Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mægden-cild

Entry preview:

Beó hit hysecild, beó hit mǽdencild sit masculus infans, sit femina, Ll. Th. ii. 190, 22. Add

þǽr-tóeácan

(adv.)
Grammar
þǽr-tóeácan, adv.
Entry preview:

On ðæt gerád ðæt se eorl him tó handan lét Uescam, and þǽrtóeácan ðes cynges men sacleás beón móston, Chr. 1091; Erl. 227, 9

Linked entry: tó-eácan

þǽr-bufan

(adv.)
Grammar
þǽr-bufan, adv.
Entry preview:

Ðǽrbufan (v. 1 Tim. 3, 2 sqq. for the additional remarks referred to ) is geteald hwelc hé beón sceal, gif hé untǽlwierðe biþ, Past. 8; Swt. 53, 10

Linked entry: bufan

crúc

(n.)
Grammar
crúc, es; m.
Entry preview:

A cross Nime hé his ( of petroleum ) dǽl and wyrce Crístes mǽl on ǽlcum lime, bútan crúc on þám heáfde foran sé sceal on balzame beón, Lch. ii. 288, 22. Hine ymbwrít mid sweorde on .iiii. healfa on crúce, 346, 27

efen-wyrhta

Entry preview:

Hí woldon efenwyrhtan beón on sǽ and on lande, Chr. 972; P. 119, 11. Ic gewilnode mid him tó farenne ꝥ ic þe má emwyrhtena on þǽre þrowunge mínes wynlustes hæfde, Hml. S. 23 b, 358. Gemang þám emnwyrhtum, 97. Add

ficol

Craftydeceitfulfalse

Entry preview:

Ne beón gé náðor ne tó swicole ne tó ficole ne leáse ne lyðerfulle, Wlfst. 40, 4. Sume weorðað swicole and swǽslíce ficole and bútan getrýwðum forscyldgode on synnan, 82, 3. Substitute:

Gallisc

Entry preview:

ꝥ hié sceolden mid monnum heora godum blótan, and ꝥ sceolde beón án Gallisc wǽpnedmon and án Gallisc wífmon, Ors. 4, 7 ; S. 184, 6. Hiora anlícnessa ne mehton from Galliscum fýre for-bærnede weorþan, 2, 8 ; S. 94, 14. Add

rocc

(n.)
Grammar
rocc, es; m.
Entry preview:

Mid rocce beón gescríd, orsorhnysse getácnaþ, Lchdm. iii. 200, 12

betwux-alegednes

(n.)
Grammar
betwux-alegednes, -nyss, e; f. [betwux between; aleged, alegd laid]

an interposition, interjectioninterjectio

Entry preview:

What is laid or placed between, an interposition, interjection; interjectio Interjectio mæg beón gecweden betwuxalegednyss on Englisc, forðanðe he líþ betwux wordum an interjection may be called a laying between in English, because it lies between words

Linked entry: betwyx-aworpennyss

ge-hweorf

(adj.)
Grammar
ge-hweorf, adj.

versedpractisedcleverversutusconverted

Entry preview:

Similar entries v. hwearf. converted Nymðe gé gewerfe beón nisi conversi fueritis, Mt. Kmbl. Rush. 18, 3

Linked entry: -hweorf

ge-lácian

(v.)
Grammar
ge-lácian, ic, he -lácige; p. ode; pp. od [lác a gift]

To givebestowpresent one with a thingmuneraremunerare aliquem aliqua re

Entry preview:

Mid écum dó, mid hálgum ðínum, wuldre beón gelácod eternâ fac, cum sanctis this, gloriâ munerari, Te Deum, 21; Lamb. 195 b, 21

Linked entry: -lácian

un-gemenged

(adj.)
Grammar
un-gemenged, adj.

