setl-gang
Entry preview:
Ǽr sunnan setlgange, Bd. 1, 27; S. 495, 7. Æt sunnan setlgange, Blickl. Homl. 93, 16. Sunne hire setlgang healdeþ sol cognovit occasum suum. Ps. Th. 103, 18.
Róm-pening
Entry preview:
Sig ǽlc Rómpenig ágifen be Petres mæssedæge ǽiþer ge uppon lande ge on ǽlcan porte, Shrn. 208, 32. Rómpenegas (cf. seó ǽlc heorþpenig ágifen be Petres mæssedæg, 116, 4), Wulfst 113, 11.
Linked entry: Róm-feoh
twi-gǽrede
Entry preview:
Cloven Twygǽrede bifidus, Ælfc. Gr. 49; Zup. 288, 10. Cf. Bufan ðam hlince æt ðæs gǽredan ( pointed, angular ) landes ende, Cod. Dip. B. iii. 251, 42
Linked entry: gǽrede
á-hwergen
Entry preview:
Ne hýrde ic guman áwyrn ǽnigne ǽr ǽfre bringan sélran láre, Men. 101. Nǽnige swaþe his ówwern ætýwdon nullum ejus uspiam vestigium apparuerit, Bd. 4, 23; Sch. 473, 9. v. ná-hwærn, ǽg-wern, and á-hwærn in Dict
hwǽr-hwega
Entry preview:
Nis nán tweó þæt ǽlc þing þæt ys hwǽrhwugu is quidquid est, alicubi esse cogitur, Solil. H. 51, 10. Þá bæd hé æt þæs mynstres hláforde, ꝥ hé him álýfde hwǽrhwugu (-hugu, v. l. ) ꝥ hé him móste byrgenne gegearwian, Gr. D. 225, 25
eald-wita
One old or eminent in knowledge, a priest
Entry preview:
Ælf. C. 17; Th. ii. 348, 20: Bd. 2, 16; S. 519, 29
Linked entry: aldor-wísa
undern-gereord
A morning meal ⬩ breakfast
Entry preview:
Æt his underngereorde ǽr hé tó ðæm gefeohte fóre, Ors. 2, 5; Swt. 84, 34. Gif wé fæstaþ and ðæt underngereord tó ðam ǽfengifle healdaþ, ðonne ne bið ðæt nán fæsten, L. E. I. 38; Th. ii, 436, 28.
eá
Entry preview:
On þǽre stówe þe genemned is æt eá mótum, Chr. 926; P. 107, 24. On sǽ and on eáuum, Hex. 14, 7. Betux þǽm twám eán, Ors. 3, ll; S. 144, 4: Nar. 35, 18. Æt Tweoxn-eám (Tweoxnám, v. l. ), Chr. 901; P. 92, 4
for-brict
To use up ⬩ consume ⬩ destroy
Entry preview:
To use up, consume, destroy Mid þissum wǽpnum beóð ǽlce uncysta forbrícte (-brítte?) and mid þyssum andlyfenum bið ǽlc mægen geféd, Ll. Th. ii. 404, 5. Substitute:
ofer-slype
Entry preview:
Ger. ubar-slaufi peplum) an alb Ǽlc on þám yldran heápe nime ǽlce geáre þrý oferslipas (camsiles. Camisile alba, Migne), Chrd. 48, 24
ge-beór
Entry preview:
Se cyning bebeád þám gebeórum eallum ꝥ hí blíþe wǽron æt his gebeór-scipe, and ꝥ ǽlc mann drunce þæs deórwurðan wínes be þám þe hé sylf wolde, Hml, A. 92, 20. Gemétte hé gebeóras blíðe æt þám húse, . . . and sæt mid þám gebeórum blissigende samod.
ge-mitting
Entry preview:
A meeting, an assembly; congressus Heora gemitting wæs æt Trefia ðære eá their meeting was at the river Trebia, Ors. 4, 8; Bos. 90, 2: 5, 7; Bos. 106, 20, 43. Æt heora gemittinge in their meeting, 4, 6; Bos. 85, 26.
Linked entry: ge-méting
cweþ ðú
Entry preview:
of cweðan
cwehte
Entry preview:
of cweccan
be-hátan
To promise ⬩ vow ⬩ threaten ⬩ spondere ⬩ pollicere ⬩ vovere ⬩ comminari
Entry preview:
Ǽlc yfel man him behét they threatened him every evil Chr. 1036; Ing. 209, 12; Ælf Tod. 11
Linked entry: be-hǽtst
sidesa
Entry preview:
Wið ælfe and wið uncúþum sidsan, Lchdm. ii. 296, 10. [Cf. (?) Icel. síða to work a charm ; seiðr a spell, charm, enchantment.] Cf. ælf-siden
Linked entry: sidsan
ge-lǽte
Entry preview:
Þæt wíf æt þǽra wega gelǽte ( in bivio ) sæt, Gen. 38, 21. Twégra wega gelǽtu biuium, þreóra triuium, Ælfc. Gr. Z. 288, 9. Þá belocenan wega gelǽta conpeta clausa, Wrt. Voc. ii. 19, 56. Competalia æt þám wega gelǽtum wǽran, Wrt.
staþol
Entry preview:
</b> an estate, a farm :-- Se fæder náht elles hire ne sealde búton .vi. ynstan ánre ǽhte (cf. staþol-ǽht) (unius possessiunculae) . . . Cóm án ceorl mid láce of ðám ylcan staðole (ex eodem fundo ) þe heó ǽr onféng vi yntsan æt hire fæder, Gr.
fearr-lic
Entry preview:
Of a bull [Æt] swýnenan and æt sceáplican and æt fearłc ( = fearlican) suovetaurilia, An. Ox. 11, 187
Linked entry: fear-lic
weorod
Entry preview:
Add Se eádmóda heáp geearnode æt Gode þæt iú ǽr þæt módige werod forleás the humble company (the apostles at Pentecost) obtained by their merit from God what long before the proud host (the people at the tower of Babel) lost, Hml.