Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

éce

(adj.)
Grammar
éce, adj.
Entry preview:

Dele bracket, and add: perpetual, to all time Oð ðone fyrst þe hé bócland and ǽce yrfe geearnige, Solil. H. 2, 12. Hé on feorhgebeorh foldan hæfde eallum eorðcynne éce láfe frumcneów gehwæs túddorteóndra he (Noah) to save life for all that lives on earth

fǽr-lic

(adj.)

suddensuddenfortuitous

Entry preview:

Add: sudden, that is unexpected, that happens without warning Ðý lǽs eów hrædlíce on becume se fǽrlíca (repentina) dómes dæg, Past. 129, 21. Feerlic (fér-, R.), Lk. L. 21, 34. Gif hit gewyrþe þæt on þeódscipe becume fǽrlic coþa oþþe fǽrlic deáþ, Wlfst

cwicen

(adj.)
Grammar
cwicen, cwucen , cucen , cucon , cucun ; adj. [cwic alive, -en adj. termination]

Alive, quick vivus

Entry preview:

Alive, quick ; vivus Hwá cwicenne me on ðysum ealdre fréfrade who comforted me quick [living] in this life, Ps. Th. 118, 82. We ne mágon hátan deádne mon for cwucene we cannot call a dead man quick [living ], Bt. 36, 6; Fox 182, 20. Ðone cyning hí brohton

Linked entry: cwucen

leóf-líc

(adj.)
Grammar
leóf-líc, adj.

Lovelybeautifuldelightfulpleasantlovabledear

Entry preview:

Lovely, beautiful, delightful, pleasant, lovable, dear Wígláf leóflíc lindwíga Wiglaf, warrior dear, Beo. Th. 5199; B. 2603. Leóflíc cempa, Andr. Kmbl. 2891; An. 1448. Leóflíc wíf, Elen. Kmbl. 572; El. 286. Eafora leóflíc on lífe, Cd. 82; Th. 103, 4;

drohtian

(v.)
Entry preview:

Add: to live a life Ic drohtige conversor, i. locum uto, utor, habito, maneo, Wrt. Voc. ii. 135, 50. Git hé self drohtað on ðám eorðlicum tielongum si in terrenis negotiis ipse versatur, Past. 133, 4. Menn wéndon ðæt hé ǽfæsðlíce drohtode ( degere religiose

fadian

(v.)
Entry preview:

Add Fadode digessit, An. Ox. 56, 326. absolute Seofon þing gedafenað rihtwísum cyninge . . . seofoðe, ꝥ hé be freóndan and be fremdan fadige gelíce on rihtlican dóme (that in the matter of just judgement his ordering be the same for friends and for

ealgian

(v.)
Grammar
ealgian, algian; p. ode; pp. od

To defenddefendĕre

Entry preview:

To defend; defendĕre Nemne we mǽgen feorh ealgian þeódnes unless we may defend the life of the prince, Beo. Th 5304; B. 2655: 5329; B. 2668. Hí æt campe wið láþra gehwæne land ealgodon they defended the land in conflict against every foe, Chr. 937; Th

Linked entries: algian ge-algian

geond-irnan

Entry preview:

Take here <b>geond-yrnan</b> in Dict., and add: of motion, to run through or over Ǽr þon þá yfelan wǽtan þá limo geondyrnen, Lch. ii. 228, 16. Ꝥ se seáw mæge ꝥ heáfod geondyrnan, 18, 15. of mental action, to run over a subject Geondyrnan

Linked entry: geond-yrnan

ge-wítendlic

Grammar
ge-wítendlic, In l. 6 l. gewítendlicum, and add: ge-witenlic perishable.
Entry preview:

v. ge-wítan; 4 Gewítendlicum lífe sole uolubili, presenti uita, Germ. 388, 3. Gewítendlic deciduam, Wrt. Voc. ii. 28, 19. Hohfulnesse be þingum gewítendlicum sollicitudinem de rebus transitoriis, R. Ben. I. 16, 10. Gewítendlicum caducis, Angl. xiii.

Linked entries: -wítendlic ge-witenlic

neód

(n.)
Grammar
neód, néd, niéd, nýd, e; f.