Unmixedunmingled

Entry preview:

Unmixed, unmingled Hit is gecynd ðære godcundnesse ðæt hió mæg beón ungemenged wið óþre gesceafta búton óþerra gesceafta fultume ea est divinae forma substantiae, ut neque in externa dilabatur, nec in se externum aliquid ipsa suscipiat, Bt. 35, 5; Fox

Linked entries: ge-menged un-menged

eten-lǽs

(n.)
Grammar
eten-lǽs, (w)e; f.
Entry preview:

The common pasture land Þæt landstycce sceal beón nýhst etenlǽse (vicina compascuis, Latin version; cf. compascuus ager gemǽne lǽs, Wrt. Voc. i. 53, 54), Ll. Th. i. 440, 15. Ofer wudu ofer feld ofer ecen lǽse (etenlǽse ?), C. D. v. 262, 18

Linked entry: lǽs

for-drincan

Grammar
for-drincan, (fore-).
Entry preview:

Ǽlces cynnes drinc þe man mæg foredruncen beón omnis generis potus quo quis inebriari possit, Ll. Th. ii. 134, 21 note. For fordruncenes kyninges wordum, Mart. H. 156, 19. Add

on-setenness

Grammar
on-setenness, <b>on-seteness, on-setness.</b>
Entry preview:

Substitute: laying on, imposition Fram þâm rihtgeleáffullum bisceope onsetnesse ( manus impositioni ) and sume gebede beón getrymede, Ll. Th. ii. 232, 19. Þurh biscopa handa onsetenesse. Shrn. 85, 19 (in Dict.) institution. Take here Lk. L. R.

tó-clipung

(n.)
Grammar
tó-clipung, e; f.

Invocationappeal

Entry preview:

Invocation, appeal Ǽlc man biþ gefullod on naman ðære Hálgan Ðrynnysse and hé ne mót ná beón eft gefullod, ðæt ne sý forsewen ðære Hálgan Ðrynnysse tóclypung, Homl. Th. ii. 602, 3: Homl. Skt. i. 12, 143: Homl. Th. ii. 48, 15

sárig-mód

(adj.)
Grammar
sárig-mód, adj.

Sad-hearted, of mournful mood

Entry preview:

Geneósige ða ðe beóþ sárigmóde and seóce, L. Pen: 16; Th. ii. 282, 28. Frófor eft gelamp sárigmódum, Beo. Th. 5876; B. 2942. Þa wes he sarimod and sorhful an heorten, Laym. 29791. Sorimod and wroþ, O. and N. 1218.

un-forgifen

(adj.)
Grammar
un-forgifen, adj.

unforgivennot given in marriage

Entry preview:

unforgiven Ealle scylda ðe wið God beóð ungebétta beóð unforgifne on dómes dæge, Past. 33; Swt. 220, 17. not given in marriage (cf. Goth. fra-gifts espousal; Icel. ú-gefinn unmarried) Unforgifenum innupti, Wrt. Voc. ii. 45, 19

Linked entries: for-gifen for-gifen

un-synnig

(adj.)
Grammar
un-synnig, adj.

innocentguiltlesswithout sinundeserved

Entry preview:

Alf. pol. 29; Th. i. 80, 6: 35; Th. i. 84, 2: Beo. Th. 4185, B. 2089. Unsynnige insontem, Wrt. Voc. 11. 46, 22. Ús men secgaþ, ðæt hí unsynnige beón, ðeáh ðe hí mettas him on múð bestingon on swilcum fæstendagum, Homl. Th. ii. 330, 30: Mt. Kmbl.

ge-anlícian

(v.)

to make liketo act towards

Entry preview:

Ic beó geanlícod (assimilabor) uiðerstígendum on seáðe, Ps. L. 27, 1. Þe lǽs þe hé sig geanlícod þám hunde ne adsimuletur cani Ll. Th. ii. 136, 16. Ic com yslum and axum geanlícod (I am become like dust and ashes, Job 30, 19), Hml. Th. ii. 456, 13.