Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-scearpness

(n.)
Grammar
un-scearpness, e; f.

Want of sharpnessdullness

Entry preview:

Want of sharpness, dullness For his ungleáwnesse and for his unscearpnesse propter ingenii tarditatem, Bd. 5, 6; S. 620, 7

Linked entry: scearpness

be-siftan

(v.)
Grammar
be-siftan, p. te
Entry preview:

To sift over, cover by sifting, sprinkle with dust Ealle heora heáfda wǽron mid duste besyfte, Homl. S. 23, 155

be-smeágan

(v.)
Grammar
be-smeágan, -smeán
Entry preview:

to consider about, examine into Cýðþú þæs mynstres abbude ꝥ hé hine sylfne georne besmeáge, Hml. S. 23 b, 633

beót-lic

(adj.)
Grammar
beót-lic, adj.

Threateningarrogant

Entry preview:

Threatening, arrogant Hé sende tó þám cyninge beótlic ǽrende, ꝥ hé ábúgan sceolde tó his manrǽdene, Hml. S. 32, 44

clifer-féte

(adj.)
Grammar
clifer-féte, adj.
Entry preview:

Cloven-footed Hara wæs unclǽne, for ðan ðe hé nis cliferféte, Hml. S. 25, 79. v. clyfer-féte in Dict

Linked entries: clyfer-féte -féte

eall-niwe

Grammar
eall-niwe, l. -níwe,
Entry preview:

and add Seó burhwaru bebyrigde hire líc on eallníwere þrýh, Hml. S. 8, 198. Eallníwne croccan, Lch. iii. 292, 3

fæder-swica

(n.)
Grammar
fæder-swica, an; m.
Entry preview:

A traitor to a father Swá geendode se fæder*-*swica (Absalom) mid his feore his unrǽd, Hml. S. 19, 224

gneáþ

Grammar
gneáþ, Add: <b>, gneád</b>
Entry preview:

Hí cwǽdon ꝥ him gneáðe wǽre heora wist and scrúd, Hml. S. 31, 1296. v. gníþe, and two following words

hand-gemaca

(n.)
Grammar
hand-gemaca, an; m.
Entry preview:

A close companion Þá hyrdecnapan mid heora handgemacan ymbe ꝥ wǽron, Hml. S. 23, 421. Cf. hand-gesella, hand-gestealla

Linked entry: ge-maca

horn-leás

(adj.)
Grammar
horn-leás, adj.
Entry preview:

Without horns Gif hé hornleásne oxan geseó, þonne ofercymð hé his fínd, Archiv cxx. 304, 28 ; E. S. 39, 349

leás-bregd

Entry preview:

Add: leás-bregda Ne beó þú ná leásbréda oþþe swicol, ac beó sóðfæst and symle getrýwe, Hml. S. 12, 129

Linked entry: brægde

miss

(n.)
Entry preview:

loss Mycel is mé unbliss mínra dýrlinga miss, Hml. S. 23, 271. [cf. Icel. missir; m. a loss; missa; f.]

ofer-líhtan

(v.)
Entry preview:

to alight upon Mé seó swéte stemn oferlíhte and mé dá gedréfedan geðóhtas fram áflýmde, Hml. S. 23 b, 558

organistre

(n.)
Grammar
organistre, es; m.
Entry preview:

One who plays on an organ Iubal wæs sangera fæder, and hearpera, and organystra (canentium organo) E. S. 42, 165

scyld-full

Entry preview:

Add: culpable Tó þý ꝥ ic þý éð mihte gefyllan þá scyldfullan gewilnunga mínes forligeres, Hml. S. 23 b, 339

slecg

Entry preview:

Sleándre slecge tundentis mallei, An. Ox. 11. 71. Sum slóh mid slecge swíðe þá hæpsan, Hml. S. 32, 202. Add

þrowung

Entry preview:

Add: . passion, strong feeling Þ ic þe má emwyrhtena on þǽre þrowunge mínes wynlustes hæfde, Hml. S. 23 h, 359

un-gerýdelíce

(adv.)
Entry preview:

Add: of dress, roughly, v. un-gerýdelic; Martinus rád him wið ungerýdelíce gescrýd mid sweartum cláþum, Hml. S. 31, 970

wiþ-westan

(n.; adv.)
Entry preview:

to the west of Þonne wiþwestan Alexandria þǽre byrig Asia and Affrica tógædere licgeað, Ors. l, I; S. 8, 12

ge-bed

Grammar
ge-bed, <b>; I.</b> in l. 3 for 236 l. 23 b,
Entry preview:

and add Ásende hé tó Basilie biddende ꝥ hé þone geyrsodon cásere þurh his gebedu gelíðgode, Hml. S. 3, 194