Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-fyrn

(adv.)
Grammar
ge-fyrn, adv. [fyrn formerly]

Formerlylong agoof oldof yoreolimpridem

Entry preview:

Ðú mid Fæder ðínne gefyrn wǽre efenwesende thou with thy father of old was co-existent, Exon. 12 b; Th. 22, 10; Cri. 349 : 12 a; Th. 19, 16; Cri. 301. Gefyrn hí dydun dǽdbóte on hǽran and on axan olim cĭlĭcio et cĭnĕre pænĭtentiam egissent, Mt.

Linked entry: ge-firn

un-gewittig

(adj.)
Grammar
un-gewittig, adj.

madinsanefoolishsenselessnot having reasonirrational

Entry preview:

Beóð ða ungewittigan cild gehealdene on ðam fulluhte þurh geleáfan ðæs fæder and ðære méder, ii. 50, 35. Ða yfelan men ne magon cuman þider, ðider ða ungewittigan gesceafta wilniaþ tó tó cumenne, Bt. 36, 5; Fox 180, 3

Linked entry: un-wittig

wudu-fæsten

(n.)
Grammar
wudu-fæsten, wudu-fæstenn, es; n.

a place rendered secure by woodsa wood as a place of securitya place of security built of wood

Entry preview:

. ; Erl. 5, 12. a place of security built of wood Sceal fæsl wesan cwiclifigendra cynna gehwylces on ðæt wudufæsten(Noah's ark) gelǽded, Cd. Th. 79, 16 ; Gen. 1312

Linked entry: wudu-wésten

cwalu

Entry preview:

Hwæt bið unáberendlicre tó gesiónne ðonne ðæs bearnes cwalu ( mors ) beforan ðæs fæder eágum?, Past. 34. 3, 11. Mæst*-*að hié hié selfe on hiera niéhstena cwale in proximorum nece grassantur, 335, 15: Bl. H. 193, 1.

hǽþen-gilda

Entry preview:

-gilda Se fæder ána hǽðengilda wunode the father alone remained a heathen, Hml. Th. ii. 504, 7. Férde sum æðelboren man fram Alexandrian byrig tó Róme byrig Polemius geháten; sé wæs hǽþengilda, Hml. S. 35, 4.

wandrian

(v.)
Grammar
wandrian, p. ode
Entry preview:

Wandrigende pucan uagantes demonas, Germ. 388, 37. figurative, to leave one's proper work Ðonne gǽð Dine út sceáwian ða elðiódigan wíf, ðonne hwelces monnes mód forlǽt his ǽgne tilunga, and sorgaþ ymb óðerra monna wísan, ðe him náuht tó ne limpð, and færð

wiln

(n.)
Grammar
wiln, e; f.

A maid-servanta hand-maid

Entry preview:

Þwyrlíce færð æt ðam húse ðǽr seó wyln bið ðære hlǽfdian wissigend, and seó hlæfdige bið ðære wylne underðeódd, Homl. Skt. i. 17, 8. 12. Oft on ánre tíde. ácenð seó cwén and seó wyln... and ðære wylne sunu wunaþ eal his líf on ðeówte, Homl.

ildra

(n.)
Grammar
ildra, an [but the singular rarely occurs] ; m.

A parentancestorfatherforefatherpredecessorelder

Entry preview:

Wǽron his yldran fæder and módor hǽðne his parents, father and mother, were heathens, 211, 19 : 213, 2. Úre yldrena lage traditionem seniorum, Mt. Kmbl. 15, 2.

Linked entries: ældran ildra

swǽs

(adj.)
Grammar
swǽs, adj.
Entry preview:

Swǽs eft ongon (cf. fæder eft ongon etc., 7) his bearn lǽran, 302, 29; Fä. 43. Cwæð brýd tó beorne : 'Mín swǽs freá,' Cd. Th. 168, 15; Gen. 2783. Heó Adame hyre swǽsum were scencte, Exon. Th. 161, 11; Gú. 975. Wið fæder swǽsne, 39, 4; Cri. 617.

Linked entries: swáse swés

a-wrítan

(v.)
Grammar
a-wrítan, p. -wrát, pl. -writon ; pp. -writen ; v. a. [a, wrítan to engrave, write] .

to write out or downto transcribedescribecomposetranscriberedescribereconscriberecontexereto inscribeinscribereinscriptione ornareto carvedelineatedrawsculperedelineare

Entry preview:

to write out or down, to transcribe, describe, compose; transcribere, describere, conscribere, contexere Ðæs hálgan fæder and biscopes Sancti Cuþberhtes líf ǽrest eroico metro and æfter fæce gerǽde worde ic awrát I wrote out the life of the holy father

Linked entry: a-wrát

módor

Entry preview:

