Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-gelícness

(n.)
Grammar
un-gelícness, e; f.

Differencedissimilaritydiversity

Entry preview:

Difference, dissimilarity, diversity Ic cwæð ðæt ǽghwelc mon wǽre óðrum gelíc ácenned, ac sió ungelícnes hiera earnunga hié tíhð sume behindan sume ... Hwæt ðonne ða ungelícnesse ðe of hiera unðeáwum forðcymeþ, se godcunda dóm geðencð omnes homines natura

un-gelífed

(adj.)
Grammar
un-gelífed, adj.

Not possessed of beliefunbelievinginfidel

Entry preview:

Not possessed of belief, unbelieving, infidel Se ungelýfeda Ualens genam Godes circean of ðám Godes þeówum, Homl. Skt. i. 3, 318. Hí ofslógon swíðe ða hǽðenan, ðæt ðǽr nán ne beláf ðæra ungelýfedra cucu, Homl. Th. ii. 212, 33. Paulus spræc swíðe egeslíce

Linked entry: ge-lífan

un-gelífed

(adj.)
Grammar
un-gelífed, adj.

Unallowedillicit

Entry preview:

Unallowed, illicit Ðurh ungelýfedne willan per inlicitam voluptatem, Bd. 3, 19; S. 548, 29

un-gelífedlíc

(adj.)
Grammar
un-gelífedlíc, adj.

Incrediblemarvellous

Entry preview:

Incredible, marvellous Swá ðæt nán wundor [nis] ne eác ungelýfedlíc þincg, Homl. Skt. ii. 23 b, 39. Nis nán tó ðam ungelýfedlíc spel, gif hé hyt segð, ðæt ic him ne gelífe, Shrn. 196, 18. Ðæs wealles micelness is ungeliéfedlíc tó secgenne murorum ejus

un-gelífness

(n.)
Grammar
un-gelífness, (?), e; f.

Unbelief

Entry preview:

Unbelief Fore ungeleáffulnisse ł ungeléfenise hiora propter incredulitatem illorum, Mt. Kmbl. Lind. 13, 58

un-geligen

Similar entry: un-gelygen

un-gelygen

(adj.)
Grammar
un-gelygen, adj.

Not lyingtrue

Entry preview:

Not lying, true Bútan ðæs geréfan gewitnesse ... oþþe óðres ungelygenes (-lig-, v. l. ) mannes, L. Ath. i. 10; Th. i. 204, 19. Ungeligenes, i. 12; Th. i. 206, 10 note. Ðæt hé hæfde ungeligene gewitnesse ... ðæt hé gelǽdde ungeligne gewitnesse, L. Ed.

un-gémæn

Similar entry: un-

un-gemǽte

(adj.)
Grammar
un-gemǽte, adj.

Immeasurableimmense

Entry preview:

Immeasurable, immense Wearð þurh ðæt ungemǽte orfcwealm, Chr. 1115; Erl. 245, 17

Linked entries: ge-mǽte ge-mǽte

un-gemǽte

(adv.)
Grammar
un-gemǽte, adv.

Immeasurablyimmensely

Entry preview:

Immeasurably, immensely Mid ungemǽte miclum ege geslægene timore immenso perculsos, Bd. 5, 12; S. 627, 14 note

un-gemeaht

(adj.)
Grammar
un-gemeaht, (?); adj.

Weak

Entry preview:

Weak Hú micle unmihtegran (ungemihtran, Bod. MS.) hí wǽron, gif hí his nán gecynde næfdon, Bt. 36, 5; Fox 180, 4

Linked entry: ge-meaht

un-gemetfæstlíc

(adj.)
Grammar
un-gemetfæstlíc, adj.

Irretentive

Entry preview:

Irretentive Ðis sint tácn ðæs hátan magan ómihtan ungemetfæstlícan, Lchdm. ii. 192, 24

un-gemetness

(n.)
Grammar
un-gemetness, e; f.

Extravagance

Entry preview:

Extravagance Ungemetnisse dementiam, Txts. 180, 3

Linked entry: ge-metness

un-gemódigness

(n.)
Grammar
un-gemódigness, e; f.

Dissentiousness

Entry preview:

Dissentiousness Ðæt wæs ungerím, ðæt þurh deófles ungemódignesse intó helle behreás, Wulfst. 8, 15 note

Linked entry: ge-módigness

un-gemolsnod

(adj.)
Grammar
un-gemolsnod, adj.

Uncorruptedundecayed

Entry preview:

Uncorrupted, undecayed Hé healdeþ ða deádan líchoman ungemolsnode under eorðan, óþ ðæt hí eft cuce árísaþ, Shrn. 82, 21

Linked entry: ge-molsnian

un-gemynd

(n.)

distractionconfusion of minddementedness

Entry preview:

distraction or confusion of mind, dementedness Wiþ ungemynde and wið dysgunge, Lchdm. ii. 142, 1, 4: 14, 16. Wiþ deófle and ungemynde, 352, 7. Wiþ heáfodece and wiþ ungemynde and wiþ ungehýrnesse, 314, 25

un-genge

(adj.)
Grammar
un-genge, adj.

Impracticableuselessvain

Entry preview:

Impracticable, useless, vain Gé ungænge gedydon bebod Godes irritum fecistis mandatum Dei, Mt. Kmbl. Rush. 15, 6

Linked entries: un-gænge for-genge

un-geocian

(v.)

to unyoke

Entry preview:

to unyoke Ic ungeocige oððe tótwǽme disjungo, Ælfc. Gr. 47; Zup. 277, 3

un-georne

(adv.)
Grammar
un-georne, adv.

unwillinglyreluctantlywithout diligencenegligently

Entry preview:

unwillingly, reluctantly Ðá on ðæm tweón ðe hié swá ungeorne his willan fulleodon qui fastidiose ducem in disponendo bello audientes, Ors 3, 11; Swt. 146, 24. without diligence, negligently Ðæt hé tó ungeorne bewiste hwæt hé on þeóstrum dyde, Blickl

un-gerǽd

(adj.)
Grammar
un-gerǽd, (?); adj.

Stupid

Entry preview:

Stupid Ungerǽd[e?] insipidus, stunt stultus, Wrt. Voc. i. 47, 42. (The MS. has ungeræd, v. Wülck. 165, 16.)

Linked entries: an-gerǽd ge-rǽde