wyrt-truma
- Cod. Dip. Kmbl. iv. 93, 7).
Entry preview:
the root of a plant Wyrtruma radix, Wrt. Voc. i. 33, 11: 80, 8: 285, 79: Cd. Th. 252, 20; Dan. 581. Is seó æx ásett tó ðæs treówes wyrtruman, Lk. Skt. 3, 9. Be ðam wyrttruman, Lchdm. i. 172, 10. Wyrttruman radicem, Ps. Spl. 51, 5. Hig næfdon wyrtruman
Linked entry: -truma
begannes
Entry preview:
and substitute: Celebration Begánnes ka-lende, Wrt. Voc. ii. 70, 38. v. preceding word
be-gríwan
Entry preview:
To steep in, of profound knowledge Hé wæs on ðǽre ealdan ǽ getogen, and mid micelre gecnyrdnysse on ðǽre begriwen wæs (was deeply versed in it), Hml. Th. i. 384, 27. of guilt, sunk in On ánum dæge hé oft geworhte unrím scylda, and nǽnige gebétan ne
Linked entries: gríwan for-gríwan
be-hwyrfan
Entry preview:
and be-hwirfan
be-hydelíce
Entry preview:
and add Behigdelíce (-hýdig-), bihýdiglíce, bighigdelíce sollicite, Bd. 4, 3; Sch. 361, 7. Behýdilíce, bihýdiglíce (-higde-), Sch. 363, 4. ꝥ
be-hydig
Entry preview:
and add Wes þú behýdig and gemyndig Marian þinga, Bl. H. 67, 32. Heó wearð behý-dig be þissum, Hml. S. 33, 47. Mid behygdige móde solerti animo, Bd. 4, 3; Sch. 355, 21. Behýdigne and sorhfulne be þisse wísan, Guth. 84, 24. v. big-hýdig in Dict
be-hyðlíce
Entry preview:
and substitute: Sumptuously Behý-ðelíce sumptuosius, Wrt. Voc. ii. 87, 24
beðing
Entry preview:
Wiþ lyftádle . . . beþing and bæþsealf, Lch. ii. 302, 23. Beþinge fotu, Wrt. Voc. ii. 37, 56. Hí on wlacum ele gebeðedon . . . hé wæs on ðissere beðunge geléd, Hml. Th. i. 86, 24. Genim wád, wyl on meolce. on buteran is betere, and wyrc beþinge, Lch.
betrymian
Entry preview:
Hig woldon þ æs cynges scipa ábútan betrymman, Chr. 1052 ; P. 180, 20. Add:
be-tweohsn
among ⬩ Among
Entry preview:
with dat. among Ne sié hit ná suá betweoxn eów . . . ond suá hwelc suá wule betweoxn eów mǽst beón, Past. 121, 4-6. Betweohxn (-tweoxn, v. l.) eów . . . betweohxn (-twuxn, v. l.) hǽðnum, 210, 7-8. Betwuxn óðrum sprǽcum, 461, 10. of mutual relation ¨
Linked entry: tweohsn
be-týning
A conclusion
Entry preview:
A conclusion Betýningum conclusionibus, An. Ox. 3210
be-waden
to reach ⬩ come upon ⬩ surprise
Entry preview:
to reach, come upon, surprise ? Min hord warað híþende feónd . . . bewaden (when surprised ?) féreð, stepped on stíð bord, Rä. 88, 24. Cf. be-faran, -féran, -rídan. Substitute:
be-weorþian
To dignify ⬩ grace ⬩ adorn
Entry preview:
To dignify, grace, adorn Helme beweorðod, Dóm. L. 118
Linked entry: weorþian
be-werian
prohibit ⬩ forbid ⬩ to protect ⬩ defend
Entry preview:
Add: with idea of hindering, restraint Bewerede coercuit, Wrt. Voc. ii. 23, 60. to keep something from a person, prohibit, forbid, with acc. Bewerede arcebat (introitum), Wrt. Voc. 81, 22. Mé Godes wracu þá duru bewerede, Hml. S. 23 b, 417. Se Hálga
be-willan
Entry preview:
To roll about, mix with ingredients Be-welledne (-weledne, v. l.) hláf and mid áttre gemengedne infectum veneno panem, Gr. D. 118, 6. Confectos, i. compositos, mixtos vel be-welde, Wrt. Voc. ii. 133, 22
Linked entry: be-wilwan
be-wrixlan
to change ⬩ to exchange
Entry preview:
Grammar be-wrixlan, be-wrixlian. to change Hé bewrixlede þǽre stówe eard*-*unge habitationem mutavit loci. Gr. D. 119, 21. to exchange þú ús bebohtest and bewrixledest vendidisti populum tuum sine pretio, Ps. Th. 43, 14
be-wyrded
de fatu
Entry preview:
de fatu, Wrt. Voc. ii. 27, 60
be-rǽdan
to dispossess ⬩ betray
Entry preview:
Add:: Grammar be-rǽdan, pp. -rǽden (and-rǽd). to dispossess, deprive of power, betray, with acc. of person Twégen his búrþéna woldon berǽdan swíðe unrihtlíce heora cynehláford duo eunuchi volue*-*runt insurgere in regem, Hml. A. 95, III. Acitofel wolde
be-rafan
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
be-reáfere
A plunderer ⬩ pillager
Entry preview:
A plunderer, pillager Bereáfre captator, i. raptator, An. Ox. 46, 36
Linked entry: reáfere