ge-hremmed
Entry preview:
Substitute: <b>ge-hremman;</b> p. ge-hremde; pp. ge-hremmed To hinder, impede, to prevent the free action of Dóð húru þæt hí ne magon úre tungan gehremman, ne ús áléfian, Hml.
wundorlíce
Wonderfully
Entry preview:
Hé hine gesette in wundorlíce micle cyrcean, Shrn. 121, 3. with verbs Wundurlíce mirabiliter, Ps. Surt. 75, 5. Wundorlíce mire, Hymn. Surt. 70, 5. Drihten hine swá wundorlíce of eallum his earfoþum gefriþode, Ps.
ceorl-boren
Entry preview:
Country or free-born, common, low-born, opposed to þegen-boren noble-born Ne þearf he hine gyldan má, sý he þegen-boren, sý he ceorl-boren he need not pay more for him, be he born a thane, be he born a churl, L. O. D. 5; Th. i. 354, 20
ge-wuldrian
To glorify
Entry preview:
To glorify Ic hine gewuldrige glorificabo eum, Ps. Th. 90, 16. Gewuldradon glorificaverunt, Mt. Kmbl. Lind. 9, 8. Hie gesáwon ðæt heó wæs gewuldrod they saw that she was glorified, Blickl. Homl. 139, 25. Ðú eart gewuldrad mirificatus es, Ps.
Linked entry: wuldrian
gleng
An ornament ⬩ honour ⬩ ornamentum ⬩ decus
Entry preview:
Gebyrdne hine gesihþ glæncge getácnaþ if he sees himself bearded, it betokens honour, Lchdm. iii. 200, 5
blíðe-líce
Gladly, joyfully, BLITHELY, merrily ⬩ læte, hilariter
Entry preview:
Gladly, joyfully, BLITHELY, merrily; læte, hilariter He hine blíðelíce onféng he received him joyfully, Lk. Bos. 19, 6: Gen. 46, 30. Ge mágon blíðelíce hlihhan potestis hilariter ridere, Ors. 3, 7; Bos. 62, 28.
ge-grápian
To grope ⬩ touch ⬩ palpāre
Entry preview:
To grope, touch; palpāre Sió gefrédnes hine mæg gegrápian the feeling may touch it, Bt. 41, 4; Fox 252, 10 : Ps. Th. 113, 15 : 134, 18. Hand hí habbaþ and híg ne gegrápíaþ mănus hăbent et non palpābunt, Ps. Lamb. second 113, 7.
stærced-
Entry preview:
Thw. 22, 9; Jud. 55. of hard or cruel mind Drógon hine (St. Andrew) ymb stánhleoðo stærcedferðe cruelhearted ones dragged him about the stony slopes, Andr. Kmbl. 2468; An. 1235
steóp-módor
Entry preview:
Ðæt mon hine menge mid his steópméder, Bd. 1, 27; S. 491, 11. Steópmódrum, S. 490, 35. Gé sume hæfdon eówre steópmódur, Past. 32; Swt. 211 9
teón
Entry preview:
Th. 433, 28; Rä. 51, 3. insult, abuse, reproach, calumny Ðá hine teóne wyrde (teónode and wyrgde? see note) Chus, Ps. Th. 7, arg. Teóna calumniarum, Hpt. Gl. 506, 22
un-geleáffulness
Unbelief ⬩ incredulity
Entry preview:
Hé tǽlde hyra ungeleáffulnesse, for ðam ðe hí ne gelýfdon ðám ðe hine gesáwon of deáþe árísan, Mk. Skt. 16, 14
west-ende
Entry preview:
Hine man byrigde æt ðam westende, ðam stýple ful gehende, Chr. 1036; Erl. 165, 37. Æt ðam westænde, Cod. Dip. B. iii. 659, 30
hǽren
Made of hair ⬩ cilicius
Entry preview:
Made of hair; cilicius Hé hine ðá gegyrede mid hǽrenum hrægle swíðe heardum and unwinsumum he clothed himself then with a garment of hair very hard and unpleasant, Blickl. Homl. 221, 24.
of-rídan
to overtake by riding, overtake
Entry preview:
Se cyng hét rídan æfter, and ne mehte hine mon ofrídan, Chr. 901; Erl. 98, l: 877; Erl. 78, 21
tǽlan
to blame, rebuke, reprove, reproach, censure, accuse. ⬩ to blame a person for what is wrong ⬩ to blame what is wrong in a person ⬩ to speak evil of, blaspheme, revile, slander, calumniate, backbite ⬩ to treat with contempt, to scorn, despise, insult, mock, deride, jeer at
Entry preview:
Hié hine on ðæm tǽldon and bismrodan, ðæt hé his swá ánfealdne gegyrelan tósníðan sceolde, Blickl. Homl. 215, 9. Ealle ágynnaþ hine tǽlan ( inludere ei ), Lk. Skt. 14, 29. Sellas hine hǽðnum tó télenne ( ad deludendum ), Mt. Kmbl. Lind. 20, 19.
Linked entries: télan be-tilldon
be-lecgan
To lay or impose upon ⬩ cover ⬩ invest ⬩ load ⬩ afflict ⬩ charge ⬩ accuse ⬩ imponere ⬩ afficere ⬩ onerare ⬩ accusare
Entry preview:
Se ðe hine belecge he who accuses him L. O. D. 6; Th. i. 354, 30 : 4; Th. i. 354, 15
Linked entry: bi-lecgan
langian
Entry preview:
Ðá ongan hine eft langian on his cýððe then he began to long again for his native land, Blickl. Homl. 113, 15
slaga
Entry preview:
Hú ne biþ hé swelce hé sié his slaga (mortis auctor ), ðonne hé hine mæg gehǽtan and nyle ? Past. 38, 4 ; Swt. 275, 9. Gif man þeóf geméte, and hé hús brece, and hine man gewundie, se slaga biþ unscildig, Ex. 22, 2.
cýþ-ness
Entry preview:
Ben. 33, 19: 34, 12. knowledge, acquaintance Þæs hálignysse hlýsa hine sylfne gemǽrsode feor and wíde and hine gelǽdde tó manigra manna cýþnesse cujus sanctitatis opinio sese ad notitiam hominum longe lateque tetenderat, Gr. D. 44, 5.
fleám
Entry preview:
Búton hé hine geládige ꝥ hé hine fleáme (fléma, v. l.) nyste, Ll. Th. i. 382, 23