Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

pistol

(n.)
Grammar
pistol, es; m.
Entry preview:

An epistle, letter Be ðam spræc se pistol æt ðyssere mæssan, Homl. Th. ii. 330, 13. Ðone pistol ðe Hieronimus sette be forþsíðe Marian, 438, 3. Se apostol Iacob áwrít on his pistole, Boutr. Scrd. 22, 47. Iacob se rihtwísa áwrát ánne pistol, Ælfc.

Linked entries: epistol epistol

þrim-feald

(num.; adj.)
Grammar
þrim-feald, adj.

Threefold

Entry preview:

Æt þrimfealdre (þryfealdre, 17) sprǽce, L. Eth. ix. 19; Th. i. 344, 13. Be ánfealdum simplum, be twyfealdum duplum, be þrimfealdum triplum, Ælfc. Gr. 49; Zup. 286, 18

be-stapan

Grammar
be-stapan, l. be-stæppan,

to stepto tread

Entry preview:

Ic gange oþþe on bestæppe incaedo, Ælfc. Gr. Z. 171, 12. Ð æt ðín fót ne bestæppe on his grinum, Hex. 52, 13. to tread, print a footstep þá lástas beóþ on þǽre ilcan onsýne þe hié þǽr on forman on þá eorþan bestapene wǽron, 61. H. 127, 21

óþ-sacan

(v.)
Entry preview:

Cf. æt-sacan

mearcian

(v.)
Grammar
mearcian, p. ode(mearc a mark).

to make a mark on anythingto mark outdesign

Entry preview:

Lind. 27, 66. to mark out, design Ǽlc cræftega þencþ and mearcaþ his weorc on his móde ǽr hé it wyrce every artificer considers and marks out his work in his mind before he does it, Bt. 39, 6; Fox 220, 4.

síþ

Grammar
síþ,
Entry preview:

Æt síðestan, Ll. Th. i. 124, 22. Add

burg-staþol

Grammar
burg-staþol, (burh-).
Entry preview:

Substitute: The foundation of the wall of a burg (v. burg, Ia) Nim his lifre, tódǽl and bedealf æt þám ymbhwyrftum þínra landgemǽra and þínra burhstaþola, and þá heortan æt þínum burhgeatum behele. Lch. i. 328, 23

ge-fyrn

Grammar
ge-fyrn, long ago.
Entry preview:

Ic ðé sǽde gefyrn ǽr on ðisse ilcan béc, 35, 3; F. 158, 32. Ǽr gefyrn, 36, 7; F. 182, 29. Gefirn ǽr, Solil. H. 54, 1. of a period considerable, in respect to a person's life Hé wiste his geendunge gefyrn ǽr hé férde fram ðissum lífe, Hml.

un-becweden

(adj.)
Grammar
un-becweden, adj.

Unbequeathednot left by will

Entry preview:

Ðæt land æt Sendan and æt Sunnanbyrg unbecwedene and unforbodene wið ǽlcne man, 208, 38

mylen-gafol

(n.)
Entry preview:

revenue derived from a mill Hǽr stent gewriten hwæt Baldwine abbod hæfð geunnen his gebróþra tó caritatem, ꝥ is ii mylne-gafel æt Lacforde, hælf pund at ꝥ án and xii óran æt ꝥ óþer, Nap. 46

Linked entry: gafol

undern

(n.)
Grammar
undern, es; m.

The third hour of the daynine in the morning

Entry preview:

Æt underne ... ǽr underne, Blickl. Homl. 93, 22, 36. Ǽr undern ... ofer undern mane ... vespere, Lev. 6, 20. On ða þriddan tíd dæges, ðæt is on undern, Shrn. 79. 35. Wé étaþ on ðam Sunnandagum on undern and on ǽfen, Homl. Skt. i. 12, 3.

Arrius

(n.)
Grammar
Arrius, ii; m.

Arius

Entry preview:

Ælf. C. 3; Th. ii. 344, 3

ge-bréman

Entry preview:

Ǽr ǽfenþénung sý gebrémed ( celebretur ), Chrd. 114, 17. Add

biscopgan

(v.)

to confirm

Entry preview:

Ælf. C. 18; Wilk. 155, 51

Súþ-hámtún

(n.)
Entry preview:

Southampton Æt Súðhámtúne, Cod. Dip. Kmbl. vi. 49, 20

Hǽðum

æt Slesvig

Entry preview:

æt Slesvig, Ors. 1, 1; Bos. 21, 30, 39

Greátan leag

(n.)
Grammar
Greátan leag, leá, e; f.
Entry preview:

To-écan ðám dómum ðe æt Greátanleá and æt Exanceastre gesette wǽron, and æt Þunresfelda in addition to the dooms which were fixed at Greatley, and at Exeter, and at Thunresfeld, v. pref; Th. i. 228, 9

ge-beór

Entry preview:

Se cyning bebeád þám gebeórum eallum ꝥ hí blíþe wǽron æt his gebeór-scipe, and ꝥ ǽlc mann drunce þæs deórwurðan wínes be þám þe hé sylf wolde, Hml, A. 92, 20. Gemétte hé gebeóras blíðe æt þám húse, . . . and sæt mid þám gebeórum blissigende samod.

feohte

Entry preview:

Þá wæs feohte (fohte, MS.) néh, tír æt getohte, By. 103. Æt feohtan in battle, Gen. 2116. Þæt ðú tó fyrenlíce feohtan sóhtest, . . . óðres monnes wígrǽdenne, Vald. 1, 20, 18. Þú gúðe findest, frécne feohtan, An. 1352. Add

of-gán

Entry preview:

Add Nú mé is mín ágen ætwiten swilce ic hit hæbbe forstolen, and man mid wítum ofgán willað æt mé ꝥ ic mid rihtan þingon begyten hæfde, Hml. S. 23, 600. Add Ábæd Ósgár abbud æt Ælfhere ealdormenn ꝥ hé móste ofgán ꝥ land æt him mid sceatte.