án-wille
Entry preview:
Swá ánwille þæt him leófre bið þæt hé lybbe ǽfre be his ágenum dihte, Ælfc. T. Grn. 20, 7: Prov. K. 8. Ánwille pervicaci, Germ. 393, 63. þzt yfel þe yfelum mannum becymð for heora ánwillan yfelnysse, Hml. Th. ii. 538, 24.
dyrstig
Entry preview:
Þæt heofonlice hors wearp ádúne þone dyrstigan Heliodorum, 25, 777. Gif huætd ungebyredlic bidda dyrstigo ué sindon si aliquid incongruum rogare ausi sumus, Rtl. 179, 34
fóster-cild
Entry preview:
Ic eom untýmende; nim míne þínene tó þínum bedde, þæt ic húru underfó sum fóstercild of hyre, Gen. 16, 2. Hér synd þá cnihtas ... þíne fóstercyld, Hml. S. 2, 243. fig. of a disciple, scholar, &c. Hé ( St.
wundor-hús
Entry preview:
An upper chamber, upper part of a house Þá se mæssepreóst gestód in þám solore þæs mynstres. . . þá þurhwuniendum unonwendedlíce eallum þám getimbre þæs hámes ꝥ wundorhús (solarium) sylf gefeóll, in þám stód se preóst, Gr. D. 119, 27
be-creópan
To creep ⬩ reach by creeping
Entry preview:
.), þǽr inn tó þám hálgan men sum swýðe unhýre nǽddre, Gr. D. 211, 13. Hí Timotheum ácwealdon þǽr ðǽr hé becropen wæs, Hml. S. 25, 502: Met. 25, 36
ge-hefigian
Entry preview:
Þeáh þæt mód nú myd þǽre byrðene þæs líchaman gehefegod sió. Solil. H. 63, 22. to make heavy with weariness, sleep, &c. Móyses handa wǽron mycclum gehefegode, Hml. S. 13, 23. Him wǽron gehefgode ðá eágan of ðám menigfealdum teárum, 23, 249.
ge-tǽsu
Entry preview:
Commodity, profit, advantage Tó þon þæt hé him swá gelettum and swá genýddum forgeáfe and gedyde hwæthugu getǽse (-tǽsu, v. l.) his gewinnes ei laboris sui commodum coacto renitentique dedit, Gr. D. 39, 28
werian
Entry preview:
</b> add Þá gecwǽdon hié þæt hié sume hié beæftan wereden, and sume þurh ealle þá truman út áfuhten, Ors. 5, 7 ; S. 230, 21. c. add: cf. in-, fit-warn
gafol-gildere
a debtor
Entry preview:
a debtor, v. gafol,(8),(7), Gif ðú wilt þæt þis feoh becume tó ðínre sáwle ðearfe, tódǽl hit ðearfum and wanhálum, wydewum and steópbearnum and hafenleásum gafegyldrum, Hml. Th. ii. 484, 33. Add:
Linked entries: gildere gafol-gilda
hlystan
listen ⬩ to listen
Entry preview:
Hú hé lǽran mæge ðá ðe ðǽrtó hlystan willað, Past. 95, 22. to listen and be persuaded Hlyst mínum rǽde gif ðú lufast megðhád, ꝥ ðú gebúge mid biggengum tó þǽre gydenan Vesta, Hml. S. 7, 99. Sé ðe oferhogie þæt hé heom hlyste, Wlfst. 176, 27
beorþor
child-bearing ⬩ partus ⬩ gestation ⬩ partus ⬩ foetus
Entry preview:
S. 23 b, 46 gestation Þá ácende heó ðæt bearn on ðone seofoðan mónað þæs beorðres, Shrn. 61, 2. what is born partus, foetus Þæs byrþres líc on hire innoþe, Lch. iii. 146, 14. Mid beorþre foetu, Wrt. Voc. ii. 36, 34.
cwén
Entry preview:
</b> a king's wife :-- Þǽs cyninges nama wæs Eilippus, and his quéne noma wæs Eufenisse, Shrn. 131, 31. <b>III b.</b> a king's daughter :-- Þæs cynges dohtor cwæð: 'Ic gife þé . . .'
of-þyncan
Entry preview:
Þæt eów ofðince eówer gedwyld, Hml. Th. ii. 490, 8. <b>I c</b> :-- Hé cwræð þæt him ofþúhte þæt hé ǽfre mancynn gesceóp, Hml. Th. i. 20, 25.
lata
Entry preview:
For the passage substitute Þeáh þe heó þæs bearnes lata wǽre, heó þonne Gode (þæs bearnes MS., but see Latin) nóht lata ne wæs erat tarda soboli, sed non tarda Deo Archiv cxxii. 248, 20-22; Bl. H. 163, 8
efen-blissian
Entry preview:
Is sǽd þæt se cining wǽre swá efenblissiende (efnblissende, v. l.) ita congratulatus esse rex perhibetur, Bd. 1, 26; Sch. 59, 4. Efenblissiende hyre wuldres ejus gloriae congaudens, Gr. D. 169, 10. Add
ge-fégednes
Entry preview:
Z. 105, 20. a conjunction Polysindeton ys þæt gebed þe byð mid manegum gefégednyssum gefrætwod, Angl. viii. 332, 28
ge-byrdlic
Entry preview:
Orderly, harmonious Þú hý hæfst æalle gesceapene gebyrdlice and gesóme, and tó þám geþwǽre þæt heora nán ne mæg óðerne mid ælle fordón dissonantia usque in extremum nulla est, Solil. H. 5, 13
heáh-sunne
Entry preview:
The arch-sun, the Deity Wǽre þú forinwordlíce dysig ðá þú wilnodest þæt þú scoldest myd swilcum æágum þá heáhsunnan (heán sunnan ?) and ǽce geseón ( velle illum solem videre ), Solil. H. 34, 17
þúsend-feald
Entry preview:
In the first passage þúsendfealdgetæl should be read, as after þæt the declension would be definite and the form would be þúsendfealde. Cf. hundfeald-getel. Add: Þúsendfealde milleni, Ælfc. Gr. Z. 284, 15
bufan-sprecen
Entry preview:
Aforesaid Þæs bufansprecenan ealdormannes here, Gr. D. 14, 23