á-licgan
Entry preview:
Þæt on his dagum sceolde rihtwísnes and wísdóm beón swá swíðe álegen ( be brought so low ). Ps. Th. 11. arg. Þǽr wearð heora anweald and heora dóm álegen , Ors. 3, 1; S. 96, 34. Wyrþ oft gódes monnes lof álegen ( coarctabitur ). Bt. 18, 3; F. 64, 31
Linked entry: á-lecgan
deáþ-berende
Entry preview:
Wæs þǽra wyrma oroð swíðe deáðberende and ǽterne halitus erat pestifer, Nar. 14, 16.
for-wered
Entry preview:
Hit is swíðe ungedafenlic þæt forwerode menn and untýmende gifta wilnian, ii. 94, 11. (2 a) of advanced age :-- Forweredre decrepitae (uetustatis ), An. Ox. 2522. Seó þridde wæcce is on forweredre ylde, Hml. A. 52, 69.
Linked entry: for-werod
ge-líþigian
Entry preview:
Is swíðe micel niédðearf dæt mon mid micelre gemetgunge swelcra scylda ðreáunga gelíðigie and gemetgige necesse est, ut magno moderamine ipsa delicti correptio temperetur, Past. 158, 3
ge-rýnelic
Entry preview:
H. 165, 35. mystic, allegorical, figurative p swíðe wel in þám hálgan stære mid gerýnelicre gesægene (figurata narratione) is awriten, Gr. D. 245, 15. Gerýnelice smeáunge íypicum (i. mysticum) scrutinium, An.
inca
Entry preview:
Nú tóbræc and tó;lýsde swíðe cúð gesceádwísnes þone incan and tweón mínes geþóhtes scrupulum cogitationis meae aperta ratio disolvit, Gr. D. 228, 2
wemman
to spot ⬩ mar ⬩ spoil ⬩ disfigure ⬩ to defile ⬩ pollute ⬩ profane
Entry preview:
Unwlitig swile and atelíc his eágan bregh wyrde and wemde tumor deformis palpebram oculi foedaverat Bd. 4, 32; S. 611, 18. fig. Ic háliges láre wordum wemde (I have not given a good account of the saint) Andr. Kmbl. 2958; An. 1482.
ge-þýdan
To join ⬩ associate ⬩ sŏciāre
Entry preview:
Us is swíðe mycel nédþearf ðæt we us geþýdon to úrum hálgum gebedum there is very great need for us to betake ourselves to our holy prayers, Blickl. Homl. 133, 8. Wit sceoldan beón tosamne geþýdde we had to be joined together, Shrn. 39, 19.
Linked entry: ge-þeódan
óþ-standan
Entry preview:
Wulfst. 206, 30. to remain standing and so prove an obstacle Ðæt swefn swíðe óþstód manegum mínra leóda ( the dream interpreted by Daniel), Cd. Th. 246, 23; Dan. 483. Cf. æt-standan
pearroc
Entry preview:
On ðisum lytlum pearroce búgiaþ swíðe manega þeóda hoc ipsum brevis habitaculi septum plures incolunt nationes, Bt. 18, 2 ; Fox 62, 27. Ðis sindon ða landgemǽro. Ǽrest . . . on Bogeles pearruc; of Boceles pearruce, Cod. Dip. Kmbl. v. 277, 11.
pleó-líc
Entry preview:
Mé þincþ ðæt ðæt weorc ( translating Genesis) is swíðe pleólíc (dangerous, because a foolish person might misapply what he read ), Ælfc. T. Grn. 22, 8. Ne becymst ðú nǽfre tó ðam pleólícum leahtre, Homl. Th. ii. 208, 31.
blód-gýte
a flowing or running of blood ⬩ sanguinis profluvium ⬩ a blood-shedding, bloodshed ⬩ sanguinis effusio
Entry preview:
a flowing or running of blood; sanguinis profluvium Gif men blód út of nósum yrne tó swíðe, syle him drincan fífleáfan on wíne, and smyre ðæt heáfod mid ðam; ðonne óþstandeþ se blódgýte sóna if blood run from a man out of his nostrils too much, give
Linked entry: blód-geóte
sworettung
Entry preview:
Hé wæs swíðe gewǽced on ðam langan geswince, and hé mid sworettungum wæs genyrwed, Homl. Skt. ii. 23 b, 770. Betwih ða[m] untruman sworettuuga inter aegra suspiria, Bd. 3, 13; S. 538, 23
teart
Tart, sharp (of pain, punishment, etc.) ⬩ severe; acer, asper
Entry preview:
Ús ðincþ swíðe teart wíte ðæt án úre fingra on fýr becume, Homl. Th. ii. 590, 32. Ðæt hé ne ðurfe becuman tó ðam teartum bryne, 592, 17. Hé álýsþ mé fram teartum worde ( a uerbo aspero ), Ps. Lamb. 90, 3. Beó him gesǽd ða teartan wítu, Homl.
un-beald
Not bold ⬩ not confident ⬩ irresolute
Entry preview:
.), forðæm sió unbieldo and sió manðwǽrnes bióð swíðe anlíce nonnunquam mansueti, cum praesunt, vicinum et quasi juxta positum torporem desidiae patiuntur, Past. 40; Swt. 288, 1.
cnucian
Entry preview:
Sí cnucud pulsetur (tabula ), Angl. xiii. 431, 951. to pound Cnuca ealle tósomne swíðe smale, Lch. iii. 56, 21. Cnocie man þá bán mid æxse ýre, 14, 11
fremfull
Entry preview:
God cwæð be synfullum mannum twá word swíde fremfulle, Hml. Th. ii. 602, 7: Hml. S. 12, 146
ge-irman
Entry preview:
Gé beóð gesealde feóndum tó gewealde, ðá eów geyrmað and swíðe geswencað, Wlfst. 133, 9. Þæt wíf hire ágenne teám mid wyriunge geyrmde, Hml. Th. ii. 34, 31.
ge-earnung
Entry preview:
Ðá habbað swíðe misleca geearnunga, Past. 95, 8. Þurh Sce Ælféges hálgan gegearnunga, Chr. 1023 ; P. 156, 8. action that deserves gratitude Gif hí þá geearnunga eallegemundon þe hé him tó duguðe gedón hæfde, By. 196. v. eft-ge-earnung; ge-arnung
heord
keeping ⬩ custody ⬩ care ⬩ guard
Entry preview:
Th. i. 438, 14. a herd of swine Wæs mycel swýna heord (worn, L., R. grex) lǽsgende, Mk. 5, II. Heord swýna (sunor bergana. L.) grex porcorum. Lk. 8, 32: suner berga, L. (swína, R.), Mt. 8, 32. Ðonne se inswán his heorde tó mæstene drífe, Ll.