Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fear

(n.)
Grammar
fear, es; m.

A bull, an ox taurus, bos

Entry preview:

A bull, an ox; taurus, bos Gif he hríðeru offrian wille, bringe unwemme fear oððe heáfre si de bobus vŏluĕrit offerre, marem sive fēmĭnam immaculāta offĕret, Lev. 3, 1

bén-feorm

(n.)
Grammar
bén-feorm, e; f. for MS. bend-feorm, q. v.

Food required from a tenantfirma precum

Entry preview:

Food required from a tenant; firma precum L. R. S. 21; Th. i. 440, 26

feówer-gild

(n.)
Grammar
feówer-gild, l. feówer-gilde.
Entry preview:

In the passage the word might be taken as the case of a noun, or as an adverb

bén-feorm

Entry preview:

Cf. winter-feorm

feolu-fór

Grammar
feolu-fór, l. -for,

Similar entry: felofor

feónd-gild

Grammar
feónd-gild, -gyld.

idolatryan idol

Entry preview:

Add: idolatry, an idolatrous practice Arrianus se gedwolbiscop næfde hús ꝥ hé mihte his feóndgyldes symbelnesse (solemnia sua) inne gedón, Gr. D. 234, 11. Mið fiónd*-*geldum tormentis, Mt. L. 4, 24. an idol Hé tóscynde þæt feóndgyld (deófol-, v. l.)

feónd-mann

(n.)
Grammar
feónd-mann, es; m.

An enemy

Entry preview:

An enemy Ðe fyóndmonn (or? fyónd monn) ðis dyde inimicus homo hoc fecit, Mt. L. 13, 28

dæg-feorm

Entry preview:

Yc wille ꝥ man gelǽste ǽlce geáre áne dæg*-*feorme þám híréde intó Ǽlíg, Cht. Th. 559, 30. Add

gyt-feorm

(n.)
Grammar
gyt-feorm, an entertainment where there is pouring of drink, a feast. Cf. ge-beór scipe, brýd-
Entry preview:

ealu (-oþ) On sumere ðeóde gebyreð winter-feorm, Eástcrfeorm, bénf(e )orm for ripe, gytfeorm for yrðe. Ll. Th. i. 440, 26

feónd-rǽden

Entry preview:

Swutele synd ðæs flǽsces weorc . . . feónd*-*rǽden and geflit (inimicitiae, contentiones, Gal. 5, 20), Hml. S. 17, 25. Add

feon

(n.)
Grammar
feon, feonn, es; m.

A fenvpălus

Entry preview:

A fenv; pălus Geond ða feonnas about the fens, Chr. 1010; Erl. 143, 29: 656; Erl. 31, 10, 26

feoh

cattlepropertywealthmoneyrichestreasurebribegiftmetalcoin

Entry preview:

Add: cattle, tame beasts as opposed to wild Fugel oððe fisc on sǽ, oððe on eorðan neát, feldgangende feoh bútan snyttro, oððe wildra deóra þæt grimmeste, Seel. 81. Inc is hálig feoh and wilde deór on geweald geseald, Gen. 201: 1517. Feoh and fuglas,

swíþ-feorm

(adj.)
Grammar
swíþ-feorm, adj.
Entry preview:

abounding in substance Him ðá Abraham gewát ǽhte lǽdan golde and seolfre swíðfeorm and gesǽlig (cf. gewiton him ǽhta lǽdan, feoh and feorme, 99, 22; Gen. 1650), Cd.

feorh-bealo

(n.)
Grammar
feorh-bealo, -bealu; gen. -bealowes, -bealuwes; n.

Life-balemortal afflictiondeadly evilvītæ mălumlētāle mălum

Entry preview:

Ic me ðæt feorhbealo feor aswápe I sweep that deadly evil far from me, Exon. 106 b; Th. 405, 20; Rä. 24, 5: Beo, Th. 314; B. 156. Ðǽr wæs hondsció, feorhbealu fǽgum there was [his] glove, deadly evil to the fated, 4160; B. 2077: 5067; B. 2537

or-feorm

(adj.)
Grammar
or-feorm, adj.

Unprovided, destitute, worthless

Entry preview:

Unprovided, destitute, worthless Ðæt biþ feóndes bearn, hafaþ grundfúsne gǽst Gode orfeormne (of feormne, MS.) wuldor-cyninge ( a godless spirit ), Exon. Th. 316, 16; Mód. 49.

feówer-fót

(adj.)
Grammar
feówer-fót, feówer-fóte; adj.

Four-footed

Entry preview:

Four-footed Feówerfóttra nýtena (feóworfótra neátna, v. l.) þone teóþan dǽl decimam quadrupedum partem, Bd. 4, 29; Sch. 532, 21

feówer-fóted

(adj.)
Grammar
feówer-fóted, feówer-fótede; adj.

Four-footed

Entry preview:

Four-footed [Mid feówerfóted nýtene, Hml. A. 177, 246.]

feówer-nihte

(adj.)
Grammar
feówer-nihte, adj.
Entry preview:

Four days old Hit wæs on feówornihtne (feówer nihta ealdne, v. l.) mónan in luna quarto, Bd. 5, 3; Sch. 564, 2, 5

FEÓGAN

(v.)
Grammar
FEÓGAN, feógean, fiógan, feón, fión; part. feógende; ic feóge, he feógeþ, feóþ, pl. feógaþ, feógeaþ; p. feóde, pl. feódon, feódun, feódan

To hatepersecuteōdisseŏdio hăbēreinfestāre

Entry preview:

To hate, persecute; ōdisse, ŏdio hăbēre, infestāre Uton we firene feógan let us hate crimes, Exon. 98 a; Th. 366, 16; Reb. 13. He hí alýsde of feógendra folmum libĕrāvit eos de mănu ōdientium, Ps. Th. 105, 10. Ic unrihte wegas ealle feóge omnem viam

feorg-bona

(n.)
Grammar
feorg-bona, an; m.

A life-destroyervītæ interfector

Entry preview:

A life-destroyer; vītæ interfector He him feorgbona weorþeþ he becomes a life-destroyer to him, Exon. 97 a; Th. 362, 24; Wal. 41