Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-spildness

(n.)
Grammar
for-spildness, e; f.
Entry preview:

Seó nǽdre sende hí selfe in forspildnesse ( in praecipitium ), 211, 24

Linked entries: for-spilness -spildness

ofer-helian

(v.)
Entry preview:

Seó sóþe lufu oferhelaþ ( operit ) micelnysse synna, Scint. 1, 5. Sé þe ágyltendes wunda belocenum breóste and mid tungan oferhelað (tegit), 38, 17. Hí oferheledon (operuerunt) hine mid bletsungum, 67, 14. Oferhelian synne uelare peccatum, 52, 11.

sealt

(adj.)
Grammar
sealt, adj.
Entry preview:

Add Seó Asia on ǽlce healfe heó is befangen mid sealtum wætere búton on eásthealfe, Ors. 1, 1; S. 12, 12. Andlang strémes west ábútan þane sealtan mersc, C. D. B. i. 296, 33. Add Ðonne þú sealt flǽsc wille, Tech. ii. 125, 1

sóþfæstness

Entry preview:

Hweðer ðincð þé betre, þe þæt sóð, þe seó sóðfestnes?, Solil. H. 50, 2-15. Add

út-here

(n.)
Grammar
út-here, gen. -her(i)ges; m.

A foreign army

Entry preview:

A foreign army Se here férde swá hé sylf wolde, and seó fyrding dyde ðære landleóde ǽlcne hearm, ðet him náðor ne dohte ne innhere ne úthere, Chr. 1006; Erl. 140, 13. Ða scipu sceoldan ðisne eard healdan wið ǽlcne úthere, 1009; Erl. 141. 25

hæn

(n.)
Grammar
hæn, hen, henn, e; f.

A hen

Entry preview:

Seó henn gallina, Mt. Kmbl. 23, 37 : Lind. Rush. henne. Hænne æges geolocan the yolk of a hen's egg, L. M. 1, 2, 23; Lchdmii. 38, 6 : 3, 2; Lchdm. ii. 40, 10

Linked entries: hen henna

smeá-wyrm

(n.)
Grammar
smeá-wyrm, es; m.

A penetrating worm, worm that makes its way into the flesh

Entry preview:

A penetrating worm, worm that makes its way into the flesh Wið smeáwyrme (cf. wið smégea-wyrme, 302, 12) smiring ... seó sealf ðone wyrm deádne gedéþ oððe cwicne of drífþ Lchdm. ii. 332, 3-26. Wið sméga-wyrme 126, 1. Wið smoega-wyrmum 12, 14

dwola

(n.; part.)
Grammar
dwola, an; m. [dwolen, pp. of dwelan to err]

Error, heresyerror, hærĕsis = αίρεσιs

Entry preview:

Error, heresy; error, hærĕsis = αίρεσιs Seó mǽægþ on dwolan wæs lifigende provincia in errōre versāta est, Bd. 2, 15; S. 518, 42.

Linked entries: dwala dweola

fiðer-scýte

(adj.)
Grammar
fiðer-scýte, -scíte; adj.

Four-corneredquadrangularsquarequadrangŭlusquadrātus

Entry preview:

Seó cyrce wæs eal of fiðerscítum marmstánum geworht the church was built all of quadrangular marble stones, Homl. Th. ii. 496, 35

ge-scendnys

(n.)
Grammar
ge-scendnys, -scyndnys, se; f.

A confoundingconfusio

Entry preview:

Babilonia seó Chaldeisca burh is gereht gescyndnys the devil that leads the sinful to confusion. Babylon, the Chaldean city, is interpreted 'confusion,' Homl. Th. ii. 66, 21

swilcness

(n.)
Grammar
swilcness, e; f.
Entry preview:

Ðysne wyrttruman syllan þicgean mid sumum óðrum mete gemencgedne be ðære swylcnysse ðe seó untrumnys ðonne byþ, Lchdm. i. 260, 20

swearcian

(v.)
Grammar
swearcian, p. ode.
Entry preview:

to make or to become dark Seó swearcigende sunne and ða gesceafta samod ealne middaneard áðeóstrodon mid sweartre nihte for heora Scyppendes ðrowunge, Homl.

Linked entry: swarcian

teorung

(n.)
Grammar
teorung, e; f.
Entry preview:

Fainting, failing, exhaustion Sum gemyndleás wíf férde wórigende geond wudas and feldas and ðǽr gelæg ðǽr hí seó teorung gelette a certain witless woman went wandering about the woods and fields, and lay down where exhaustion prevented her going further

un-geféled

(adj.)
Grammar
un-geféled, adj.

Not possessed of feelinginsensible

Entry preview:

Not possessed of feeling, insensible Ðonne seó ungefélde áheardung ðære lifre tó langsum wyrð, Lchdm. ii. 210, 3. Gif ðæt líc tó ðon swíþe ádeádige, ðæt ðǽr nán gefélnes on ne sié, ðonne scealt ðú eal ðæt deáde and ðæt ungefélde of ásníþan, 82, 27

Linked entry: ge-félan

wiþer-sacung

(n.)
Grammar
wiþer-sacung, e; f.

blasphemyapostasy

Entry preview:

Ðá cwæþ Pílatus: 'Gif seó sprǽc wyþersacung ys ðe hé spycþ, nymaþ hyne and lǽdaþ hyne tó eówre gesomnunge,' Nicod. 10; Thw. 5, 31. apostasy Wiðersacunge apostasiae, Hpt. Gl. 477, 69: 515, 69

cúþian

(v.)
Grammar
cúþian, p. ode
Entry preview:

Nú openaþ mé and cúþað seó rihte gesceádwísnis patet ratio, Gr. D. 305, 13. Ðú cúðades him innotuisti ei, Ps. Srt. 143, 3. Cúðie (hit cúþie ł gesweotelien, Ps. L.) innotescat, 78, 10

Linked entry: cuðudyst

cirice

Entry preview:

Take here passages at cyrice, circe, cyrce in Dict. and add Seó cierece, Shrn. 53, 25. Ciric is sácerdes ǽwe, Ll. Th. ii. 334, 23. Beforan ðǽre ciricean dura, Past. 105, 13. On ðæs pápan ciericean, Shrn. 51, 21. On eallum cierecum, 54, 1

ge-inseglian

(v.)
Entry preview:

Seó teág wæs geinsæglod mid twám sylfrenan insæglan, Hml. S. 23, 756. Geinseigled armatam, i. signatam, An. Ox. 752. Add

glidder

(adj.)
Entry preview:

Substitute: <b>glidder, glider;</b> adj. slippery Beðearf seó sáwel on dómes dæg . . . staðolfæstre brycge ofer þone glideran weg hellewítes brógan, Wlfst. 239, 14. lascivious Gehydge glidderre sensu lubrico, Ps. Srt. ii. p. 202, 17.

streám

Entry preview:

Efne swilce seó eá on hyre næfde nǽnne wæteres streám ac si ille fluminis alveus aquam minime kaberet, Gr. D. 15, 31. Hé gelóme út on þone striém (streám, v. l. ) eóde, Bd. 5, 12; Sch. 632, 18. v. gyte-, mid-, mylen-streám. Add