Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

welwillendlíce

(adv.)
Grammar
welwillendlíce, adv.

Benevolentlykindly

Entry preview:

Lamb. 50, 20. Wópas welwillendlíce underfóh fletus benigne suscipe Hymn. Surt. 29, 17. Wolde se heofenlíca lǽce ðæt geswell heora heortan welwyllendlíce gelácnian Homl. Th. i. 338, 23: Homl. Skt. i. 3, 64: Wulfst. 295, 2

Linked entry: willendlíce

CEAFER

(n.)
Grammar
CEAFER, ceafor, es m:

A beetle,chafer; brūchus = βροῦχος

Entry preview:

Lamb. 104, 34

Linked entries: ceber cefer

for-gytel

(adj.)
Grammar
for-gytel, -gytol, -gyttol; adj.

Forgetfulforgettingoblīviōsus

Entry preview:

Lamb. 43, 18. He nis forgytol clypunge þearfena non est oblītus clāmōrem paupĕrum, 9, 13

Linked entry: for-gitel

forþ-lǽdan

(v.)
Grammar
forþ-lǽdan, p. de; pp. ed

To lead or bring forthproduceprodūcĕre

Entry preview:

Lamb. 134, 7. Freódrihten hine forþlǽdde to ðam hálgan hám the lord led him forth to the holy home, Cd. 226; Th. 300, 18; Sae. 566

hwástrian

(v.)
Grammar
hwástrian, hwǽstrian; p. ede

To whispermurmurmutter

Entry preview:

Lamb. 40, 8. Huǽstredon murmurabant, Mt. Kmbl. Lind. 20, 11: Lk. Skt. Lind. 19, 7: Jn. Skt. Lind. 6, 41, 61. Huǽstria murmurari, 6, 43. Huǽstrende murmurantem, 7, 32

Linked entry: hwǽstrian

be-wépan

(v.)
Grammar
be-wépan, p. -weóp, pl. -weópon; pp. -wópen

To weep, weep over, bewailflere, deflere, plorare

Entry preview:

Lamb. 77, 64: Ors. 2, 8; Bos. 51, 41

Linked entries: be-weópon be-wópen

ge-hywian

(v.)
Grammar
ge-hywian, p. ode; pp. od.

to formfashionfingĕreto seempretendsĭmŭlāre

Entry preview:

Lamb. 32, 15. to seem, pretend; sĭmŭlāre Ðeáh ðe hit swá gehywod wǽre though it seemed so, Job Thw. 166, 6. Mid gehywedan móde with feigned mind, Th. Ap. 3, 2

of-sníðan

(v.)

to kill by cutting, to slaughter

Entry preview:

to kill by cutting, to slaughter (an animal) Ðæt lamb ðe se ealda Israhel ofsnáð, Homl. Th. ii. 264, 28: Gen. 22, 13. Ðá námon hig ân biccen and ofsnidon hit, 37, 31. Swilce se sunu wǽre geoffrod and se ramm ofsniden, Homl. Th. ii. 62, 27

Linked entry: sníðan

FLEÓN

(v.)
Grammar
FLEÓN, flión, to fleónne, fliónne; part. fleónde, fliónde; ic fleó, ðú flíhst, flýhst, he flíhþ, flýhþ, pl. fleóþ, flióþ, flýþ; p. ic, he fleáh, ðú fluge, pl. flugon; pp. flogen.

