swilce
Entry preview:
Add:, swálíce. Add Be þon swilce (swelce, swylce, v.ll.) Paulus cwǽð unde Paulas quoque dicit. Bd. 1. 27; Sch. 85, 11. <b>II a.</b> so, in a manner to be described :-- Gif eów swálíce þúhte, utan gangan on þissum carcerne and hine út forlǽtan
á-wegan
to carry off ⬩ to put away ⬩ renounce ⬩ to weigh. ⬩ to put in a balance ⬩ to estimate ⬩ consider ⬩ to be equal in weight to
Entry preview:
Add: to carry off Hé hét delfan his byrgene and þæt greót út áwegan, Hml. Th. i. 74, 25. Helias wæs mid cræte up áwegen, 308, 16. Upp áwegen evulsa, Gr. D. 213, 27. Áwegen evectus, sublevatus, An. Ox. 1440. I a. to put away, renounce (?):-- Bútan heora
hyngrian
Entry preview:
Add: with nom. of person Gif ic hyngre (hyngriu, Ps. Srt.) si esuriero, Ps. Vos. 49, 12. Ðá ðe hyncgrað qui esuriunt, Mt. L. 5, 6. Hyngcerde esuriit, 21, 18. Hiá hyncerdon esurientes, 12, 1. Hyngran (hingran, v. l. ), hátian, calan, Bd. I. 27 ; Sch.
be-gleddian
Entry preview:
Add: to besmear, bedaub Spere mid blóde be-gleddod, Hml. Th. i. 452, 8. Franca fúle begleddod mid blóde, Hml. S. 3, 266. Þá stánas wǽron mid his flǽsce begleddode, 15, 55. Mid dégum begleddode fucis illita, Hy. Srt, 22, 5. Áfýledum, begleddedum infectis
deád-líce
Entry preview:
Substitute: So as to cause death, mortally. v. deád*-*lic, Deádlíce loetaliter, Wrt. Voc. ii. 52, 38. Dǽdlíce letaliter, i. mortaliter, An. Ox. 379. Þá beóð ádwealde þe wénað þæt se man scyle deádlíce swyltan ( die and have no life after death ), efne
drǽfan
Entry preview:
Hér drǽfde Eádgár þá preóstas on Ceastre of Ealdan mynstre, Chr. 964; P. 116, 1. Ǽghwæþer óþerne út drǽfde, 887; P. 80, 29. Hér man drǽfde út Ælfgife, 1037; P. 161, 9. Æþelréd man drǽfde út of his earde, Wlfst. 160, 14. Tó drǽfene pulsaturam, An. Ox.
eáþ-méde
Entry preview:
Eádmédde (-méded? v. eáþ-médan) ic eom humiliatus sum, Ps. Spl. 38, 3. Ðú mé dydest eádmédne (or from eádméd, pp. of eádmédan?) humiliasti me, Ps. Th. 118, 75. Ic gebrenge þá heofonlican gód æt þám eáþmédum (-módum, S. 18, 11), Bt. 7, 3; F. 22, 3. Add
for-wirnedness
Entry preview:
Restraint, continence, abstemiousness Hé þá fægerestan bysene forlét, þæt hé wæs micelre forhæfdnesse and forwyrnednesse lífes saluberrimum abstinentiae uel continentiae exemplum reliquit, Bd. 3, 5; Sch. 202, 11. Hé hæfde forwyrnednesse on his líchoman
Linked entry: for-wyrnednes
ge-gearwung
Entry preview:
Add: preparation Þá wæs se dæg parasceue, ꝥ is gegearwunge (-earwunge, v. l. ), Lk. 23, 54. doing, working. Cf. ge-gearwian; <b>VI, V</b> Tó gegearwunga his ad operationem suam, Bl. Gl. For gegearwunge þǽre sóðan lufe pro caritatis exhibitione
ge-helan
Entry preview:
Add: trans. To conceal Hé geheóld and gehæl þá deógolnysse mid him secretum tenuit desiderium, Gr. D. 98, 20. Hyra willa bið ꝥ hí beón geholene latere in voluntate habent 61, 4. intrans. To hide, conceal oneself Hé ne maehte gehæla non potuit latere
