Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

Temes

(n.)
Grammar
Temes, Temese the Thames. In the declension both weak and strong forms are found. [In Latin, nom. Temis, Cod. Dip. Kmbl. i. 30, 12, Temes, ii. 23, 12: gen. Tamisae, i. 98, 1: dat. Taemise, 216, 25: acc. Tamesim Bd. 1, 2; S. 42, 34 may be cited]
Entry preview:

Neáh ðære ié ðe mon hǽt Temes (Temese, MS. C.) ad flumen Tamesim, Ors. 5, 12; Swt. 238, 22. Sý eá hátte Temese, Chr. Erl. 5, 11. Ymbe heora landgemǽra: andlang Temese (on Temese, 8), L. A. G. 1; Th. i. 152, 18. Út on Temese; ðonne ondlong Temese, Cod.

ciric-hálgung

(n.)
Grammar
ciric-hálgung, e; f.
Entry preview:

Tó cirichálgunge þæs gebedhúses ad dedicationem oratorii, Gr. D. 72, 1, 5, 16. Ðá lác þe Salomon geofrode Gode æt þǽre ealdan cyric*-*hálgunge, Wlfst. 280, 21: 281, 7. v. cyric-hálgung in Dict

Linked entry: hálgung

bær

(adj.)
Grammar
bær, adj.
Entry preview:

Hé læg on þǽre baran flóra, Hml. S. 31, 853. Wísdóm geseón bærne, Shrn. 186, 30. Hine lyst bet cyssan óðerne on bær líc þonne þér þǽr cláðas betweónan beóð, 185, 31: 186, 1. Hé eóde ofer byrnende gléda mid his barum fótum, Hml. S. 5, 378.

á-scíran

(v.)
Grammar
á-scíran, p. de
Entry preview:

Þæt hálige godspel ne áscýrde hú hí gefreatwode wǽron, Hml. Th. i. 298, 33

Linked entry: scíran

bíg-nes

Entry preview:

Þæt fenn mid menigfealdan bígnyssum þurhwunað on norðsǽ, Guth. 20, 7. On liþa bígnyssum, 90, 21. Add

eáster-fæsten

Entry preview:

Add: Ercenbriht . . . ǽrost Engliscra ciningagesette Eástorfeasten (Eásterfæsten, v. l. ) (cf. hé bebeád þæt feówertiglice fæsten ǽr Eástrum, Bd. 3, 8; Sch. 219, 20), Chr. 639; P. 27, 19

ge-genge

(adj.)
Grammar
ge-genge, adj.
Entry preview:

.: ac unc gegenge ne wæs þæt wit him on þegnscipe þeówian wolden, Gen. 743

hrínung

Entry preview:

Add: the sense of touch Mé þincð þæt þú ne trúwie þám uttram gewitte, náðer ne þám eágum . . . ne ðám hyrínunge respuis omne testimonium sensuum, Solil. H. 18, 13

hord-cófa

Grammar
hord-cófa, l. hord-cofa,
Entry preview:

and add Ic ( the devil) wolde . . . þæt hý (the wicked) wunedon on mínum hordcouan (hwæt woldon hý on mínum hordcleofan, v. l. ) and þíne circean forgeáton, Wlfst. 255, 14

leód-scipe

Entry preview:

Þæt folc of gehwilcum leódscipe þá stówe geneósiað, Hml. Th. i. 510, 12. For ðone cincg and ealne his leódscipe, C. D. iii. 315, 16. Cf. leód-rǽden. Add

on-setl

(n.)
Grammar
on-setl, es; n.
Entry preview:

Cf. setl; Hê þæt hors mid his onsetle him sylfum tô æ̂hte æ̂r gehâlgode equum juri suo sedendo dedicaverat Gr. D. 183, 16. Cf. on-sǽte

á-tellan

to countnumbercomputeto enumerateto tellrelaterecountto reckonrepute

Entry preview:

Ne wéne ic þæt ǽnig wǽre þe þæt átellan mehte, þæt on ðám gefeohte gefeóll, 3, II; S. 150, 24. to enumerate Hé áteleð him eall ðæt hé ǽr tó góde gedyde quod bene gessit enumerat, Past. 463, 12.

ge-feohtan

(v.)
Entry preview:

Hié getrúwedon þæt hié mid hiera cræftum sceolden sige gefeohtan, Ors. 2, 4; S. 72, 17: 2, 5; S. 82, 26. to maintain a charge by fighting Þǽr beteáh Gosfrei Bainard Willelm of Ou ꝥ hé heafde gebeón on þes cynges swicdóm, and hit him on gefeaht, and hine

clǽn-líce

(adj.; adv.)
Grammar
clǽn-líce, adv.
Entry preview:

Gif þǽr beón lǽs manna þonne þæt lamb mæge fretan, þonne nyme hé hys neáhgebúr . . . ꝥ hé mæge ꝥ lamb clǽnlíce fretan, Angl. viii. 322, 8

for-feran

Grammar
for-feran, l. -féran,

to perishperish

Entry preview:

Ox. 4490: 4621. of spiritual perdition, to be lost, perish Þæt teóðe engla werod forférde, Hml. Th. i. 344, 15

ge-wild

Grammar
ge-wild, ge-weold.
Entry preview:

Þæt hié mehton ǽgðer ge þone cyning ge þá cuéne him tó gewildum gedón, 3, 11; S. 148, 9.

hreáw hreów

(v.)
Entry preview:

Næs þæt folc gewunod tó hreáwum flǽsce, þeáh ðe God him bebude ꝥ hí hit hreáw ne ǽton . . . Sé wile ðicgan Godes líchaman hreáwne . . ., Hml. Th. ii. 278, 29-32.

sang

Grammar
sang, <b>I a.</b>
Entry preview:

Add Þæt hé sceolde þone sang lǽran tó twelf mónþum; quatenus cursum canendi annuum edoceret, Bd. 4, 18; Sch. 437, 4.

ettan

Entry preview:

Eal þæt his man áþer oððe ettan oððe erian mæg (all of it that can be grazed or ploughed), þæt líð wið ðá sǽ, Ors. 1, 1; S. 18, 25, Substitute

siþþan

Entry preview:

Þæt sind ǽrest heofonas. . . and syððan þeós eorðe, Hml.