Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

biter-líce

(adv.)
Grammar
biter-líce, bitter-líce; adv.

BITTERLYamare

Entry preview:

BITTERLY; amare He weóp biterlíce [Bos. bityrlíce] he wept bitterly, Mt. Jun. 26, 75. He ongan biterlíce [Smith, 600, 29, bitterlíce] wépan he began to weep bitterly, Bd. 4, 25; Whelc. 337, 43

biter-nys

(n.)
Grammar
biter-nys, -nyss, e; f.

BITTERNESSamaritudo

Entry preview:

BITTERNESS; amaritudo Híg cómon to ðære stówe, ðe ys Mara genemned, ðæt ys on úre lýden biternys; ðá ne mihton híg drincan ðæt wæter, forðamðe hit wæs biter: ðá héton híg ealle his naman Mara, ðæt ys on úre lýden biternys venerunt in Mara, nec poterant

Linked entry: bitter-nes

biter-wyrde

(adj.)
Grammar
biter-wyrde, adj.

Inclined to bitternessad amaritudinem pronus

Entry preview:

Inclined to bitterness; ad amaritudinem pronus Ne he biterwyrde næs he was not inclined to bitterness, Homl. Th. i. 320, 15: ii. 44, 22

bityr-líce

(adv.)

bitterlyamare

Entry preview:

bitterly; amare Petrus weóp bityrlíce Petrus flevit amare, Mt. Bos. 26, 75

ge-bindan

(v.)
Grammar
ge-bindan, ic -binde, ðú -bintst, -binst, he -bint, pl. -bindaþ; p. ic, he -band, -bond, ðú -bunde, pl. -bundon; pp. -bunden [ge-, bindan to bind, tie] 1.

to bindtie uplĭgāreallĭgārevincīreconstringĕreto deceivefallĕre

Entry preview:

to bind, tie up; lĭgāre, allĭgāre, vincīre, constringĕre Hine nān man ne mihte gebindan neque quisquam pŏtĕrat eum lĭgāre, Mk. Bos. 5, 3: 6, 17; Cd. 184; Th. 230, 6; Dan. 229: Salm. Kmbl. 556; Sal. 277. Sorg and slǽp earmne ánhogan oft gebindaþ sorrow

Linked entries: ge-bond ge-bunden

ge-birhtan

(v.)
Grammar
ge-birhtan, he -birht; p. -birhte: pp. -birhted, -birht

To make brightbrightenilluminateilluminare

Entry preview:

To make bright, brighten, illuminate; illuminare Ðe ealle bing gebirht which brightens all things, Bt. 34, 8 ; Fox 144, 37. Ealle steorran weorþaþ onlíhte and gebirhte of ðære sunnan all stars are lighted and made bright by the sun, 34, 5 ; Fox 140,

Linked entries: ge-berhtan ge-brihtan

ge-biddan

(v.)
Grammar
ge-biddan, p. -bæd, pl. -bǽdon; pp. -beden; often followed by a reflexive dative [ge-, biddan to ask, pray]

To praypray toworshipadoreōrāreadōrārecŏlĕre

Entry preview:

To pray, pray to, worship, adore; ōrāre, adōrāre, cŏlĕre Uton gebiddan us let us pray, Homl. Blick. 139, 30. Ðonne we us gebiddaþ when we pray. Bt. 41, 2; Fox 246, 21. Ðonne gé eów gebiddon cum ōrātis, Mt. Bos. 6, 5. Ðonne ðú ðé gebidde cum orāvĕris,

Linked entries: ge-beden ge-bitt

á-bicgan

Grammar
á-bicgan, -bycgan v. á, <b>B. IV.</b>.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

á-biddan

Entry preview:

Add: to pray Tó mæginðrymme ðínum tó ábiddanne (idoneos) ad majestatem tuam exorandum . Rtl. 87, 31. to pray to, entreat a person Ábiddaþ (biddaþ, v. l. ) hine. Bt. 42 ; F. 258, 21. to ask for, entreat, with acc. of thing Seó áwyrgednes ðe eówer yldran

an-bídian

(v.)
Grammar
an-bídian, l. an-bidian (and-),
Entry preview:

and add: to wait His wíte andbidað on ðǽre tóweardan worulde his punishment waits in the world to come, Hml. S. 16, 305. Andbidað (an-, v. l. ), se déma, Hml. A. 8, 202. Ic anbidode þæt ic ðé máre folc gestrýnde I waited that I might gain thee more

biter-nes

Entry preview:

Add: Similar entries cf. biter, I. Ðá bieternesse ðǽre wyrte . . . se swæc ðǽre bieternesse, Past. 303, 14-15. Similar entries cf. biter, II. Biternys acerbitas (poenarum), An. Ox. 4816. Ágyld þú mé mid biternesse leán, R. Ben. 22, 19. Þes middangeard

biter-wyrde

Entry preview:

Bitter of speech, given to bitter words, Ꝥ gé ne beón tó biterwyrde, ne bealufulle on móde, Hml. A. 48, 576. Substitute: and add

ge-biddan

Entry preview:

Add: to ask. to ask for something (gen.) Ær man hæbbe þriwa his rihtes gebeden, Ll. Th. i. 386, 13. to ask, make request to a person Ne sceal nán faran . . . búton hé gebeden sý, Ll. Th. ii. 386, 6. Swá swá hé gebeden wæs þurh þá geleáfullan, Ælfc.

ge-birgan

(v.)
Grammar
ge-birgan, p. de (a strong form gebarg occurs Jn. L. 2, 9)
Entry preview:

To taste. Take here ge-býrgan (l. -byrgan) in Dict., and add: Nǽnig weorona ðára gibergeð (gebirgað, L., gustabit) feorme mine, Lk. L. 14, 24. Ðá ðe of ðáre gebirgað qui ex eagustaverint, Rtl. 99, 22. Mið ðý gebirigde (inbergde, R.) cum gustasset, Mt

ge-birman

(v.)
Grammar
ge-birman, to ferment.
Entry preview:

Take here ge-byrman, and add: — Gebirm mid giste, Lch. ii. 96, 21. Cf. ge-beormad

Linked entries: ge-beormad ge-byrman

on-birgan

Entry preview:

Ic hálsige þé. . . ꝥ þú ná geþrístlǽce ꝥ þú þises húsles onbyrige ( ut non audeas hanc eucharistiam percipere), Ll. Lbmn. 413, 25. Add

un-bindan

Entry preview:

Add: I. to free from a bond (lit. or fig. ) Frameallum bende unrihtwísnesse þú unbinst ( absolvis ) mægen þín, Angl. xi. 116, 5, Hé hí mid bendum fæste hét gewríðan . . . hé hét hí eft ealle unbindan, Hml. S. 23, 191. to release from restrictive condition

á-biddan

Grammar
á-biddan, <b>.
Entry preview:

III</b> 2. add: Dóm. L. 30, 28

winter-biter

(adj.)
Grammar
winter-biter, adj.

Having the bitterness of winter

Entry preview:

Having the bitterness of winter Forstas and snáwas, winterbiter weder frosts and snows, weather with winter's bitterness, Cd. Th. 239, 32; Dan. 379: Exon. Th. 192, 12; Az. 105

on-birhtan

(v.)

to illumine

Entry preview:

to illumine God hié onbyrhte mid andgite, Blickl. Homl. 105, 31