Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-blycgan

(v.)
Grammar
á-blycgan, p. de; pp. -blyged, -blycged.
Entry preview:

wearð áblicged . . . and forhtmód wafode . . . sæt áblicged, Ælfc. T. 17, 40-4. wearð þurh ðás bodunge áblicged . . . cwǽdon him tó, 'Hwæs ondrǽtst ðú ðé?', Hml. Th. ii. 342, 16.

on-ǽlan

(v.)
Grammar
on-ǽlan, p. de.

to set fire to, to ignite, kindleto burn (cf. anneal), consume by burningto make hot with fireto make hot (in a metaphorical sense), to inflame, to excite intense feeling, to kindle passions

Entry preview:

Skt. i. 4, 260. to make hot with fire hét onǽlan ðone ofen swíðe þearle, Homl.

LUFU

(n.)
Grammar
LUFU, e and an [v. Anglia vi. 176]; f.

LOVE

Entry preview:

For Godes ege and for his lufu, 302, 27. Ðǽr wé sib and lufu samod gemétaþ, Hy. 7, 30; Hy. Grn. ii. 287, 30. Lufena tó leáne, Exon. 119 b; Th. 459, 11; Hy. 4, 115.

Linked entry: lufe

a-weg

(adv.)
Grammar
a-weg, adv.

AWAYoutauferendi vim habet

Entry preview:

He raðe aweg aþýwde he quickly drove them away, Ors. 6, 36; Bos. 131, 28 : Ps. Th. 77, 57

Linked entry: aweg-weorpan

þeaht

(n.)
Grammar
þeaht, e; f.
Entry preview:

Counsel Sum bisceop tó him férde, efne swá swá wǽre mid heofonlícre þeahte gelǽred, ðæt tó ðære sprǽce férde ðæs Godes mannes, Guthl. 17; Gdwin. 70, 8. rǽddon ðæt man hine gebunde, and óð deáð swunge.

ge-þynnian

(v.)
Entry preview:

Add: to make or to become thin (of a person) ne oncneów ná, for þám heó wæs swíðe geþynnod, Hml. S. 33, 236. to lessen, diminish, wither Smyre mid gáte geallan, ealle þá nebcorn áclǽnsað and ealne þone wom geðynnað, Lch. i. 348, 26.

máwan

Entry preview:

mǽwð (máweþ, v. l. ) gærs (heig, v. l.) fenum secat, Gr. D. 36, 2. Máwaþ tondent, An. Ox. 43, 15. stóp on þá mǽde, and þá geseah ealle meówan (meówan ꝥ heig, v. l. ) pratum ingressus, et omnes intuens fenum secantes, Gr. D. 36, 12.

orsorgness

(n.)
Grammar
orsorgness, e; f.

freedom from care or anxiety, tranquillityprosperity

Entry preview:

forht sceal beón for ǽlcre orsorgnesse prospera formidanda. Past. 3; Swt. 33, 5: Swt. 35, 1. 2, 8.

ge-dreógan

Entry preview:

Wisse gearwe þæt dæghwíla gedrogen hæfde, eorðan wynne, B. 2726

ge-mittan

Entry preview:

Ðá cóm ongeán dǽm herge, þá gemitte þǽr swelcne feld swá him ǽr on swefne ætýwed wæs, Shrn. 70, 16. Þá eóde ꝥ folc on þá sǽand hig gemytton þǽr stǽnen hús, 150, 22.

wiþþe

(n.)
Grammar
wiþþe, an; f.

witha thongcord

Entry preview:

hét ( Agatha ) on hencgene ástreccan, and ðráwan swá swá wiððan, Homl. Skt. i. 8, 113. bebeád ðám cwellerum, ðæt hine mid wiððum handum and fótum on ðære róde gebundon, Homl. Th. i. 594, 31: 596, 21

hræfn

(n.)
Grammar
hræfn, a raven.
Entry preview:

Ðá cóm þǽr sum hrefen ( corvus ) inn; sóna swá þá cartan geseah, þá genam hig sóna and gewát mid on þæne fenn, Guth. Gr. 140, 5. sǽdon þæt seó glóf of ánes hrefnes múþe feólle, 145, 27.

bendan

(v.)
Grammar
bendan, p. bende; pp. bended; v. trans. [bend a band] .

to BENDflecteretendereintendereto bindfettervincire

Entry preview:

to BEND; flectere, tendere, intendere He his bogan bendeþ intendit arcum suum Ps. Th. 57, 6. He bende his bogan arcum suum tetendit 7, 13. to bind, fetter; vincire Sume man bende some they bound Chr. 1036; Th. 294, 6, col. 2; Ing. 208, 28; Ælf.

ge-wearmian

(v.)
Entry preview:

Nǽfre his þá wǽtan hrægl and þá cealdan ásettan wolde oððæt of his seolfes líchaman gewearmedon ( calefierent ) and ádrúgedon, Bd. 5, 12; Sch. 633, 6. Tó þæs eald ꝥ ne mihte gewearmigan búton æt fýre, Nar. 18, 15. Add

wælgrimness

(n.)
Grammar
wælgrimness, e; f.
Entry preview:

Wurdon swíde blíðe, swá symble wǽron tó wælgrimnesse ( sunt nimiae crudelitatis ), 254, 16. Martyras þrowodon fela wælgrimnesse (crudelia multa), 292, 3

bredende

(v.; adj.; part.)
Grammar
bredende, adj. [part. , of bredan]

Deceitful, cunning, crafty; dolosus

Entry preview:

Deceitful, cunning, crafty; dolosus Sendon [MS. sendan] Marius, ðone consul, ongeán Geoweorþan, a swá lytigne, and á swá bredende, swá he wæs they sent Marius, the consul, against Jugurtha, as he was always so cunning, and so crafty, Ors. 5, 7; Bos

Linked entry: bregdan

flocc-mǽlum

(n.; adv.)
Grammar
flocc-mǽlum, floc-mǽlum; adv. [mǽlum, dat. pl. of mǽl, es; n. a measure, q. v.]

By flocksflockwisein companiesgrĕgātimcătervātim

Entry preview:

By flocks, flockwise, in companies; grĕgātim, cătervātim Fleóþ him floccmǽlum they fly by flocks, Homl. Th. i. 142, 9: Num. 2. 34. flocmǽlum slógon they slew them in companies, Ors. 2, 5; Bos. 46, 6.

Linked entry: folc-mǽlum

forþ-onettan

(v.)
Grammar
forþ-onettan, p. te; pp. ed

To hasten forthporro festīnāre

Entry preview:

He forþonette he hastened forth, Exon. 120 a; Th. 461, 26; . 41: Wald. 77; Vald. 2, 10

fordémed-nes

Entry preview:

Ꝥ þá lifigendan bróðra seó myccle fordémednes (damnatio) bewerede, ꝥ ne dorston gemængan in þá scylde þǽre gýtsunge, Gr. D. 345, 3. Tó fordémednesse þæs Arrianiscan gedwolan ad Arianae haereseos damnationem, 235, 14.

fýlan

Entry preview:

noldon fýlan mid þám fúlan hǽðenscype, Hml. S. 25, 30. Gyf mon méte ꝥ fíled sý, Lch. iii. 174, 31. Add