ge-réþru
Entry preview:
Add: Oars for rowing or steering, tackle of a skip Geroeðro, giroedro, geroedra aplustra, Txts. 41, 178. Geréðru, Wrt. Voc. i. 63, 68. Geréþro, ii. 10, 57. Geredro, 7, 5. pá hwíle þe þá rówendas þæs scipes gegearwodon óþre geréðru ðam nautae navis armamenta
Linked entry: -réðru
ge-delfan
Entry preview:
Add: intrans. To dig Hé gedalf in eorðo fodit in terra, Mt. L. 25, 18. Þá hé hæfde gedolfen twéntig fóta on ðǽre eorðan, H. R. 13, 14. trans. To dig a hole In ðǽm gedolfene byrgenne his stóue in defossum sepulturae suae locum, Jn. p. 2, I
ge-eówan
Entry preview:
Ic, Ælfréd, eallum mínum witum þás (dómas) geeówde, Ll. Th. i. 58, 29. Geówige hé him þá stówe, Angl. xiii. 427, 895. Hwelce hí hié innan geeówigen Gode, Past. 273, 5. Is þé nú genóg openlíce geeówad þára leásena gesǽlþa anlícnes, Bt. 24, 3; F. 84, 19
glówan
Entry preview:
Add: p. gleów Gleów, scán fulminauit, An. Ox. 4409. Þæt fýr wearð þá ácwenced, ꝥ þǽr án col ne gleów, Hml. S. 7, 240. Gewyrme mid háte glówende ísene, Lch. ii. 236, 31: 216, 1. Lecgað ðá ísenan clútas háte glówende tó his sídan, Hml. Th. i. 424, 35
hám-weardes
Entry preview:
Add: cf. hám-weard; Fór Swegen eorl in tó Wealan, and him man gíslode. Þá hé hámwerdes wæs, Chr. 1046; P. 164, 28. cf. hám-weard; Hú hý sceoldon beón álǽd of Babilonia þeówdóme, and Gode þancian þǽra ára þe hí be wege hædon hámweardes, Ps. Th. 22, arg
hǽþenisc
Entry preview:
Þá wæs Hannibale æfter hiera hǽðeniscum gewunan ꝥ andwyrde swíþe láð abominatus dictum Annibal, Ors. 4, 10; S. 202, 6. Gé sǽdon ꝥ eów selfum wǽre betere ꝥ gé eówerne crístendóm forléten and tó þǽm hǽðeniscan þeáwum fénge þe eówre ieldran ǽr beeódon, 6
munuc-reáf
Entry preview:
Monk's or nun's dress, monastic habit Basilius on munucreáfe ( in monachico habitu ) fleónde gesóhte Ualeriam þá mǽgðe, Gr. D. 27, 17. Eála swustor . . . álege þíne woruldlican gegyrlan, and gegyre þé mid munucreáfe, Hml. S. 33. 82. Þám preóste is ungedafenlic
Linked entry: munuc-scrúd
repel
Entry preview:
A rod, staff For þárn þe hé næfde nǽnne repel hine mid tó þersceanne (gyrde hine mid tó sleánne, v. l.), þá gelæhte hé þone fótscamul. . . and beót Libertinum on ꝥ heáfod quia virgam qua eum ferire posset minime invenit, comprehenso scabello ei caput
rúnian
Entry preview:
Add: to talk secretly against a person Mé is eác gesǽd ꝥ ðá Iúdéiscan syrwiað and rúniað him betwýnan hú hí þé berǽdan magon, Hml. S. 24, 100. Rúnigende murmurans, Germ. 401, 36. Rúnigende musitantes (presbyteros contra Susannam mussitantes), An. Ox.
undern-geweorc
Entry preview:
Breakfast Sealde né heom flascan wínes fulle tó þon ꝥ hí mihton heom þá on heora færelde tó undern-geweorce (tó hyra gereorde, v.l.) habban (in prandio habere ), Gr. D. 66, 12. Hé gelaðode þysne cyning tó underngeweorce ( ad prandium), 186, 3. Mid his