brim-líðende
to go, sail ⬩ Sea-faring ⬩ per æquora navigans
Entry preview:
Sea-faring; per æquora navigans Se beót abeád brimlíðendra he declared the threats of the sea-faring [men], Byrht. Th. 132, 37; By. 27. Hie ymb brontne ford brimliðende ne letton they have not hindered sea-faring [men] about the deep ford, Beo. Th. 1141
a-lybban
To live ⬩ live after ⬩ survive ⬩ vivere ⬩ superesse
Entry preview:
To live, live after, survive; vivere, superesse Ðæt ic alybban ne mæg that I may not survive, Nicod. 26; Thw. 13, 37. Heó alyfaþ she shall live, Ex. 21, 22. Alyfdon, Ors. 1, 2; Bos. 27, 5
Linked entry: a-lyfaþ
ge-risene
What is fitting, decent
Entry preview:
What is fitting, decent Godes hús sindon innan bestrýpte ǽlcra gerisna God's houses are stripped within of everything seemly, Swt. A. S. Rdr. 106, 43: Th. Chart. 511, 4. Ðæt heora gerisna nǽre ðæt hý swá heáne hý geþohtan ðæt hý heora gelícan wurdan
a-beþecian
To uncover ⬩ detect ⬩ find hidden ⬩ to discover ⬩ disclose ⬩ detegere
Entry preview:
To uncover, detect, find hidden, to discover, disclose; detegere Búton ðú hit forstele oððe abeþecige unless thou steal it, or find (it) hid, Bt. 32, 1; Fox 114, 9
fóre-ceorfan
To cut off the front ⬩ præcīdĕre
Entry preview:
To cut off the front; præcīdĕre Ic fóreceorfe præcīdo, Ælfc. Gr. 28, 4; Som. 31, 35
ed-
to renew, to make new again ⬩ renŏvāre
Entry preview:
to renew, to make new again; renŏvāre
a-wergian
To accurse ⬩ curse ⬩ condemn ⬩ malign ⬩ maledicere ⬩ condemnare ⬩ malignari
Entry preview:
To accurse, curse, condemn, malign; maledicere, condemnare, malignari Helle dióful, awerged in wítum hell's devil, accursed to torments, Andr. Kmbl. 2599; An. 1301: Gen. 8, 21: Ps. Spl. 73, 4
for-sceorfan
To gnaw or eat off ⬩ arrōdĕre
Entry preview:
To gnaw or eat off; arrōdĕre Gærstapan ǽlc wuht forscurfon, ðæs ðe on ðam lande wæs grówendes locusts ate off everything that was growing in the land, Ors. 5, 4; Bos. 105, 17, notes, p. 24, 7, MS. L
Linked entry: sceorfan
for-spillan
To spill ⬩ lose ⬩ waste ⬩ destroy ⬩ disperse ⬩ perdĕre ⬩ disperdĕre ⬩ dissĭpāre
Entry preview:
To spill, lose, waste, destroy, disperse; perdĕre, disperdĕre, dissĭpāre Darfus wolde hine sylfne forspillan Darius would destroy himself, Ors. 3, 9; Bos. 65, 40. Alýfþ reste-dagum wel to dónne, hwæðer ðe yfele? sáwla gehǽlan, hwæðer ðe forspillan lĭcet
Linked entries: for-swat spilian swítan for-spyllan spillan
be-líðan
To go from ⬩ to leave ⬩ effugere ⬩ relinquere
Entry preview:
To go from, to leave; effugere, relinquere Lífe belidenes líc the body of the left by life, i. e. the body of the lifeless Elen. Kmbl. 1752; El. 878 : Exon. 52 a; Th. 182, 18, note; Gú. 1312 : Judth. 12; Thw. 25, 26; Jud. 280. Ða belidenan [MS. behlidenan
freógan
Entry preview:
Cóm culfre and fleáh ymbe þone lýchaman and hyne freóde, Shrn. 154, 12
dagian
Entry preview:
