Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

þeód-weg

(n.)
Grammar
þeód-weg, es; m.
Entry preview:

Cf. þeód-herpaþ

þeóf-sliht

(n.)
Grammar
þeóf-sliht, es; m.
Entry preview:

Se ðe þeófslihþ, hé mót áðe gecýðan ðæt hé hine fleóndne for þeóf slóge, L. In. 35; Th. i. 124, 4

þeód-þreá

(n.)
Entry preview:

Cf. þeód-bealu

þeód-wrecan

(v.)
Entry preview:

The parallel between full- and þeód- might be further illustrated from compound adjectives in Icelandic, e.g. full-glaðr and þjóð-glaðr, full-góðr and þjóð-góðr), Beo. Th. 2561; B. 1278

þeód-herpaþ

(n.)
Grammar
þeód-herpaþ, (æþ, -oþ), es; m.
Entry preview:

Cf. þeód-weg

Linked entry: folc-herpaþ

þeów-byrde

(adj.)
Grammar
þeów-byrde, -berde; adj.
Entry preview:

Of servile birth Wéron ðǽr ðreó wíte-þeówe men búrbærde, and ðreó ðeówberde, Chart. Th. 152, 20

þeów-lic

Entry preview:

Se deáð is freólic and ðeówlic ( printed deoplic), for þan cyningas sweltaþ and eác þeówe men, Verc. Först. 103, 21. Add

infangene-þeóf

Entry preview:

Ic an toll and teám and infangeneðéf, 216, 5, and often, Add v. handfangen[e]-, útfangene-þeóf

Linked entry: útfangene-þeóf

þeód-bealu

(n.)
Grammar
þeód-bealu, wes; n.
Entry preview:

Cf. þeód-þreá

þeód-scipe

(n.)
Grammar
þeód-scipe, es; m.
Entry preview:

Connexion, association, fellowship. v. þeód-ness, þeódan Uton witan hwá hine ðæs wurðscipes cúðe ðe hé sceolde gestandan on ðam rímcræfte. Ic wát gere, ðæt hé ys þeódscipes wyrðe it is entitled to be connected with arithmetic, Anglia viii. 308, 23.

weorc-þeów

(n.)
Grammar
weorc-þeów, es; m.: e ; f.
Entry preview:

Northumbrian forms under þeów : MS. has feos. The passage in Genesis is: Tulit Abimelech oves et boves et servos et ancillas et dedit Abraham, reddiditque illi Saram uxorem suam, 20, 14), 164, 25; Gen. 2720

þeów-dóm

(n.)
Grammar
þeów-dóm, es; m.
Entry preview:

Th. 370, 22. in the less favourable sense Gif se Godes þeów nelle ðære cyrican on riht þeówian ðæt hé ðonne mid lǽwedum mannum onfó ðæs heardestan þeówdómes, Blickl. Homl. 49, 5.

wergild-þeóf

(n.)
Grammar
wergild-þeóf, es; m.
Entry preview:

Gif þeóf sié gefongen, swelte hé deáðe, oþþe his líf be his were man áliése, L. In. 12; Th. i. 110, 8] Be wergeldþeófes forefonge.

ge-þeón

(v.)
Entry preview:

Take here the passages given under <b>ge-þíhan</b> and <b>ge-þingan</b> (v. þeón), and add: hé -þíhþ; p. -þáh, -þong (Gr. D. 225, 21); pp. -þigen, -þungen Geþíhþ, oferstíhþ excedit, superat, Wrt.

Angel-þeód

(n.)
Grammar
Angel-þeód, e; f.

The English peopleAnglorum gens

Entry preview:

The English people; Anglorum gens, Bd. 5, 24; S. 646, 34, 37

Linked entry: Angol-þeód

mann-þeóf

(n.)
Grammar
mann-þeóf, es; m.

A man-stealer

Entry preview:

A man-stealer Manigu wítu [wǽron] máran ðonne óðru; nú sint ealle gelíce bútan manþeófe, cxx sciłł, L. Alf. pol. 9; Th. i. 68, 7. Cf. Gif mon forstolenne man befó æt óðrum, L. In. 53; Th. i. 134, 16. Gif þeówne man man forstǽle, L. Æðelst. v. 6; Th.

mis-þeón

(v.)
Grammar
mis-þeón, p. -þáh

To succeed badlyto fail to improveto degenerate

Entry preview:

To succeed badly, to fail to improve, to degenerate Ic misþeó degenero, Wrt. Voc. i. 39, 29. Misþíhþ degenerat, ii. 138, 36. Misthágch degeneraverat, 106, 30. Misþáh, 25, 36: Exon. 95 a; Th. 354. 39; Reim. 58

norþ-þeód

(n.)

a northern people

Entry preview:

a northern people Hergung ðara norþþeóda ( the peoples who harried Britain after the Romans went ), Bd. 1, 14; S. 482, 38

regn-þeóf

(n.)
Grammar
regn-þeóf, -es; m.

An arch-thief

Entry preview:

An arch-thief Regnþeóf ne lǽt [mé] on sceade sceððan, Exon. Th. 453, 14;Hy 4, 14. Swá nú regnþeófas ríce dǽlaþ (cf. regintheoƀos farstelad (Mat. vi. 19). Hel. 1646), Cd. Th. 212, 12;Exod. 538

sige-þeód

(n.)
Grammar
sige-þeód, e ; f.
Entry preview:

A victorious people, a powerful people Hyne gesóhton on sigeþeóde hearde hildefrecan, Beo. Th. 4415 ; B. 2204 : Exon. 473, 23 ; Bo. 19. Sigeþeóda ( the victorious Goths ), Met. 1, 4. Secgeaþ his wuldor geond sigeþeóde ( inter gentes ), Ps. Th. 95, 3