Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hǽþen-gilda

Entry preview:

Eóden þá hǽðengyldan intó heora temple clypigende tó ðám leásan gode, 4, 153. Se ealdorman wolde ðá hǽðengildan forbærnan . . . 'Geðafiað húru þæt man heora ǽhta eów sylle' . . .

hand-cræft

(n.)
Grammar
hand-cræft, es; m.

Skill or power of the hand, handicraftstrength, power of hand

Entry preview:

Wé lǽraþ ðæt preósta gehwilc tó-eácan láre leornige handcræftgeorne we enjoin that every priest besides book-learning diligently learn a handicraft, L. Edg. C. 11; Th. ii. 246, 17.

on-sagu

(n.)
Grammar
on-sagu, e; f.

A charge brought against a person, accusation

Entry preview:

Manega mid leásum onsagum geneálǽhton multi falsi testes accessissent, Mt. Kmbl. 26, 60

Linked entry: sagu

óra

(n.)
Grammar
óra, an; m.

Ore, metal in an unreduced state

Entry preview:

Hit is eác berende on wecga órum áres and ísernes leádes and seolfres quae etiam venis metallorum, aeris, ferri, et plumbi et argenti faecunda, Bd. l, l; S. 473, 23. Seó eorþe is cennende wecga óran terra parens metallorum, Nar. 2, 15.

Fornétes folm

(n.)
Grammar
Fornétes folm, e; f.

Fornet's palmFornēti palma

Entry preview:

As this refers to the palm only, it leaves us in difficulty what variety is intended by Fornet's palm. It must, however, be one of the chief species, as Fornjótr was a chief god of the heathen Icelanders

for-secgan

(v.)
Grammar
for-secgan, p. -sægde, -sǽde; pp. -sægd, -sǽd

To for-saymis-saypretenddenysay againstaccuseprædīcĕrediffāmārenĕgāreaccūsāre

Entry preview:

Ða leásan gewitan hine forsǽdon the false witnesses accused him, i. 50, 14

mangere

(n.)
Grammar
mangere, es; m.

A mongermerchanttraderdealer

Entry preview:

Ðú herast ðone mancgere ðe begytt gold mid leáde, Homl. Th. i. 254, 25

nám

(n.)
Grammar
nám, e; f.

Seizure of property belonging to one which is in the hands of another

Entry preview:

Ne nime nán man náne náme, ne innan scíre ne út of scíre, ǽr man hæbbe þríwa on hundrede his rihtes gebeden; (but on the failure of legal means ) nime ðonne leáfe ðæt hé móte hentan æfter his ágenan, L. C. S. 19; Th. i. 386, 9-17. Cf.

dem

(n.)
Grammar
dem, demm,es ; m.

mischief, harm, injury, loss, misfortunedamnum, mălum, noxa, injūria, detrīmentum, calămĭtas

Entry preview:

Hit oft gebýraþ ðæt seó leáse wyrd ne mæg ðam men dón nǽnne dem it often happens that deceitful fortune can do no injury to a man, Bt. 20; Fox 70, 23.

Linked entry: demm

beód

Entry preview:

Se leása freónd bið mannes geféra tó beóde, and ná tó neódþearfe, Sal. K. p. 206, 4. <b>Ib.</b> food eaten at table :-- Ic selle þis lond Agustines hígum intó hiora beóde, Cht.

be-æftan

(prep.; adv.)

behind,after

Entry preview:

Læg se leáp beæftan, gǽst ellor hwearf, Jud. 112. Heora proletarii ne móston him beæftan beón, Ors. 4, 1; S. 154, 16: Chr. 755; P. 48, 12. Ætsǽton ðá Centiscan þǽr beæftan, 905; P. 94, 5. after Þára twelf noman hér stondað áwritene beæftan, C.

ÁR

(n.)
Grammar
ÁR, e; f.

honourgloryrankdignitymagnificencerespectreverencehonordignitasgloriamagnificentiahonestasreverentiakindnessfavourmercypitybenefitusehelpgratiafavormisericordiabeneficiumauxiliumpropertypossessionsan estatelandecclesiastical livingbeneficebonapossessionesfundusbeneficium

Entry preview:

Leáf and gærs gróweþ eldum to áre leaves and grass grow for the benefit of men, Bt. Met. Fox 20, 199; Met. 20, 100. Ðǽr is ár gelang fira gehwylcum there is help ready to every man, Andr.

Linked entry: árra

DYRNE

(adj.)
Grammar
DYRNE, dierne; def. se dyrna, seó, ðæt dyrne; adj.

close, hidden, secret, obscure occultus, secrētus, latens, obscūrusdark, deceitful, eviltenebrīcōsus, subdŏlus

Entry preview:

Kmbl. 57; Leás. 30. Ne sindon him dǽda dyrne deeds are not hidden from him, Exon. 23 a; Th. 65, 5; Cri. 1050: 39 b; Th. 130, 12; Gú. 437: 39 b; Th. 131, 32; Gú. 464. Ne dó ðú ne dyrne ðíne ða deóran bebodu non abscondas a me mandāta tua, Ps.

Linked entries: derne dierne

of-áxian

(v.)
Grammar
of-áxian, -ácsian; p. ode

To find out by askingto learn

Entry preview:

To find out by asking, to learn Ðá hé ofáxode ( didicisset ) hwæt his suna him dydon, Gen. 9, 24: Chart. Th. 340, 27. Hé his bróðor slege ofáxode, Homl. Th. ii. 358, 5.

BÉTE

(n.)
Grammar
BÉTE, an; f : béte, an; n ?

BEETbēta = σεύτλoν

Entry preview:

Beðe mid bétan leáfum foment with leaves of beet, L. M. 1, 39; Lchdm. ii. 100, 12: iii. 2, 8: 44, 8: 114, 13. Nim ða bétan, ðe gehwǽr weaxaþ take the beet, which groweth anywhere, L. M. 2, 33; Lchdm. ii. 238, 3: iii. 22, 12.

fox

Entry preview:

Ðone leásan lytegan þú scealt hátan fox, næs mann, Bt. 37, 4; F. 192, 17. Hú Bonefatius ádýdde þone fox þe bát his módor henna ... His módor gewunode tó fédenne henna, ac hig gelómlíce áweg bær and ábát án fox cumende of þám neáhlande ...

hell-waran

(n.)
Grammar
hell-waran, pl.
Entry preview:

Ne forlǽt ðú míne sáwle mid hellwarum leave not my soul in hell, Blickl. Homl. 87, 33

Grécisc

(adj.)
Grammar
Grécisc, Gréccisc; adj.
Entry preview:

Grecus grécisc of ðam grecisso and grecor ic leornige grécisc Grecus Greek of which grecisso and grecor I learn Greek, Ælfc. Gr. 36; Som. 38, 32. On grécisc in Greek, Jn. Skt. Lind. 21, 2.

Linked entries: Creácisc Crécisc

gum-cyst

(n.)
Grammar
gum-cyst, e; f.

Manly virtueexcellence, munificence,liberality

Entry preview:

Manly virtue or excellence, munificence,liberality Ðú ðé lǽr be ðon gumcyste ongit learn from that, understand liberality, Beo. Th. 3450; MB. 1723.

ge-dwimor

Entry preview:

Se deófol wyrcð þonne wundra þurh his scíncræft mid leásum gedwimorum, Hml. S. 35, 351. Sum gedwola mid manegum gedwimorum þæt landfolc bedydrode lange, 31, 834. Hé (St.