rǽpling-weard
Entry preview:
A keeper of prisoners Réplingcweardes collegiati, Wrt. Voc. i. 18, 45. Rǽpingweardas collegiati, ii. 134, 52
rǽs
Entry preview:
a race, swift or violent running, rush Wæs se þridda hlýp, rodorcyninges rǽs ðá hé on róde ástág, Exon. Th. 45, 30; Cri. 727. Micle rǽse ( magno impetu ) worn tódrifen wæs on sǽ, Mk. Skt. Rush. 5, 13. Mycelum rǽse, Lk. Skt. 8, 33. Ðæt hors sum slóg on
Linked entry: rǽs-bora
ragu-finc
Entry preview:
The name of some bird Ragofinc scutatis, scutatus, Wrt. Voc. i. 62, 44 : 281, 15 : barrulus, ii. 10, 79. Reagufinc bariulus, 101, 62
ráh-deór
Entry preview:
A roe-buck Ráhdeór capreus, Wrt. Voc. i. 22, 66 : capreolus, 78, 30. Ráhdeóres mearh, Lchdm. iii. 2, 25
Linked entry: rá
ramm
Entry preview:
a ram Ramm aries, Wrt. Voc. i. 23, 52. Ram, 78, 46. Rom berbex, ii. 12, 71 : 126, 3. Rommes blód, Cd. Th. 177, 20; Gen. 2932, Geoffra mé ǽnne þríwintre ramm Gen. 15, 9 : 22, 13. Beorgas wǽron blíðe swá rammas, Ps. Th. 113, 6. Bringaþ him eówra ramma
Linked entry: ram
rán
Entry preview:
Unlawful seizure of property, robbing Rán quod dicunt apertam rapinam, L. W. iii. 12; Th. i. 493, 6
ráp-gang
Entry preview:
Rope-dancing Rápgong (MS. -gon. Cf. 1. 33, where gegon is written for gegong [v. p. 33, 65]) funambulus, Wrt. Voc. ii. 38, 36
ráp-gewealc
Entry preview:
A coil of rope (?), a cord Rǽpe gewælc funiculum, Ps. Spl. T. 104, 10
Linked entry: ge-wealc
reáf
Entry preview:
spoil, booty Reáf exuviae, spolia, Wrt. Voc. ii. 146, 33 : exuvias, 31, 56 : 93, 1. Weorðlíc reáf spolia, Ps. Th. 67, 12. Se ðe beorna reáf manige ( spolia multa ) méteþ, 118, 162. Seó gýtsung hyre reáf ( spolia ) on ðære wynstran sídan scylt, Gl. Prud
reáfigend
Entry preview:
A spoiler, a plunderer Ic bidde míne æftergengan, ciningas and þeóde wealdendras, ðæt gé ne sýn cyrcean reáfgendras, ac ðæt gé sýn geornfulle bewerigendras Cristes ágenre landáre, Cod. Dip. Kmbl. iii. 350, 26
reccend
Entry preview:
A ruler, governor. applied to the Deity God eálá ðú micele reccend ( rector ), Hymn. Surt. 72, 1 : Exon. Th. 2, 12; Cri. 18. Þeóda reccend, Ps. Th. 101, 1. God is ealra þinga reccend, Bt. 35, 5; Fox 166, 9. Dryhten úre reccend is hé ðara læssena ríca
reccere
Entry preview:
speaker, rhetorician. v. racu, III. an, interpreter. v. swefn-reccere. a ruler, director Hú se láreów ( rector) sceal bión clǽne on his móde. Se reccere (rector ) sceal bión simle clǽne on his geþohte, Past. 13, 1; Swt. 75, 18-19. Se reccere, se ealdormonn
récels-búc
Entry preview:
A vessel for holding incense Rýcelsbúce acerrâ (cf. fæte oððe glédfæte accerrâ, 5, 66 : hec acerra a schyp for censse, i. 230, col. 2), Wrt. Voc. ii. 9, 36
Linked entry: búc
récels-fæt
Entry preview:
A censer Þriéféte rícelsfæt cythropodes, Wrt. Voc. ii. 15, 60. Nim ðín récelsfæt tolle thuribulum, Num. 16, 46. Fýr ofslóh ða óðre ðe offrodon ðone stór ðǽr hig heóldon ða récelsfatu, 16, 35
ealu-scóp
An ale-poet
Entry preview:
An ale-poet We lǽraþ, ðæt ǽnig preóst ne beó ealu-scóp we teach that no priest be an ale-poet, L. Edg. C. 58; Th. ii. 256, 15
Linked entry: eala-scóp
eáre-lippric
A flap of the ear ⬩ aurĭcŭla
Entry preview:
A flap of the ear; aurĭcŭla In eárlipricum, dat. pl. Mk. Lind. War. 7, 33. Eárliprica, acc. pl. Mk. Rush. War. 7, 33: Jn. Rush. War. 18, 26. Ða eárelipprica, acc. pl. Mk. Lind. War. 14, 47
Linked entry: eór-lippric
earendel
A shining light, ray ⬩ jŭbar
Entry preview:
A shining light, ray; jŭbar Leóma, earendil jŭbar, Glos. Epnl. Recd. 158, 25. Eálá earendel! engla beorhtast! ofer middangeard monnum sended O ray! brightest of angels! sent to men over mid-earth, Exon. 9 b; Th. 7, 20; Cri. 104
Linked entry: eorendel
ge-weald
power ⬩ strength ⬩ might ⬩ efficacy ⬩ potestas ⬩ power over any thing ⬩ empire ⬩ rule ⬩ dominion ⬩ mastery ⬩ sway ⬩ jurisdiction ⬩ government ⬩ protection ⬩ keeping ⬩ a bridle-bit ⬩ potestas ⬩ facuitas ⬩ imperium ⬩ ditio ⬩ arbitrium ⬩ jus ⬩ camas
Entry preview:
power, strength, might, efficacy; potestas Þurh geweald Godes through the power of God, Cd. 1; Th. 1, 21; Gen. 11. Geweald hafaþ shall have power, Exon. 32 a; Th. 100, 29; Cri. 1649. Wiste his fingra geweald knew the power of his fingers, Beo. Th. 1533
Linked entries: þeóh-geweald ge-wald ge-wild
ge-weald
Pudenda ⬩ ingnen
Entry preview:
Pudenda, ingnen Neáh ðam gewealde prope inguinem, Herb. 104, 2; Lchdm. i. 218, 23: 5, 5; Lchdm. i. 94, 22, 24. Ðæt geweald, Lchdm. ii. 388, 9. v. ge-weald power
ge-wef
A web ⬩ textura
Entry preview:
A web; textura. The word gets the meaning fate, fortune, from the spinning, which is the occupation of the Fates. Cf. Wyrd gewæf, Exon. 95 a; Th. 355, 1; Reim. 70. See Grmm. D. M. 387 Gewife fatum, fortuna, Cot. 88; Lye. Him Dryhten forgeaf wígspéda
Linked entries: ge-wife ge-wifsǽlig