Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

a-metan

(v.)
Grammar
a-metan, to paint, l. á-métan,
Entry preview:

and add Wæs ðǽr án myrige dún mid wyrtum ámét ( mons laetus, uariis herbarum floribus depictis, Bd. 1, 7), Hml. S. 19, 108. Seó heofon is mid steorrum ámétt (-mét, v. l. ), Lch. iii. 232, 21: Angl. viii. 310, 1.

Linked entry: on-métan

líg

Entry preview:

Add: I. physical Lǽgas (fulgura) on regn hé dyde. Ps. Rdr. 134, 7. figurative Ðá lác þe se liég ðǽre lufe forbiérnð on ðǽm altere gódra weorca, Past. 222, 22.

neáh-stów

Entry preview:

Hé þá lǽcas ǽghwanon of þám neáhstðwum (ex vicinis locis) gesom-node, 277, 22. His nama wæs cúð geond ealle þá neáhstówa, 100, 13. Þ fýr geondférde ealle þá neáhstówa cum propinquiora sibi quaeque loca ignis invaderet, 47, 28. Add

for-grindan

(v.)
Grammar
for-grindan, p. -grand, pl. -grundon; pp. -grunden [for-, grindan to grind]

To grind thoroughlygrind to piecesgrind downcrushpulverizemangleconsumedestroycommŏlĕrecontĕrĕrecontundĕreconfringĕrepulvĕrārelăcĕrāredemōlīri

Entry preview:

Ðǽr læg secg manig, gárum forgrunden there lay many a warrior, ground to pieces by javelins, Chr. 937; Th. 202, 21, col. 2; Æðelst. 18. Billum forgrunden ground down with swords, Andr. Kmbl. 826; An. 413.

for-scrincan

(v.)
Grammar
for-scrincan, he -scrincþ; p. -scranc, pl. -scruncon; pp. -scruncen [for-, scrincan to shrink]

To shrink updry updwindle awaywitheremarcescĕreexarescĕrearefiĕriarescĕre

Entry preview:

On ðam porticon læg mycel menigeo forscruncenra in his portĭcĭbus jăcēbat multĭtūdo magna arĭdōrum, Jn. Bos. 5, 3

secg

(n.)
Grammar
secg, es ; m.
Entry preview:

Ðǽr læg secg mænig, guma norþerna, Chr. 937 ; Erl. 112, 17. Secgas and gesíþas fóron tó gefeohte, Judth. Thw. 24, 22 ; Jud. 201. Seccas, Cd. Th. 124, 23 ; Gen. 2067. Wǽron æscwýgan, secggas ymb sigecwén síðes gefýsde. Elen. Kmbl. 519 ; El. 260.

ang-sumnes

Entry preview:

Þæs weges ongin þe tó Críste lǽt ne mæg beón begunnen bútan sumre ancsumnysse (ang-, v. l. ) via salutis non est nisi angusto initio incipienda, R. Ben. 5, 17. Mid hyra anxsumnysse anxietate sua, Scint. 3, 5: Lch. iii. 200, 4.

be-windan

girdleencirclesurround

Entry preview:

He forðférde, and his lie bewunden læg, Hml. Th. ii. 24, 22. þé God hæfde wære bewunden God had kept thee on every side, An. 535.

byden

Entry preview:

Site on bydene . . . geót on þá bydene, lǽt reócan on, Lch. ii. 76, 22-24: 78, 20. Eleberigan dón on bydene (praelo), Gr. D. 50, 30. Bydno hydriae, Jn. L. 2, 6. Bydena cuparum, An. Ox. 4, 60. Bydenum cupis, Wrt. Voc. ii. 47, 62. Bydena cupas, An.

ambeht

(n.)
Grammar
ambeht, ambiht, ambieht, ambyht [an-, em-, on-], gen. es; nom. acc. pl. o; n.

An officeministryservicecommandmessageofficiumministeriumjussummandatum

Entry preview:

Lǽste ðú georne his ambyhto perform thou zealously his commands, Cd. 25; Th. 33, 10; Gen. 518

blíðe

(adv.)
Grammar
blíðe, adv.

joyfully, gladlylætekindly, mildlybenigne, clementer

Entry preview:

joyfully, gladly; læte Bletsa, míne sáwle, blíðe, Drihten bless the Lord joyfully, O my soul, Ps. Th. 102, 1: Exon. 44 a; Th. 149, 9; Gú. 759. kindly, mildly; benigne, clementer Ðú me, milde and blíðe, þurh ysopon ahluttra asperges me hyssopo, Ps.

lǽfan

Entry preview:

Add: to cause to remain (lífan). of a deceased person, to have as remainder after one Se gesibsuma lǽfð symle yrfeweard æfter him sunt reliquiae homini pacifico Ps. Th. 36, 36. Hé lǽfde æfter him þreó sunan, Chr. 1086; P. 221, 11.

forþ-síþ

Entry preview:

Ðonne him forðsíð gebyrige gýme his hláford ðæs hé lǽfe, Ll. Th. i. 434, 27. Behealdað hiera líf and hira forðsiið, Past. 205, 16. Hé þám bróþrum cýðde hyre forðsíð ( obitum ), Gr. D. 169, 14: Hml. Th. ii. 184, 19. Add

on-íwan

Entry preview:

S. 23, 263. reflex, with complement, to appear so and so Ne sceall ic nǽfre læng unþancfull þǽre þegnunge mé onýwan þám were viro illi qui mihi solet obsequi ingratus apparere non debeo, Gr. D. 343, 12

pípe

Entry preview:

Add Gif þonne gít sió ádl egle, gebringe inne þurh pípan oððe horn, swá lǽcas cunnan, Lch. ii. 224, 28. the channel of a small stream. v. N. E. D. pipe; 8 a. See the quotation from C. D. iii. 380, 2

Lǽden-geþeóde

(n.)
Grammar
Lǽden-geþeóde, es; n.
Entry preview:

The Latin language Lǽre mon furður on Lǽdengeþióde ða ðe mon furðor lǽran wille ... Ðá ic ða gemunde hú sió lár Lǽdengeþiódes áfeallen wæs giond Angelcynn let those to whom it is desired to give further instruction, be instructed in Latin ...

burg-man

Grammar
burg-man, (burh-).
Entry preview:

Lǽde hine sum ealdormann hine geond þás burh and secge þám burhmannum, Hml. A. 99, 235. Add

grimlic

Entry preview:

Add: cf. grim; Ongeán þám ánfealdan Godes ege se grimlica deófol lǽrð dyrstignysse, Wlfst. 54, 2. cf. grim; Grimlic gedrecednys atrox uexatio (lictortum ), An. Ox. 3947.

líc-tún

Entry preview:

Gif þonne ou hwylcere stówe swá fela þǽra byrgena sý ꝥ hit to earfoðlic sý tó dónne, þonne lǽte man þá stówe tó líctúne, Ll. Th. ii. 408, 2-15

ge-biddan

(v.)
Grammar
ge-biddan, p. -bæd, pl. -bǽdon; pp. -beden; often followed by a reflexive dative [ge-, biddan to ask, pray]

To praypray toworshipadoreōrāreadōrārecŏlĕre

Entry preview:

Lǽr us us gebiddan dŏce nos ōrāre, Lk. Bos. 11, 1. For ðé gebitt ōrābit pro te. Gen. 20, 7. Ic him á gebæd ego autem ōrābam. Ps. Th. 108, 3. Ne ðú fremedne god gebiddest neque adōrābis deum aliēnum. 80, 9. Gebiddaþ him ðǽr to adōrant eum, Ex. 32, 8.

Linked entries: ge-beden ge-bitt