To FLEEescapeavoidfŭgĕreeffŭgĕrevītāreto put to flightroutconquerfŭgārevincĕreTo fly as with wingsvŏlāre

Entry preview:

Lamb. 113, 3: Bt. Met. Fox 1, 40; Met. 1, 20. Hwæt is ðé sǽ ðæt ðú fluge quid est tibi măre quod fūgisti? Ps. Lamb. 113, 5. Ða hyrdas flugon pastōres fūgērunt, Mt. Bos. 8, 33: Ps. Lamb. 30, 12: Elen. Kmbl. 267; El. 134.

a-wéstan

(v.)
Grammar
a-wéstan, p. -wéste; pp. -wésted [-wéstd], -wést [a intensive, wéstan to waste]

To wastelay wastedepopulateravagedestroyvastaredevastaredesertum faceredesolare

Entry preview:

Lamb. 193 a, 25. His stede oððe stówe híg awéston locum ejus desolaverunt, Ps. Lamb. 78, 7

án-hoga

(n.)
Grammar
án-hoga, an; m. [án-wuniende]

A lone dwellerrecluse

Entry preview:

Lamb. 101, 8. Se ánhoga the recluse, Exon. 60b; Th. 222, 10; Ph. 346: 47a; Th. 162, 3; Gú. 970

renge

(n.)
Grammar
renge, rynge,ringe(?),an; f.

A spider or a spider's web

Entry preview:

Lamb. 89, 9. Áýdlian ðú dydest swá swá ǽtterloppan ł ryngan sáwle his tabescere fecisti sicut araneam animam ejus, 38, 13

Linked entry: rynge

symbel

(adj.)
Grammar
symbel, adj.

Of a feastfestival

Entry preview:

Lamb. 117, 27. Dæg symbelne hý dóþ ðé diem festum agent tibi, Ps. Spl. 75, 10. Ealle dagas simle omnes dies festos, 73, 9

clepung

(n.)
Grammar
clepung, e; f.

A callingvocatio, clamor

Entry preview:

Lamb. 17, 7

for-glendran

(v.)
Grammar
for-glendran, p. ade, ede; pp. ad, ed [glendran to devour]

To eat greedilydevour voraciouslylurcāridevŏrāre

Entry preview:

Lamb. 43, 25

Linked entries: glendran forgend

be-tweox

(prep.)

betweeninter

Entry preview:

between; inter Nú ic eów sende swá swá lamb betweox wulfas ecce ego mitto vos sicut agnos inter lupos, Lk. Bos. 10, 3 : 11, 51: Ps. Th. 87, 4 : 88, 5: Bt. Met. Fox 11, 90; Met. 11, 45 : 11, 168; Met. 11, 84 : 24, 25; Met. 24, 13

blase

(n.)

a torch, lamp

Entry preview:

a torch, lamp, Ælfc. Gl. 30; Som. 61, 54; Wrt. Voc. 26, 53

be-lífan

(v.)
Grammar
be-lífan, ic -lífe, ðú -lífest, -lífst, he -lífeþ, -lífþ; p. -láf, pl. -lifon; pp. -lifen

To remainabideto be leftsuperessemanereremanere

Entry preview:

To remain, abide, to be left; superesse, manere, remanere Ne se rysel ne belífþ óþ morgen nec remanebit adeps usque mane Ex. 23, 18. He ána beláf ðǽr bæfta mansit solus Gen. 32, 24 : Ps. Spl. 105, 11. Hí námon ðæt of ðám brytsenum beláf, seofon wilian

Linked entries: lífan lífan

ge-líðian

(v.)
Grammar
ge-líðian, -líðegian; p. ode; pp. od

To soothesoftenmitigaterelieveappeaselēnīremītĭgāreplācāre

Entry preview:

Lamb. 88, 10. Gáte cýse niwe ongelegd ðæt sár gelíðegaþ a new goat's cheese laid on relieveth the sore, Med. ex Quadr. 6, 7; Lchdm. i. 352, 9. Ðú gelíðegodest ealne ðínne graman mītĭgasti omnem īram tuam, Ps. Lamb. 84, 4.

Linked entry: líðigian

bedding

(n.)
Grammar
bedding, beding, e; f.

BEDDINGcovering of a bedstramentumstratuma bedlectus

Entry preview:

Lamb. 6, 7. a bed; lectus Gyf ic astíge on bedinge strǽte mínre si ascendero in lectum strati mei, Ps. Spl. 131, 3

Linked entry: beding