Swá hwylc swá segð his fæder and méder (moeder, L. móder matri), Mt. 15, 4. Nú ne sceolon þá mǽdenu heora móddru forseón of ðám ðe hí cómon, þeáh ðe hí beón on mægðháde lybbende and heora móddru beón wíf, Hml. A. 37, 324: 32, 208.

lǽðan

(v.)
Grammar
lǽðan, p. de

To speak ill ofaccuseabuseexecratedetesthate

Entry preview:

Gif hwelc cymiþ tó mé and ne lǽdes [lǽðues, Lind] fæder his si quis venit ad me et non odit patrem suum, Lk. Skt. Rush. 14, 26. Miððý iuih lǽðeþ menn cum vos oderint homines, Lind. 6, 22. Ða ðe lǽðes ł lǽðedon qui oderunt, Mt. Kmbl. Lind. 5, 44.

Linked entry: láðian

bréme

(adj.)
Entry preview:

Þá rícu þæs bréman Fæder Patris regna, Dom. L. 295. Heó æteówde hyre breóst þám bréman Philippe, Hml. S. 2, 234: 18, 363. Þú tóbrýttest þone bréman here, 25, 370, 629, 658. Brýmest celeberrimus, Wrt. Voc. ii. 150, 64.

geár-getal

Grammar
geár-getal, l. -getæl,
Entry preview:

Nime hé him tó .xii. manna and fæsten .iii. dagas ... begite septies .cxx. manna ꝥ fæstan eác for hine .iii. dagas; þonne wyrð gefæst swá fæla fæstena swá bið daga on .vii. geárum, Ll. Th. ii. 286, 22. Cf. winter-getæl

Sætern-dæg

(n.)
Grammar
Sætern-dæg, Sæternes-, Sæter-,Sæteres-dæg, es ; m.

Saturday dies Saturni

Entry preview:

Sæternesdæg of Saturno Iovis fæder, Anglia viii. 321, 17. Se seofoþa dæg is se Sæternesdæg, Homl. Th. ii. 206, 6. Æghwylce Sæternesdæge per omne sabbatum, Bd. 2, 3; S. 504,40 . Seternesdæg Sabbatum, Mt. Kmbl. Lind. 12,8 . Sætresdæg (Sæternes-,MS.

bát

(n.)
Grammar
bát, Dele: e, f., in first passage for Ðeós, l. Ðes, and add

a boat.

Entry preview:

On bátes fæðm, An. 444: Bo. 5. Báte lembulo, Germ. 399, 455: lintre, Wrt. Voc. ii. 76, 25: 52, 11. Lytle báte lintrum, 52, 12. Bát lintrem, 75, 9: 52, 24: lembum, naviculum, i. ratem, Wülck. Gl. 254, 25.

hlæder

(n.)
Grammar
hlæder, e; f.: hlæddre, an (?). l. hlǽder; e: hlǽdre, an; f.

a ladderflight of stepsstairs

Entry preview:

Þǽr wæs gewuna þǽm folce ... ꝥ hié æfter hlǽddrum úp tó ðǽm glæsenum fæte ástigon (cf. þæs folces gewuna is ... þæt hí ... stæpmǽlum tó ðám fæte ástígað, Hml. Th. i. 510, 3), Bl. H. 209, 7.

wæter-scipe

(n.)
Grammar
wæter-scipe, es; m.

A body of water, a piece of water, water

Entry preview:

Wæs ongeán ðyssum wæterscipe glæsen fæt, Blickl. Homl. 209, 4. Wæs ðám gebróðrum micel frécednys tó ástígenne tó wæterscipe, and cómon tó ðam hálgan were biddende ðæt hé ða mynstra gehendor ðam wæterscipe timbrian sceolde, Homl. Th. ii. 160, 29-31.

mín

(adj.; pronoun.)
Grammar
mín, adj. pron.

Minemy

Entry preview:

Fæder mín! 26, 39. Ðis is mínes fæder willa, Jn. Skt. 6, 40. Mínre faðan yldre móder, Wrt. Voc. i. 52, 19. On mínre gesihþe, Ps. Th. 88, 31. Ne cunne gé mé ne mínne fæder, Jn. Skt. 8, 19. Nimaþ mín geoc ofer eów, Mt. Kmbl. 11, 29.

FLEÓGE

(n.)
Grammar
FLEÓGE, an; f.

A FLYmusca

Entry preview:

For ðé ic gebidde and ðeós fleóge færþ fram ðé ōrābo Dŏmĭnum et recēdet musca a Pharaōne, Ex. 8, 29. Ðæt ðǽr ne beóþ náne fleógan ut non sint ĭbi muscæ, 8, 22. Ic sende on ðé eall fleógena cynn égo immittam in te omne gĕnus muscārum, 8, 21, 24.

Linked entry: flége