Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

norþ-weard

(adv.)
Grammar
norþ-weard, adv.
Entry preview:

Ðonne heó norðweard byð, þonne macað heó lenctenlice emnihte on middeweardum hyre ryne, Lch. iii. 250, 20-25. Add

mis-limpan

Entry preview:

Ic swíðor ceorude þonne mín sáwul behófode þá ðá ic ǽhte forleás . . . oððe mé hwæt mislamp ( any misfortune befell me) on þises lîfes ryne, Angl. xi. 113, 41. Add

ofer-gitolian

(v.)
Entry preview:

Zosimus his ealdan ylde ofergitiligende . . . mid hrædestan ryne arn, Hml. S. 23 b, 185. Add

hærfestlíc

(adj.)
Grammar
hærfestlíc, adj.

Autumnal

Entry preview:

On ðæs hærfestlícan emnihtes ryne in the course of the autumnal equinox, Lchdm. iii. 238, 28 : 252, 1

á-trahtnian

(v.)
Grammar
á-trahtnian, p. ode

To treatdiscuss

Entry preview:

Wé habbað ymbe þǽre sunnan ryne manega þing gerádlíce átrahtnod, 308, 15

Linked entry: trahtnian

hádung-dæg

(n.)
Grammar
hádung-dæg, es; m.
Entry preview:

The anniversary of a person's ordination Þá gelamp hit embe geáres ryne ꝥ hit wæs þæs abbodes hádingdæg. Þá sende ánne brððor tó Pafnuntie and laþode hine tó þǽre symbelnesse, Hml. S. 33, 59. Hádungdæg, 91

læt-ness

(n.)
Grammar
læt-ness, e; f.
Entry preview:

Hé þá lætnysse ðæs geáres rynes geanbidode, Hml. S. 23 b, 647. slowness of intellect Þín gerecenes weóx fram mínre lætnysse and dysegan swongernesse ex tarditate mea crevit expositio tua Gr. D. 174. 23

leóht-bǽre

(adj.)
Grammar
leóht-bǽre, adj.

Luminousbrilliantsplendid

Entry preview:

Luminous, brilliant, splendid Hyra leóhtbǽran ryne their (the stars) luminous course, Lchdm. iii. 272, 10.

ge-rádlíce

(adv.)
Grammar
ge-rádlíce, adv.
Entry preview:

Wé habbað ymbe þǽre sunnan ryne manega þing gerádlíce átrahtnod, 308, 15. Cf. ge-rǽdelíce

Linked entry: ge-rádelíce

geond-scríþan

(v.)
Grammar
geond-scríþan, p. -scráþ
Entry preview:

To go through or about, traverse On þisre endebyrdnysse geondscríð se circul his ryne, Angl. viii. 302, 16. Se móna gelóme geondscríð þæne circul þe hátte zodiacus, 320, 37. Zodiacus ys se circul genemned þe þá twelf tácna geondscríðað, 317, 33.

plantian

(v.)
Entry preview:

Add: literal Swá swá treów ꝥ planted ( plantatum ) is wið ryne wætera, Ps. Rdr. 1, 3. figurative Þín hand plantade (plantavit) úre foregengan, Ps. Th. 43, 3.

under-bæc

Grammar
under-bæc, <b>. Ib.</b>
Entry preview:

add: — Ðás seofon tunglan gáð ǽfre eástweard ongeán þá heofenan, ac seó heofon is strengra and ábrét hí ealle under-bæc westward mid hire ryne, Angl. vii. 14, 137. add: — Hit is áwriten ðæt him wǽre betere ðæt hí nó sóðfæstnesse weg ne ongeáten, ðonne

ofer-faran

Grammar
ofer-faran, <b>II α.</b>
Entry preview:

Æfter oferfarenum þæs geáres ryne, 728

dæg-réd

(v.)
Entry preview:

Degred ( crepusculum) mód nyte, degred (aurora) ryne forðwegeð, degred (aurora ) all forðypeð, Ps. Srt. ii. p. 201, 25. Ðæt leóht þe wé hátað dægred (dæge-, v. l. ), Lch. iii. 234, 29. Gongað þá .vii. steorran on dægered on setl, Shrn. 146, 8.

heah-rún

(n.)
Grammar
heah-rún, e; f.
Entry preview:

Cf. hel-rún, hel-rýnegu, helle-rúne; heago-rún, hægtesse

Linked entry: hell-rún

ge-gladian

(v.)
Grammar
ge-gladian, p. ode; pp. od

To make gladgladdenappeaselætĭfĭcāreexhĭlărāreplăcāre

Entry preview:

To make glad, gladden, appease; lætĭfĭcāre, exhĭlărāre, plăcāre Flódes ryne gegladaþ burg Godes flūmĭnis impĕtus lætĭfĭcat cīvĭtātem Dei, Ps. Lamb. 45, 5; Homl. Th. i. 288, 8.

Linked entry: gladian

wiþ-habban

Entry preview:

Úðwitan sǽdan ꝥ heó feólle . . . gif þá dweligendan steorran hyre ryne ne wiðhæfdon (-hæfton, v.l.) rueret, ut sapientes dixerunt, si non planetarum occursu moderaretur, Angl. vii. 12, 112.

tácnian

(v.)
Entry preview:

Add Seó eá geáhnode þone ryne þe se Dryhtnes wer mid ðǽra racan tácnode on þǽre eorðan aqua fluminis sibi alveum ubi tracto per terram rastro vir Domini signum fecerat, vindicavit, Gr. D. 193, 4. <b>IV a.

ge-miclian

(v.)
Grammar
ge-miclian, -myclian; p. ode, ade; pp. od, ad
Entry preview:

Se ðe reorda gehwæs ryne gemiclaþ he who enlargeth the course of every speech, Exon. 8 b; Th. 4, 4; Cri. 47. Swíðe gemiclade se drihten miltheortnisse his magnificavit dominus misericordiam suam, Lk. Skt. Lind. 1, 58.

Linked entry: micelian

éþung

breathingpantingflatulencyinspirationbreath

Entry preview:

Add: breathing, panting Mid þæs rynes éðgunge (éþunge) with panting from running, R. Ben. 68, 3. flatulency (?): Wiþ áþundenesse and éþunge magan, Lch. ii. 188, 19. fig. inspiration: Éþunge inspirationis, R. Ben.

Linked entry: ǽþung