ge-hildelic
Entry preview:
Safe (cf. ge-hild; ) Se weg is mycele gesund-licra, and ꝥ is myccle gehyldelicre líf tutior est; via . Gr. D. 348, 10
Linked entries: ge-heald ge-hyldelic -hildelic
ge-bræcseóc
Entry preview:
Substitute: ge-bræcseóc (ge-brǽcseóc ?); adj. Talking loudly and foolishly (? cf. ge-bræc), delirious, mad Sum gebræcseóc man (freneticus quidam ) becóm þider on ǽfenne . . . þá on morgenne gehǽlede gewitte árás, Bd. 4, 3 ; Sch. 365, 17.
ge-sǽliglic
Entry preview:
Cf. ge-sǽlig; Gesett hæfde hé hié swá gesǽliglíce, Gen. 252. of things, happy, characterized by good fortune. Cf. ge-sǽlig ; IV Bið hyra meaht and gefeá swíðe gesǽliglic sawlum tó gielde, Cri. 1079.
Linked entry: sǽlig-lic
ge-hlyst
Entry preview:
Substitute: <b>ge-hlyst</b>, e; f. Hearing Þæs þe hí ágyltan áþor oþþe þurh gesihþe, oþþe þurh gehlyste ǽniges yfeles þinges, oþþe þurh ídele sprǽce, R. Ben. 128, 2
ge-neósian
Entry preview:
<b>I b.</b> to come in a vision to :-- Þás geneósode se hǽlend, and hét hí gán tó þám cwearterne, Hml. S. 4, 231. <b>Ic.</b> </b> God þá geneósode (visitavit) Sarran, and gefylde hys word, Gen. 21, l..
ge-sǽlan
Entry preview:
also 5, 3.)
ge-bild
Entry preview:
Substitute: ge-bildan, ge-byldan; p. de; pp. ge-bild, ge-bilded. I. to embolden, encourage, give confidence to [Take here ge-byld,ge-bylded in Dict.]
ge-wirman
Entry preview:
Take here <b>ge-wyrman</b> in Dict., and add Seó bródige henn tósprǽt hyre fyðera and þá briddas gewyrmð, Angl. viii. 309, 26. Gewyrmede fotam, Wrt. Voc. ii. 34, 46
Linked entry: wirman
ge-witleást
Entry preview:
Add: cf. ge-witleas; <b>I a</b> Wið gewitleáste, ꝥ is wið deófulseócnesse, Lch. i. 248, 3. 1. cf. ge-witleás; 1 His wífes gewitleást (cf. þú sprǽce swá swá án stunt wíf, 452, 31), Hml. Th. ii. 456, 4. Gewitleást vechordia, Hy.
Linked entry: wit-leást
ge-sída
Entry preview:
Substitute: <b>ge-sidu, ge-sida;</b> pl.n. Appurtenances, apparatus. v. heort-gesidu, sulh-gesidu; ge-sidian
ge-scearfan
Entry preview:
Substitute: <b>ge-scearfian;</b> p. ode To cut up, cut to shreds Gescearfa þás wyrta on gód eala, Lch. ii. 324, 22: 334, 7. Gescearfa ðú succides, Lk. L. 13, 9
ge-smiten
Entry preview:
Substitute: <b>ge-smítan;</b> pp. -smiten To smear, daub Gáte flǽsc gebærned tó áhsan mid wǽtere on gesmiten. Lch. ii. 72, 9. Blód gesmiten on þæs seócan mannes wambe, 236, 17
ge-cilcan
Entry preview:
to whitewash Gelíco gié sint byrgennum oferhíudum ł úta gecǽlcad similes estis sepulchris dealbatis, Mt. L. 23, 27. [O.L. Ger. gi-kelkian.] Cf. níw-cilct
Linked entries: cilcan ge-cælcian
ge-landian
Entry preview:
Substitute: <b>ge-landod;</b> adj. (ptcpl.) Landed, pos- sessed of land Se geréfa . . . gesylle mé .cxx. sciłł., and be healfum þám ǽlc mínra þegna þe gelandod sý, Ll. Th. i. 240, 20
ge-þeówan
Entry preview:
Take here <b>ge-þéwan, ge-þíwan, ge-þýwan, ge-þeón, ge-þýan, ge-þýn</b> in Dict., and add: physical, to press. to put pressure on an object at rest Se scamull him wæs geworden eall swá geþýwed weax scamnum illud factum est tanquam cera, Angl
ge-rýnu
Entry preview:
Add: gen. e (?). a secret, secret counsel: — - Nyte gé ðá micclan deópnysse Godes gerýnu (cf. Godes digelan dómas, 3)?, Hml.
ge-flíman
Entry preview:
Take here <b>ge-nǽman, ge-fléman, ge-fliéman, ge-flýman</b> in Dict., and add: to put to flight a defeated enemy Þá Gotan hié mid gefeohte gefliémdon victo exercitu, Ors. 6, 34; S. 290, 25.
ge-þingan
Entry preview:
Add: [a strong pp. seems to occur in Gr.
ge-reahte
related, explained, denoted, directed, ruled, reproved,
Entry preview:
related, explained, denoted, directed, ruled, reproved, Exon. 34 b; Th. 110, 12; Gú. 106: Bt. Met. Fox 11, 197; Met. 11, 99; p. and pp. of ge-reccan
ge-swingan
Entry preview:
cf. ge-swencan ; 1. 3; or-swingde?), R. ) vapulabit, 12, 47. Geswungen flagellato, Kent. Gl. 713: tortus, An. Ox. 46, 48: cesum, i. percussum, 10