ge-wilsum
Entry preview:
Take here <b>ge-willsum</b> in Dict., and add: voluntary Gewilsuman spontaneum, An. Ox. 11, 29. See next word
Linked entries: ge-willsum wil-sum
ge-streágung
Entry preview:
Substitute: <b>ge-strangung,</b> e; f. Strengthening, invigoration Gestra[n]gunge uegetatione, i. stabilitate ł confortatione (membrorum), An. Ox. 1445
ge-mangcennyss
Entry preview:
Substitute: <b>ge-mangenness</b>, e; f. A mixing, preparation of material Gemangcennys ł mencingc confectio, Hpt. Gl. 450, 29
ge-þryle
Entry preview:
Substitute: <b>ge-þrýl,</b> es; n. A press, crowd For ðæs folces geðrýle wæs þæt gesthús ðearle genyrwed, Hml. Th. i. 34, 34. Onmang ðám mycclan geðrýle and on ðám egeslican geþryngce. Hml.
ge-drencan
Entry preview:
Gl. 165, 6). to plunge, sink (trans.), drown Of gedrenced sié in grund sǽes demergatur in profundum maris, Mt. L. 18, 6. (Goth, ga-draggkjan ποτίζειν : O. H. Ger. ge-trenchen potare, ebriare, aquare.)
ge-hǽlan
To heal ⬩ cure ⬩ save ⬩ sanare ⬩ salvare
Entry preview:
He gehǽlde manega folc he saved much people, Gen. 50, 20. Ðæt gé him sára gehwylc hondum gehǽlde that ye should heal with hands each of his sores, Exon. 42 b; Th. 144, 12; Gú. 677
Linked entry: ge-hélan
ge-ǽrendian
To go on an errand ⬩ to ask ⬩ tell ⬩ intercede ⬩ mandātum deferre ⬩ nuntiāre ⬩ interpellāre
Entry preview:
G.] to Gode sylfum ymbe ǽlce neóde ðe man beþearf he intercedes to God himself about every need a man may have, L. C. E. 22; Th. i. 372, 29.
Linked entries: ge-érendian ǽrendian
ge-lenge
Entry preview:
Ger. ge-lang affinis; ge-lengida affinitas.? v. líc-gelenge(?). Add
ge-irfeweardian
Entry preview:
Take here <b>ge-erfeweardian</b> in Dict., and add Cynren his geyrfeweardað ( hereditabit ) land, Ps. L. 24, 13. Geyrfweardiað hereditabant, 36, 11
Linked entry: ge-yrfeweardian
ge-nyhtsumlíce
Entry preview:
Perhaps the gloss belongs to the passage given under ge-nyhtsumian; <b>II,</b> and ge-nihtsumlíce should be read; or possibly(?) the word intended to be glossed is exuberent, and ge-nihtsumiað should be read.]
ge-strínan
Entry preview:
Take here <b>ge-streónan, ge-strýnan</b> in Dict., and add: <b>-strínian;</b> pp. od. to acquire, get by effort Ðá ðe willað sellan ðæt hí gestrínalt (-striénað, v.l.) qui sua tribuunt, Past. 335, 3.
ge-monian
Entry preview:
Ex. 6: 52 a; Th. 182, 22; Gú. 1314: Cd. 49; Th. 63, 9; Gen. 1029
Linked entry: ge-monige
ge-willan
Entry preview:
Take here <b>ge-wyllan</b> in Dict., and add Of geweldum wíne ex passo, i. ex caleficato vino, Wrt. Voc. ii. 145, 26
Linked entry: ge-wyllan
ge-síþman
Entry preview:
, l. v. ge-síþ ; Gesíþmen satrape, An.
ge-síman
Entry preview:
Take here <b>ge-sýman</b> in Dict., and add Gýmena hefum hé bið gesýmed (adgrauatur), Scint. 181, 17. Se sceaða wæs on róde scyldig and mánfull, mid undǽdum eall gesýmed, Dóm. L. 58. Ge-sýmedum (-sém-, Hpt. Gl. 468, 26) honustis, An.
Linked entry: ge-sýman
ge-lícian
Entry preview:
[Goth. ga-leikón (with or without sik) to be like, imitate; to liken, compare: O. H. Ger. ge-líhhen assimilare.] to like (v. N. E. D. like to seem, lock like), seem likely.
ge-trahtnian
Entry preview:
Take here the first two passages under <b>ge-trahtian</b> in Dict., and add Manega men wénað ꝥ þes middaneard scule standan on six þúsend wintrum, for ðan þe God gescóp ealle þing binnan six dagum; ac þaet getæl wíse witan on óðre wísan getrahtnedon
ge-timbru
Entry preview:
Substitute: <b>ge-timbre,</b> es; n.: ge-timbru (-o); f. g. pl. ge-timbrema (cf. ge-tíme). a building, fabric Ꝥ æteówde ꝥ eall ꝥ getimbre þǽre cycenan ( omne coquinae aedificium ) sceolde beón forburnen, Gr. D. 123, 29.
ge-scý
Entry preview:
Take here <b>ge-scóe</b> in Dict., and add Ðwongas giscóes his corrigiam calciamentorum eius, Lk. R. 3, 16. Mid gescý níwum (ealdum) beón gescód calciamento nouo (ueteri) calciari, Lch. iii. 200, 22, 23.
ge-þyld
Entry preview:
Take here <b>ge-þuild</b> in Dict., and add: es; n.: <b>ge-þyldu</b>; f. indecl. ge-þyld; f. Sió geðyld, Past. 218, 22. Forðám dóme his geðylde, 27, 21.