Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hyrtan

(v.)
Grammar
hyrtan, hiertan; p. te

To HEARTENencourageanimate

Entry preview:

Mid óðrum worde hé hierte mid óðrum hé brégde favet ergo ex desiderio, et terret ex præcepto, Past. 8, 1; Swt. 53, 11. Hyrte hyne hordweard the hoardward [dragon] took courage, Beo. Th. 5179; B. 2593

Linked entry: hiertan

lapian

(v.)
Grammar
lapian, p. ode

To laplick

Entry preview:

Gedó ðonne on glæsfæt and ðonne mid hláfe oððe mid swá hwilcum mete swá ðú wille lapa on then put it into a glass vessel, and then, with bread or with whatever food you will, lap it up, L. M. 2, 6; Lchdm. ii. 184, 24.

nǽtan

(v.)
Grammar
nǽtan, p. te

To trample uponcrushsubdue

Entry preview:

To trample upon, crush, subdue Oft ic cwice bærne nǽte mid níþe oft the living I burn, painfully oppress them, Exon. Th. 389, 7; Rä. 7. 4.

ge-fýlan

(v.)
Grammar
ge-fýlan, p. ede; pp. ed; v. a.

To fouldefilepolluteinquinarefoedarecontaminare

Entry preview:

Ðæt man mid flǽsc-mete hine sylfne gefýle that any one should defile himself with flesh-meat, L. C. S. 47; Th. i. 402, 24, note 57

Linked entry: a-fýlan

sixtig

(n.; num.; adj.)
Grammar
sixtig, used as subs, or adj.
Entry preview:

Salomones reste wæs ymbseted mid syxtigum werum . . . Hwæt mǽnde ðæt syxtig wera strongera? Blickl. Homl. II, 16-22. Æfter siextegum daga intra sexagesimum diem, Ors. 4, 6; Swt. 172, 4. Mid iii hund scipa and LXgum, Swt. 176, 25. Sexdig (sextig.

stybb

(n.)
Grammar
stybb, stubb, stebb, es; m.
Entry preview:

Mid stybbe mid ealle stirpitus, Ælfc. Gr. 38; Zup. 239, 8. Æt ðæne ellenstyb; of ðam stybbe, Cod. Dip. Kmbl. iii. 24, 4. Andlang díces on ðone stubb, 10, 21

Linked entries: æsc-stybb steb stubb

telgor

(n.)
Grammar
telgor, tealgor, es; m.: e; f.
Entry preview:

Gif hwá mid him ðysse wyrte ( verbascum ) áne tealgre byrþ, ne biþ hé bréged mid ǽnigum ógan, Lchdm. ii. 176, 3. Tealgras propagines, Blickl. Gl. Ðeós wyrt (wild gourd ) wið ða eorðan hyre telgra tóbrǽdeþ, Lchdm. i. 324, 3 note

Linked entry: tealgor

þrowend

(n.)
Grammar
þrowend, es; m.

A scorpion

Entry preview:

Se wyrm ðrowend slihþ mid ðam tægle tó deáðe ... Ondrǽd ðé ðone ðrowend ... Bið hiht geǽttrod mid ðæs ðrowendes tægle, Homl. Th. i. 252, 4-11. Se ðe gegrípð þrowend ( scorpionem ), Scint. 86, 11: 225, 4. Þrowendra regulorum, serpentium, Hpt.

un-cræft

(n.)
Grammar
un-cræft, es; m.

An evil artill practice

Entry preview:

Gyf hit geweorðe ðæt man mid tyhtlan and mid uncræftum sacerd belecge, L. C. E. 5; Th. i. 362, 8. Utan some getrýwða habban ús betweónan bútan uncræftan, Wulfst. 167, 5

be-teón

to coverto bestowassign

Entry preview:

Add: to cover: Swilce hi heora fét mid deádra nýtena fellum beteón, Hml. Th. ii. 534, 3. Mid pælle betogen. Chr. 1075 ; P. 209, 31. to bestow, assign Eád. werd geaf Ulfe ꝥ ꝥríce, and hit yfele beteáh, Chr. 1049; P. 171, 26.

be-þeccan

Entry preview:

Feld mid feó oferbrǽded and beþeaht, Bl. H. 199, 3. Ic sæt innan bearwe mid helme beþeht arboris umbriferae sub tegmine sedi, Dóm. L. 2, 2. Beþæht (efne beðeht, L. ) coopertus, Mt. R. 6, 29. Beðeahtum tectis, Wrt. Voc. ii. 88, 13. Add

brǽd

Grammar
brǽd, (-u, -o)

breadth

Entry preview:

Mið braeda extensione, Mt. p. 15, 13. Mid wudu beweaxen míle brǽdo circumdatum silua mille passus. Nar. 12, 8. Seó eorþe wæs fíf æcra brǽde tó axan geburnen flamma quinque agri jugera in cinerem extorruit, Ors. 4, 2; S. 160, 25. Add

ge-leccan

Entry preview:

Geleht lyftum, Met. 20, 98. to moisten the lips of a person, give drink to a person Gif hé hyne sylfne mid þǽm ǽspryngum Godes worda gelecð, and his mód mid þǽre swétnysse þæs gástlican gedrinces gefylleð, hé seleð þæs þonne dryncan his þyrstendum móde

ge-lynde

(n.)
Grammar
ge-lynde, es; n.
Entry preview:

Mid gelynde adipe, Ex. 29, 22 : Lch. i. 328, 8. Hundes gelynde. . . mid ealdum ele gemylt, 362, 21. Nim fearres gelyndo and beran smeru and weax, ii. 48, 5. Genim henne gelyndo, 310, 3

ge-swencness

(n.)
Grammar
ge-swencness, e ; f.
Entry preview:

For þám þingum swá monigra geswencnissa ꝥ wé ealle þá niht férdon mid þurste gewǽcte, Nar. II. 29. Swá monigra geswencnissa and earfeðo, 14. 23

full-gearwian

(v.)
Grammar
full-gearwian, p. ode.
Entry preview:

Oð ðæt gé weorðen fullgearowode mid ðǽm gǽsðlican cræfte . . . wé fullgearowode weorðað . . . quoadusque induamini virtute ex alto . . . induimur . . ., Past. 385, 4-7

swinge

Grammar
swinge, <b>. I.</b>
Entry preview:

Þá hrepode Martinus mid ánre swingan ( Martin gave the man a slight stroke ?) and eall seó sárnis him sóna fram gewát ... þurh Martines hrepunge, Hml. S. 31, 589.

þǽr-rihte

Entry preview:

Add: of an event which immediately succeeds another ꝥ cild þe bið ácænned, sóna hit cýð mid wópe and þǽrrihte wítegað þissere worulde geswinc, Hml.

tó-torfian

(v.)
Grammar
tó-torfian, p. ode.

to fling in different directionsto toss aboutto stone to piecesdestroy by throwing stones

Entry preview:

Me þe sculde al toteon mid horse, oðer þe al totoruion mid stane, O. E. Homl. i. 9, 21. Stones hi doþ in heore slitte and þe totorveþ, O. and N. 1119

geond-geótan

(v.)
Entry preview:

Þá wearð heó eall mid teárum geondgoten she was bathed in tears, 33, 234. <b>I a.</b> fig. to cover with confusion, &amp;c. :-- Þú gendgute hine mid gescændnysse perfudisti eum confusione, Ps. L. 88, 46.