Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Agustus

(n.)
Grammar
Agustus, nom. acc. gen. Agustuses; dat.- Agustuse; m. [generally spelled incorrectly in Anglo-Saxon MSS: Agustus, as well as Agustinus, for Augustus and Augustīnus, from augustus majestic, august, from augeo to increase, exalt, honour, praise] ,

Augustusthe month of Augustmensis Augustus

Entry preview:

Augustus, the first Roman emperor, reigned from A. C. 30 to A. D. 14 Wearþ Agustus sárig Augustus was grieved, Ors. 5, 15; Bos. 114, 38. Agustuses látteówas the generals of Augustus, 5, 15; Bos. 114, 34. Búton Agustuse sylfum without Augustus himself

Linked entry: Augustus

ciric-pæþ

Grammar
ciric-pæþ, v. cyric-pæthorn; in Dict., and add: [O. Frs. kerk-path.]
Entry preview:

Cf. ciric-stíg, -weg

seld-

(adv.; prefix)
Grammar
seld-, sel-, syl-líce ; adv.
Entry preview:

Singeþ syllíce, 539 ; Sal. 269. wonderfully well, excellently, admirably Iericho wæs sellíce getimbrod, mid seofon weallas beworht and wel wiðin*-*nan geset, Homl. Th. ii. 212, 25. Syllíce hyt ðæt áttor tósceádeþ, Lchdm. i. 352, 13

be-warenian

(v.)
Grammar
be-warenian, -warnian; p. ode; pp. od

To guard, bewarecustodire, cavere

Entry preview:

To guard, beware; custodire, cavere He wel ne bewarenaþ wið ða unþeáwas he does not well guard against the vices, Bt. Met. Fox 16, 45; Met. 16, 23.

Linked entry: be-warnian

ge-irsian

(v.)
Entry preview:

Hwæt þá Datianus deófollíce geyrsode ongeán ðone hálgan wer, Hml. S. 14, 23. Lǽt þíne godas geyrsian, gif hí áht magon, 7, 113

Linked entry: ge-yrsian

ge-rípian

(v.)
Entry preview:

Hit weóx . . . and wel gerípode, Hml. Th. ii. 144, 13. of non-material objects to get mature Se mynstres hordere si . . . wis, on gerípedum þeáwum (maturis moribus), R. Ben. 54, 8 : R. Ben. I. 61, 5

stæþ-hlípe

Entry preview:

Sóhte hé ðone Godes wer geond ealle þá stæþhlýpan (abrupta) þára munta, 99, 22

helpan

(v.)
Grammar
helpan, p. healp, pl. hulpon; pp. holpen; v. trans.

To helpaidassistsuccour

Entry preview:

on ðisum lífe mágon helpan ðám forþfarenum ðe on wítnunge beóþ we in this life may help the departed that are being punished, Homl. Th. ii. 356, 11. sceolon earmra manna helpan we ought to help poor people, 442, 14. Helpa fovere, Rtl. 122, 37

Linked entries: a-helpan ge-helpan

wósig

(adj.)
Grammar
wósig, adj.

Juicysucculent

Entry preview:

Juicy, succulent Ðeós wyrt is wel wósig, Lchdm. i. 270, 21. Genim ðás wyrte swá wósige gecnucude, 278, 23. Ða beóð fulle of gehwǽdum leáfum wel wósigum, 258, 3

ang-sum

(adj.)
Entry preview:

Hí þæne ancsuman weg geceósað, be þǽm se Hǽlend cwyð, 'Ancsum and neara is se weg þe tó lífe lǽt,' R. Ben. 20, 9. Add

ge-mótian

(v.)
Grammar
ge-mótian, p. ode.
Entry preview:

habbað be pám bissextum gemótud, and be Ianuarium manega þing gehrepode, 309, 23. to attain by argument or discussion, to discuss to purpose Leóf, hwonne bið ángu spǽc geendedu, gif mon ne mæg nówðer ne mid wed ne mid áða geendigan?

Linked entry: mótian

on-bídan

(v.)
Grammar
on-bídan, p. -bád; pl. -bidon; pp. -biden.
Entry preview:

Gif wífes wer sig on hæftnýde gelǽded, onbýde ( expectet ) heo his .vi. winter, L. Ecg. C. 26; Th. ii. 152, 4. sculon óðres onbídan, Lk. Skt. 7, 20. Willaþ gé mín onbídan? Blickl.

un-gewítnod

(adj.)
Grammar
un-gewítnod, adj.

Unpunished

Entry preview:

Ne wén ðú ná be ðé ðæt ðú ungewítnod beó, Homl. Skt. ii. 25, 159.

Linked entry: un-wítnod

gist-hús

(n.)
Grammar
gist-hús, (<b>gæst-hús,</b> q. v. in Dict.), es; n.
Entry preview:

Befrán se hálga wer on hwæs gesthúse hí metes onbirigdon, ii. 168, 2. Onféng hé þá in his gesthúse ( hospitio ), Gr. D. 194, 13.

port-strǽt

Entry preview:

Add: Cf. port-herpaþ, -weg

sǽ-lád

(n.)

a course or way on the sea

Entry preview:

Hé tó gyrnwræce swíðor þohte ðonne tó sǽláde his thoughts were turned rather to vengeance effected by wiles than to taking his way over the sea, 2283; B. 1139

ge-wif

(n.)
Grammar
ge-wif, es; n.

An affection of the eyeweb

Entry preview:

An affection of the eye, web Wið ǽlces cynnes bróc on eágon wið gewif for every sort of malady in the eyes, for web, Lchdm. iii. 290, 3

bulgon

(v.)
Grammar
bulgon, p. pl. of belgan.

made angry, were angry

Entry preview:

made angry, were angry;

bétende

(n.; v.; adj.)
Grammar
bétende, bétend, es; m.
Entry preview:

v. bétan, I (1), burh-bót, ge-bétung) Brosnade burgsteal bétend crungon the buildings were in ruins, those who should have repaired them were dead, Ruin. 28. Substitute:

for-weoren

(adj.)
Entry preview:

Substitute: <b>for-weoren</b> (-wer-, -wor-); adj. (ptcpl.) Withered away, very old, decrepit, worn out with age Decrepita i. vetula forweren valde senex, Wrt. Voc. ii. 137, 76. Forwered, forworen decrepita, i. inueterata, An. Ox. 2109.