Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

dirne-legerscipe

(n.)
Grammar
dirne-legerscipe, es; m.
Entry preview:

Adultery, fornication In dernelegerscip (ðerne-, v. 3) in adulterio, Jn. L. 8, 4

Linked entry: -leger-scipe

dóc-incel

(n.)
Grammar
dóc-incel, es; n.
Entry preview:

A bastard child Dócincel nothus (the reference is to the illegitimate brother of Ecgfrið. v. Nap. 17), Hpt. 33, 238, 4

Linked entry: dóc

dor-weard

(n.)
Grammar
dor-weard, es; m.
Entry preview:

A doorkeeper, porter, janitor Dorweard, ðá in aldum gecýðnise dorweardas hostiarius, qui in veteri testamento janitores, Rtl. 193, 39. Ðǽm dorworde ( janitori ) bibeódes ꝥ hé wæcce, Mk. R. L. 13, 34

dréfend

(n.)
Grammar
dréfend, es; m.
Entry preview:

A disturber, turbulent person Se mynstres hordere sí . . . ná dréfend ( non turbulentus ), R. Ben. 54, 8. Drǽfend, 121, 12

Linked entry: dréfre

dryht-dóm

(n.)
Grammar
dryht-dóm, es; m.
Entry preview:

Noble judgement Dryhten dryhtdómas dónde Dominus judicia faciens, Txts. 196, 17

dryht-mann

(n.)
Grammar
dryht-mann, es; m.
Entry preview:

a bridesman Dryhtmon paranimphus, Wrt. Voc. i. 288, 79: An. Ox. 7, 94. a warrior, retainer

Linked entry: dryht-guma

drync-gemet

(n.)
Grammar
drync-gemet, es; n.
Entry preview:

Measure of drink Ꝥ man ne mæge ꝥ drincgemett bringan forð, Nap. 17

duguþ-nǽmere

(n.)
Grammar
duguþ-nǽmere, es; m.
Entry preview:

One who takes a benefit (as a gloss to municeps, v. duguþ, ) Dugutnaemeras municipes, An. Ox. 7, 62

Linked entry: nǽmere

dún-hunig

(n.)
Grammar
dún-hunig, es; n.
Entry preview:

Down-honey Mid doran hunige oððe mid dúnhunige, Lch. iii. 4, 24. Cf. wudu-hunig

dúst-swearm

(n.)
Grammar
dúst-swearm, es; m.
Entry preview:

A cloud of dust (of the motes in the sunlight) Dústswerme atomo (modico Phoebi radiis qui vibrat atomo, Ald. 272, 33), An. Ox. 23, 52

Linked entry: swearm

dwol-mann

(n.)
Grammar
dwol-mann, es; m.
Entry preview:

A heretic Þá dwolmen hine bedydrodon, Hml. S. 3, 316

eahtere

(n.)
Grammar
eahtere, es; m.
Entry preview:

A valuer Echtheri censor, rimator, pretiator, Txts. 110, 1167. Æhtere aestimator, Wrt. Voc. i. 61, 6

eald-geriht

(n.)
Grammar
eald-geriht, es; n.
Entry preview:

Ancient right Waldon ðá swángeréfan ðá lǽswe forður gedrífan ... ðonne hit aldgeryhta wéron, Chh. Th. 70, 22

ealdor-bold

(n.)
Grammar
ealdor-bold, es; n.
Entry preview:

A chief residence, court of a king Be Deorwentan þǽre eá, ðǽr wæs þæs cyninges ealdorbold (aldor-, v.l.) juxta amnem Deruuentionem, ubi tunc erat uilla regalis, Bd. 2, 9; Sch. 146, 21

Linked entry: bold

ealdor-deófol

(n.)
Grammar
ealdor-deófol, es; m.
Entry preview:

The prince of the devils Þonne þú gesyxt þone ealdordeófol þe líð on bæc gebunden ... and siððan heó bið gelǽdd tó þám ealdordeófle, Nap. 18

eall-lencten

(n.)
Grammar
eall-lencten, es; m.
Entry preview:

The season of Lent Fram idus Septembris oð lenctenes anginne hý on án mǽl tó nónes gereorden; ofer ealllencten (eal-, v. l.) oþ Eástran hý oð ǽfen fæsten ab idibus Septembris usque ad capud quadragesime ad nonam semper reficiant; in quadragesima usque

Linked entry: eallencten

eall-wealdend

(n.)
Grammar
eall-wealdend, es; m.
Entry preview:

The omnipotent, the Deity God ðe ána gewylt ealra gesceafta . . . swá swá ealwealdend (eall-, v. l. ) God, Hml. S. 17, 142. Swá swá se eallwealdend heom úðe, 26, 26. Gif hé gewilnaþ þæs eallwealdendes miltsunge, 19, 187

Linked entries: wealdend æle-wealdend

eardiend

(n.)
Grammar
eardiend, es; m.
Entry preview:

A dweller, an inhabitant Se unclǽna eardiend ( habitator ) eóde of þǽre ilcan stówe, Gr. D. 236, 8. Þá eardiend þǽre ceastre inhabitatores civitatis illius, 192, 3

eá-stán

(n.)
Grammar
eá-stán, es; m.
Entry preview:

A stone taken from a river (?) Eác hylpð gif mon mid eástánum onbærnedum þá meoluc gewyrð, Lch. ii. 218, 23

eástan-wind

(n.)
Grammar
eástan-wind, es; m.
Entry preview:

An east wind Eástenwind subsolanus, Wrt. Voc. i. 36, 12

Linked entry: wind