make damp, make wet ⬩ humectare, madefacere, circumfundere
Entry preview:
Dreóre bestémed wet with blood, 2949; An. 1477
eást-weardes
Entry preview:
Eastwards. of direction Án scínende weg mid rihte stige eástweardes wæs áþæned tó heofonum, Gr. D. 176, 2. of position Hé oðstód eástweardes wendende, Hml. S. 33 b, 162.
Linked entry: weardes
ge-sundlic
Entry preview:
Cf. ge-sund ; Se weg is mycele gesundlicra tutior est via, Gr. D. 348, 10. prosperous On þám gesundlicum þingum in prosperity, Bd. 4, 23 ; Sch. 475, 10
Linked entry: -sundlic
ge-scógan
Entry preview:
Cóm se Godes wer gescód (-sceód) mid gehammenum scón, Gr. D. 37, 12. Gescód, Lch. iii. 200, 22, 23. 'Sceógeað eówre fétt' . . . ðonne hæbbe wé bégen fétt gescóde, Past. 44, 10-13. Beón úre fét gesceóde, Angl. viii. 323, 28.
Linked entry: ge-sceód
hamer-wyrt
Entry preview:
(Cf. þás wyrte þe wé perdicalis (glossed in a later MS. by halmer wet ) nemdan, Lch. i. 186, 17). Hamorwyrte blóstman, Lch. i. 374, 5 : iii. 4, 8. Nim hamorwyrte hand fulle, 6, 27. With heáfodwræce; genim hamorwyrt, 2, l.
ele
Entry preview:
Eles gecynd bið ꝥ hé beorhtor scíneþ þonne wex on sceafte, Bl. H. 127, 36. Oeles olei, Lk. L. 16, 6. Of ole de oleo, Mt. L. 25, 8. Mið ole (oele, R.), Mk. 6, 13. Seóþ on ele . . . dó þonne weax on ꝥ ele, Lch. ii. 234, 10.
un-þeód
Entry preview:
Ne lyste ðé fægeres wífes and wel geléredes and seó ðínum willum and wel unþeód (underþeód? subject ), Shrn. 183, 10
reócan
To reek, send forth smoke or steam
Entry preview:
Reócendne (reccendne, MS.)weg, Cd. Th. 177, 19;Gen. 2932. Reócende hrǽw, Judth. Thw. 26, 7;Jud. 314. Hreócendum fumigabundis, Hpt. Gl. 516, 29
líþig
Entry preview:
Genim þás wyrte on mortere wel gepunude oð ꝥ heó wel líþi (líþe, v. l. ) sý, Lch. i. 312, 11. Add
Bedan ford
BEDFORD ⬩ oppidi nomen
Entry preview:
Eádweard cyning fór to Bedan forda king Edward went to Bedford, 919; Ing. 133. 13. Hie gedydon æt Bedan forda pervenirent ad Bedanfordam, Chr. 921; Gib. 107, 40
Linked entries: Beda-ford Bedcan ford Bede-ford Bedican ford Biedcan ford
císe
Entry preview:
XL. and CC. hlába, I. wége césa, Cht. Th. 468, 24. Cýswyrhtan gebyreð hundred cýse (-a?), Ll. Th. i. 438, 31. v. cýse in Dict
hnitu
A nit
Entry preview:
Hnite and wyrmas on weg tó dónne ðe on cildum beóþ to remove nits and worms that are on children, L. Med. ex Quadr. 9, 15; Lchdm. i. 364, 6
flohten-fóte
Web-footed ⬩ palmĭpes
Entry preview:
Web-footed; palmĭpes Ne ete flohtenfóte fugelas let him not eat web-footed birds, L. M. 1, 36; Lchdm. ii. 88, 9
Linked entry: fleohtan
á-ferian
Entry preview:
Take the last two passages under next word, and add On weg áferide, an uoeg áueridæ avehit , Txts. 43, 246. Siððon þú forð ofer þone bist áferod. Bt. 36, 3; S. 105, 14. ꝥ ne sý áfered ut non auferetur , An. Ox. II, 56
glidder
Entry preview:
Substitute: <b>glidder, glider;</b> adj. slippery Beðearf seó sáwel on dómes dæg . . . staðolfæstre brycge ofer þone glideran weg hellewítes brógan, Wlfst. 239, 14. lascivious Gehydge glidderre sensu lubrico, Ps. Srt. ii. p. 202, 17.
wil-dǽd
An acceptable deed ⬩ favour ⬩ benefit
Entry preview:
An acceptable deed, favour, benefit Móna se ændlefta, wyldǽda (wel-? v. wel-dǽd) biddan nytlíc is. Lchdm. iii. 188, 24