Desireeagernessdiligenceearnest endeavour

Entry preview:

Desire, eagerness, diligence, earnest endeavour Wæs him neód micel ðæt hié tóbrugdon fira flǽschoman him to fódderþege great was their desire to rend the bodies of men for their repast, Andr. Kmbl. 316; An. 158. Biþ him neód micel ðæt hé ða yldu móte

a-dýdan

(v.)
Grammar
a-dýdan, -dýddan; p. -dýdde; pp. -dýded, -dýd; v. a. [a, dýdan to die]

To put to deathto destroykillmortifyperdereoccidere

Entry preview:

To put to death, to destroy, kill, mortify; perdere, occidere Wolde híg adýddan would destroy them, Ælfc. T. 22, 19. Ðæt ic náteshwon nelle heonon forþ eall flǽsc adýdan mid flódes wæterum that I will not, by any means, henceforth destroy all flesh with

un-gelíc

(adj.)
Grammar
un-gelíc, adj.

Unlikedifferentdissimilardiverse

Entry preview:

Unlike, different, dissimilar, diverse Ungelíc dispar, Ælfc. Gr. 9, 17; Zup. 43, 2: dissimile, Kent. Gl. 512. Ðé is ungelíc wlite siððan ðú lǽstes míne láre you have a different beauty, since you followed my teaching, Cd. Th. 38, 26; Gen. 612: 222, 29

freoðian

(v.)
Grammar
freoðian, p. ode, ade; pp. od, ad

To care formaintaincherishprotectkeepobserveconsŭlĕresustentārefŏvēretuēriobservāre

Entry preview:

To care for, maintain, cherish, protect, keep, observe; consŭlĕre, sustentāre, fŏvēre, tuēri, observāre In eallum þingum ðære cirican eahtum and gódum he freoðode and fultemede ecclēsiæ rebus in omnĭbus consŭlĕre ac făvēre cūrāvit, Bd. 2, 6; S. 508,

mirige

(adj.)
Grammar
mirige, adj.

Pleasantdelightfulsweet

Entry preview:

Pleasant, delightful, sweet Myrige leóþ dulce carmen, Hymn. Surt. 55, 17. Ðeós woruld ðeáh ðe beó myrige hwíltídum geþuht sý this world, though it seem at times pleasant, Homl. Th. i. 154, 17. Ðeós woruld is hwíltídum myrige on tó wunigenne, 182, 24.

Linked entry: murge

plihtan

(v.)
Grammar
plihtan, p. te
Entry preview:

To bring danger upon an object (dat.), to compromise [To plight has later the meaning of to promise under peril of forfeiture, to make a solemn engagement for which one has to answer] Gif hwá bútan leáfe of fyrde gewende ðe se cyng sylf on sý plihte

ge-néðan

(v.)
Grammar
ge-néðan, p. de; pp. ed

To venture, attempt, strive

Entry preview:

To venture, attempt, strive Ne dorste he genéðan ðæt ... he durst not venture to ..., Ors. 1, 10; Bos. 33, 30. Nú ðú Andreas scealt genéðan in gramra gripe now shalt thou Andrew venture into the grasp of foes, Andr. Kmbl. 1900; An. 952: 2702; An. 1353

Linked entry: néðan

bróþor-rǽden

Entry preview:

Add: fellowship Sóþe lufe bróþerrǽdenne eów betwýnan lufiaþ caritatem fraternitatis diligite. Scint. 1, 7: 14, 3. Bróþorrǽdene, R. Ben. 132, 6. Wunige betwux eów lufu sóðre bróðerrǽdenne let brotherly love continue , Hml. Th. ii. 286, 10. Éstfulre bróðerrǽdene

eáþelíce

(adv.)
Entry preview:

Add: cf. eáþe; adv. 1 Se mihte hine eft árǽran eáðelíce tó lífe, Hml. A. 67, 39: 107, 152: 109, 239. On sumre stówe se hróf wæs ꝥ man mihte eáþelíce mid heáfde gehrínan, Bl. H. 207, 23. cf. eáþe; 2 Eáþelíce facile, Wülck. Gl. 252, 2. Ne sý him nó eáþelíce

Linked entry: geáþ

þeówan

(v.)
Grammar
þeówan, p. þeówde, þeódde
Entry preview:

To serve (with dat.) Ðæt sind ða gecostan cempan, ða ðam cyninge þeówaþ, Exon. Th. 107, 22; Gú. 62. Hé Dryhtne þeówde, 146, 20; Gú. 712. Israhéla folc on hæftnéde Babiloniscum cyninge þeówde, Homl. Th. ii. 84, 27: 66, 9. Hé Drihtne ðeówde Domino servierat

práfost

Entry preview:

Add On Laurentius mæssan daegi Ælfsige ðǽm biscope in his getelde Aldred se prófast ðás feówer collectæ ǽr underne áwrát, Rtl. 185, 20-23. <b>II a.</b> a steward :-- Nonnosus wæs práfost (praepositus ) on þám mynstre þe geseted is in þám