On morgne mid þý hit dagode þá onbrǽd ic postero die matutino expergefactus diluculo, Nar. 30, 30: Hml. S. 21, 172. On niht ǽr hyt dagige, Lch. i. 398, 4. Ðá hit þá on mergen dagian wolde on the morrow when day was about to break, Guth. 40, 23: Hml. S
for-gnagan
To gnaw or eat up ⬩ corrōdĕre ⬩ comĕdĕre
Entry preview:
To gnaw or eat up; corrōdĕre, comĕdĕre On eallum grówendum þingon hig forgnagaþ omnia quæ nascuntur corrōdent, sive comĕdent, Ex. 10, 5. Gærstapan forgnógon swá hwæt swá se hagol belǽfde locusts gnawed up whatsoever the hail had left, Homl. Th. ii. 194
be-leósan
To let go ⬩ to deprive of ⬩ to be deprived of ⬩ lose ⬩ privare ⬩ orbare ⬩ privari ⬩ amittere
Entry preview:
To let go, to deprive of, to be deprived of, lose; privare, orbare, privari, amittere Leóhte belorene deprived of light Cd. 5; Th. 6, 9; Gen. 86 : Beo. Th. 2150; B. 1073 : Andr. Kmbl. 2159; An. 1081. Ðǽr is swíðe beleás hérum, ðám ðe ic hæfde there I
ge-brúcan
To enjoy ⬩ eat ⬩ perfrui ⬩ edere ⬩ manducare
Entry preview:
To enjoy, eat; perfrui, edere, manducare Hí ðæs biǽdes gebrocen hæfdon they had enjoyed the success, Exon. 38 b; Th. 127, 29; Gú. 393.Miððý sacerdhád gebréce cum sacerdotio fungeretur, Lk. Skt. Lind. 1, 8. Ðætte hia gebrécon manducarent, Jn. Skt. Lind
Linked entry: ge-brocen
a-swógan
To rush into ⬩ invade ⬩ overrun ⬩ choke ⬩ irruere ⬩ invadere ⬩ occupare ⬩ suffocare
Entry preview:
To rush into, invade, overrun, choke; irruere, invadere, occupare, suffocare We witon ðæt we lufiaþ ðone æcer ðe ǽr wæs mid þornum aswógen, and æfter ðæm ðe ða þornas beóþ aheáwene and se æcer biþ onered, bringþ gódne wæstm we know that we love the land
ge-blissian
To rejoice ⬩ be glad ⬩ lætāri ⬩ gaudēre ⬩ To maie to rejoice ⬩ gladden ⬩ fill with bliss ⬩ bless ⬩ lætĭficāre ⬩ benedīcĕre
Entry preview:
v. intrans. To rejoice, be glad; lætāri, gaudēre Ðé gebýrede gewistfullian and geblissian epŭlāri et gaudēre oportēbat, Lk. Bos. 15, 32: Jn. Bos. 5, 35. Geblissiaþ on Drihtne lætāmīni in Dŏmĭno, Ps. Spl. 31, 14: Mt. Bos. 5, 12. v. trans. To maie to rejoice
a-habban
To abstain ⬩ restrain ⬩ abstinere
Entry preview:
To abstain, restrain; abstinere Ðú ne woldest ðé ahabban fram ðam húse ðæs forlorenan mannes noluisti te continere a domo perditi, Bd. 3, 22; S. 553, 36. Ðæt Herebald eallinga hine fram ðam geflíte ahæbbe ut Herebald ab illo se certamine funditus abstineat
for-grówan
To grow up ⬩ grow into ⬩ increscĕre
Entry preview:
To grow up, grow into; increscĕre Se ǽr in dæge wæs dýre, scríðeþ nú deóp feor, brondhord geblówen, breóstum in forgrówen copper was dear in [that] day, now it circulates wide and far, an ardent treasure flourishing, grown up in the hearts, Exon. 94
ge-býtlian
To build ⬩ ædĭfĭcāre
Entry preview:
To build; ædĭfĭcāre Eal Godes gelaðung is ofer ðam stáne gebýtlod all God's church is built on that stone, Homl. Th. i. 368, 18