ymb-lǽr(i)gian
Entry preview:
to surround, encompass Sýn emblǽrg[ede] ambiuntur (cf. ymb-hammen, which is a gloss to tie same passage ), Anglia xv. 207, 289. (?)
for-lét
left
Entry preview:
left, Cd. 70; Th. 84, 29; Gen. 1405;
lætest
Last
Entry preview:
Last Ðe lætest [ða lætmesta, Lind.] the last, Mt. Kmbl. Rush. 22, 27
a-lét
left ⬩ gave up
Entry preview:
left, gave up,Ors. 3, 8; Bos. 63, 10;
Linked entry: alét-líc
lettan
hinder ⬩ impede ⬩ delay
Entry preview:
To cause to be slow [læt], to let, hinder, impede, delay Ne leteþ non tricaverit, Wrt. Voc. ii. 60, 75. Ðæs andwearda wela ámerþ and læt [MS. Cot. let] ða men ðe beóþ átihte tó ðám sóþum gesǽlþum, Bt. 32, 1; Fox 114, 3. Ðæt flǽsc oft lett [MS. Hat. lætt
Linked entry: ge-lettan
lætemest
Last
Entry preview:
Last In ðæm lætemestan dæge in novissimo die, Jn. Skt. Rush. 6, 44: 39, 40. Stówe ða lætemestu novissimum locum, Lk. Skt. Rush. 14, 9, 10. Monige wutudlíce bióþun ǽrist ða foerþmestu and ða lætemestu foerþmest multi autem erunt primi novissimi et novissimi
Linked entry: lætmest
be-sleán
to strike ⬩ smite ⬩ to strike ⬩ dash ⬩ inflict ⬩ to strike ⬩ to strike
Entry preview:
Add: trans. to strike, smite, lit. Hé beslóh stán percussit petram, Ps. Spl. M. 77, 13. fig. to strike with disease Hé gewende mid snáwhwítum hreóflan beslagen, Hml. Th. i. 400, 29. to deprive by a stroke (lit. or fig.) of something (gen. inst.) Hé
lǽððu
An injury ⬩ offence ⬩ hatred ⬩ enmity ⬩ malice
Entry preview:
An injury, offence, hatred, enmity, malice Lǽððe livoris, Wt. Voc. ii. 50, 16. Mið lǽðo hæfe ðú fiónd ðínne odio habebis inimicum tuum, Mt. Kmbl. Lind. 5, 43. Lǽððo odio, 24, 10. Seðe unlage rǽre oððe undóm gedéme heononforþ for lǽððe oððe for feohfange
LǼDAN
TO LEAD ⬩ conduct ⬩ take ⬩ carry ⬩ bring ⬩ bring forth ⬩ produce
Entry preview:
TO LEAD, conduct, take, carry, bring, bring forth, produce [the word translates the Latin verbs ducere, ferre with many of their compounds] Ic naman Drihtnes herige and hine mid lofsange lǽde swylce laudabo nomen Dei mei cum cantico, et magnificabo eum
Linked entry: be-lǽdan
weg-gelǽte
A place where roads meet
Entry preview:
A place where roads meet Weggelǽte compitalia, Hpt. Gl. 515, 27. Æt ðære wegegelǽton, Cod. Dip. Kmbl. v. 297, 29. Wegelǽton trivium, Wrt. Voc. i. 53, 58. Weggelǽta compita, 37, 45
Linked entry: ge-lǽte
Lǽden
Latin ⬩ speech ⬩ language
Entry preview:
Latin, the Latin tongue Is ðæt Léden on smeáunge gewrita eallum ðám óðrum gemǽne quæ [i.e. lingua Latinorum] meditatione scripturarum cæteris omnibus est facta communis, Bd. 1, 1; S, 474, 4. Swá gelǽred ðæt hé Grécisc gereord of miclum dǽle cúþe and
ufera
Entry preview:
Seð ufere (lætre, v.l.) tíd hora tardior, 129, 2. Add
forþlíce
Entry preview:
In a slate of forwardness Swá hit ǽfre forðlícor beón sceolde swá wearð hit fram dǽge tó dǽge lætre and wyrre, Chr. 1066; P. 199, 37
forþ-weard
in a forward direction ⬩ forward ⬩ prōnus ⬩ tending towards any one ⬩ ălĭquem versus tendens ⬩ everlasting ⬩ continual ⬩ sempĭternus
Entry preview:
Á swá hit forþwerdre beón sceolde, swá wæs hit lætre always as it should be more forward, so was it later, Chr. 999; Erl. 134, 32. tending towards any one; ălĭquem versus tendens Forþweard to ðé tending towards thee, Ps. Cot. 50, 79; Ps.
Æ
Entry preview:
, lætra, from læt late; hwætne, hwætre, hwætra from hwæt quick.
ge-lǽdan
To lead ⬩ conduct ⬩ bear ⬩ bring ⬩ derive ⬩ bring out ⬩ bring forth ⬩ produce ⬩ bring up ⬩ dūcĕre ⬩ dedūcĕre ⬩ ăgĕre ⬩ indūcĕre ⬩ deferre ⬩ perferre ⬩ derīvāre ⬩ edūcĕre ⬩ prodūcĕre ⬩ edŭcāre
Entry preview:
To lead, conduct, bear, bring, derive, bring out, bring forth, produce, bring up; dūcĕre, dedūcĕre, ăgĕre, indūcĕre, deferre, perferre, derīvāre, edūcĕre, prodūcĕre, edŭcāre He wile folc gelǽdan in dreáma dreám he will lead the people into joy of joys
forþ-weard
Entry preview:
Cf. forþ, 4 Á swá hit forðweard[r]e (-werdre, -wærdre, v. ll. ) beón sceolde, swá hit lætre wæs, Chr. 999; P. 133, 6. departed, deceased. Cf. forþ, 6 a ꝥ him lifiendum wǽre ꝥ tó wíte ꝥ þám forðweardan (forðfarenum, v. l. ) men bið tó reste, Mart.
tunge
Entry preview:
Skt. 16, 17. representing power of speaking Ic hæfde ðe lætran tungan, Ex. 4, 10. a tongue-shaped thing: Heard is mín tunge, Exon. Th. 489, 16; Rä. 78, 8. Hit hafaþ tungan lange, 439,23; Rä. 59, 8
ge-wǽcan
Entry preview:
Ðá seó lætre tíd hí gangende gewǽhte cum eos tardior hora fatigaret, Gr. D. 129, 2. Hé wæs swíðe gewǽced ǽgðer ge mid fæstene ge on þám langan geswince, Hml. S. 23 b, 769. Gif wé lange standað, wé beóð gewǽhte, Hml.
wirsa
Worse ⬩ worst
Entry preview:
Swá wearð hit fram dæge tó dæge lætre and wyrre, 1066; Erl. 202, 17. Ne wearð wyrse dǽd more disastrous act monnum gemearcod, Cd. Th. 37, 24; Gen. 594. Hé áwende hit him tó wyrsan þinge, 17, 13; Gen. 259.