ge-dwollíce
Entry preview:
In error, erringly Hí worhton wólíce and ge-dwollíce him hǽþene godas, and þone sóþan God forsáwon, Wlfst. 105, 9
Linked entry: dwol-líce
ge-rǽde
Entry preview:
Ge meterfers, ge gerǽdre sprǽce et versibus heroicis, et simplici oratione, Bd. 4, 28; S. 605, 13: 5, 18; S. 636, 6; Bd. 5, 24; S. 648, 27
ge-treówþ
Entry preview:
Add: truth, faithfulness, honesty. v. ge-treów; Freónda gehwilc mid rihtan getrýwðan óðerne lufige, Ll. Th. i. 350, 13.
ge-wǽpnung
Entry preview:
Armour, arms. military, v. ge-wǽpnian; i Cóm Mercurius mid his gewǽpnunge and wearð ásend tó þæs cáseres slæge, Hml. S. 3, 251. Hé férde mid þám cempum búton gewǽpnunge, 31, 41.
Linked entry: wǽpnung
ge-lástfull
Entry preview:
Cf. ge-lǽstan; Ðæt ǽlc man wǽre óðrum gelástfull ( alii coadjutor, Lat. vers.) ge æt spore ge æt midráde, Ll. Th. i. 232, 11. Gegaderade Cassander fird.
ge-nyhtsumlíce
Entry preview:
Perhaps the gloss belongs to the passage given under ge-nyhtsumian; <b>II,</b> and ge-nihtsumlíce should be read; or possibly(?) the word intended to be glossed is exuberent, and ge-nihtsumiað should be read.]
ge-brúcan
Entry preview:
Ger. ge-brúhan uti, fungi
ge-bæc
Anything baked ⬩ quod est tostum
Entry preview:
windlas mid meluwe ofer mín heáfod, and on ðam ufemystan windle wǽre manegra cynna gebæc ego vīdi somnium, quod trio canistra fārīnæ habērem sŭper căput meum, et in ŭno canistro, quod ĕrat excelsius, portāre me omnes cĭbos, qui fiunt arte pistōria, Gen
Linked entry: -bæc
ge-hwǽde
Little ⬩ moderate ⬩ scanty
Entry preview:
Th. i. 84, 21 : ii. 162, 2 : Gen. 19, 20. Úre gehwǽda wæstm our little fruit, Homl. Th. 526, 22. Seó gehwǽde oferflówendnys the slight superfluity, i. 332, 14 : Mt. Bos. 6, 30 : Bd. de nat. rerum; Wrt. popl. science 1, 1; Lchdm. iii. 232, 1
Linked entry: hwǽde
ge-leódan
To spring ⬩ grow ⬩ descend ⬩ crescere ⬩ germinare
Entry preview:
To spring, grow, descend; crescere, germinare From ðám gumrincum folc geludon nations grew from these patriarchs, Cd. 75; Th. 93, 28; Gen. 1553.
Linked entry: ge-ludon
ge-bedda
Entry preview:
Cf. ge-maca, [ ge-mæcca for gender], and add: one who lies in bed with another, a bedfellow. of a married woman Migdonia leng nolde cuman tó hire weres bedde . . .
ge-dwellan
Entry preview:
Gedweald, Bt. 24, 4; F. 84, 33 (v. ge-dwelian; 2 at end). Léton gedwealde men swylce hé Godes sylfes sunu wǽre, Wlfst. 99, 7. with gen. of matter in respect to which there is error Ús se feónd ne gedwelle þæs rihtan geleáfan, Wlfst. 253, 2.
ge-nídmágas
Entry preview:
Take here <b>ge-nýdmágas</b> in Dict., and add:
Linked entries: níd-mǽg ge-nýd-magas
ge-dírsian
Entry preview:
Take here <b>ge-dýrsian</b> in Dict. and add:
Linked entries: ge-dýrsian dírsian
ge-broc
Entry preview:
Cf. ge-bryce
ge-figo
Entry preview:
Perhaps ge-flígo should be read. For 'cimosis' see fleáh
ge-irsian
Entry preview:
Take here <b>ge-eorsian, ge-yrsian</b> in Dict., and add God, ðú ðe sóðlíce giiorses ( irasceris ), Rtl. 40, 23. Hwæt þá Datianus deófollíce geyrsode ongeán ðone hálgan wer, Hml. S. 14, 23.
Linked entry: ge-yrsian
ge-wilde
Entry preview:
Take here <b>ge-wylde</b> in Dict., and add: Perhaps the three passages, Ors. 3, 9; S. 133, 22: Guth. 56, 23: Ps. Th. 59, 7, at the end of <b>ge-wyldan</b> in Dict. might be taken here
Linked entries: wilde ge-wylde -wilde un-gewilde
ge-glengendlic
Entry preview:
Substitute: <b>ge-glengendlíce;</b> adv. Delicately, elegantly Geglencendlíce glencan delicate (i. pompose) componere, An. Ox. 1202
ge-wynsumlic
Entry preview:
v. ge-wilsum-lic) lufe ultroneum affectum Hpt. Gl. 412, 4. Gewinsumlice ł gecwéme acceptum, desiderativum 446, 51