Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

riht-lic

Entry preview:

Þonne cymð óðer ðing þe mé þincð rih[t]licre and rǽdlicre, Solil. H. 33, 3

frum-cenned

(n.; v.; adj.; part.)
Grammar
frum-cenned, -cend; def. se -cenneda; part.

first-begottenfirstbornprimogĕnĭtusprimitiveprimĭtīvus

Entry preview:

He ofslóh ǽlc þing frumcendes on lande percussit omne primogĕnĭtum in terra, Ps. Lamb. 77, 51: 104, 36. Ic frumcendne gesette hine ego primogĕnĭtum pōnam illum, 88, 28. He ofslóh ǽlc frumcenned cyld percussit omne primogĕnĭtum, Ps. Spl. 77, 56.

micelian

(v.)
Grammar
micelian, miclian, micclian; p. ode.

to become greatto increase in size or in quantityto make greatto increase the size or quantity of a thingto extolmagnify

Entry preview:

On ðǽm dagum wæs ðæt norþmeste (ríce) micliende, Ors. 6, 1; Swt. 252, 12. to make great, to increase the size or quantity of a thing Man myclade ðæt ordálýsen the ordeal-iron should be increased in weight, L. Æðelst. iv. 6; Th. i. 224, 13.

þeód-wita

(n.)
Grammar
þeód-wita, an; m.
Entry preview:

</b> </b> Manega þing wé mihton of þeódwitena gesetnysse geícean, Anglia viii. 321, 24. [Cf Icel. þjóð-skáld, -smiðr a great poet, craftsman.] Cf. leód-wita

ǽþm

Entry preview:

Þá þing þe windigne ǽþm on men wyrcen, 214, 3

ǽtren

(adj.)
Entry preview:

Þonne ealle ǽterno þing fleógaþ, Lch. ii. 146, 10. Allo ætterna nétno omnia venenosa animalia , Rtl. 145, 16. Ðá wonnan ætrinan livida toxica , Wrt. Voc. ii. 112, 69. Ænig his ǽtrenra (ǽttrenra, ǽttreua, v. ll. ) wǽpna, Wlfst. 35, 18.

eglan

Grammar
eglan, eglian.
Entry preview:

Him nán þing ne eglað ǽnigre brosnunge, Hml. Th. ii. 552, 28: Lch. iii. 40, 19. Wið untrumnysse ðe eágan eigliað, 16, 28. Wiþ þám wyrmum þe innan eglað monnum, ii. 12, 4: 120, 18.

ge-rímcræft

(n.)
Entry preview:

Wé é manega þing ymbe gerímcræft, Angi. viii. 321, 34

Linked entry: rím-cræft

ge-feccan

Entry preview:

Hé mæg þá sáwle of sinnihte gefeccan, Sal. 69. the object a thing Hát unmǽlne mon gefeccean healfne sester yrnendes wæteres, Lch. iii. 10, 31. to go and get what one seeks, obtain, get Hé woldegefeccan þá lytlan and gebringan úp tó his ríce, Hml.

ge-treówlíce

(adv.)
Entry preview:

Gitrowalíce, 24, 15. faithfully, loyally. v. ge-treów; Leóf cynehláford, ne cóm him nán þing tó þance ꝥ hé swá getreówlíce ꝥ þé geopenode pro hac fide nihil mercedis accepit, Hml. A. 98, 221.

on-weg

(adv.)
Grammar
on-weg, adv.

Away, off.

Entry preview:

Away, off. with verbs of motion Óðer þing wiston ða wífmenn ðá hý onweg cyrdon when they went away (from the sepulchre ), Exon. Th. 460, 13; Hö. 16. Gif ðú onweg cymest if you come away (alive from the fight ), Beo. Th. 2769; B. 1382.

Linked entries: an-weg a-weg

bæc

Entry preview:

Ðæt mód him on bæc (turned its back on) lét þás gewítendlican þing, Gr. D. 4, 14. Hé him on bæc sette þá láre Benedictes, 135, 29. Add

widlian

(v.)
Grammar
widlian, p. ode
Entry preview:

Se ðe mid ǽnige unclǽne þinge sý besmiten . . . béte hé be ðæs widlodes mǽðe (juxta pollutionis gradum), L. Ecg. P. addit. 10; Th. ii. 234, 2

bledu

Entry preview:

Blede tácen is þæt þú árǽre úp þíne swýþran hand, Tech. ii. 125, 9. Man bær þám cásere wín on ánre blede. Hml. S. 31, 631. Hrer on blede, Lch. ii. 314, 3 : 308, 29. Drince hé góde blede fulle, 118, 24. Hæbbe hé blede fulle hwéges, Ll.

ellen

Grammar
ellen, strength.
Entry preview:

Bæd ic þá fyrde ꝥ hié hæfdon gód ellen þára þinga þe ús on becwómon orabam Macedones ne aduersis casibus cederent, Nar. 14, 22.

ge-hlinian

(v.)
Grammar
ge-hlinian, ge-hleonian; p. ode.
Entry preview:

L. 17, 7. of; things, to rest, lie Ðám godwebbe ðióstro ne magon cxxtigum míla neáh gehleonian darkness cannot lie within a hundred and twenty miles of that curtain . Sal. K. 152, 20

gebed-hús

Entry preview:

Gebedhús sý tó þan ánum þe hit gecweden is, þæt is þæt þǽr nán þincg elles geworht ne sý bútan þám ánum weorce . . . þæt is gebedrǽden, R. Ben. 81, 2-5. Æghwǽr, ge on weorce, ge on gebedhúse ( oratorio ), ge innan mynstre, ge on wyrtgearde, 31, 5.

ge-winna

Entry preview:

Voc. ii. 143, 45. of things that have opposite qualities, a contrary Gód and yfel bióþ simle gewinnan bonum malumque contraria sunt, Bt. 36, 3; F. 174, 36

Linked entry: winna

fýst

Entry preview:

Gif þú gyrde habban wille, þonne wege þíne fýst swylce þú swingan wille, Tech. ii. 122, 11. Fýstum pugillis, i. colaphis, An. Ox. 4694. Add:

tó-rendan

(v.)
Grammar
tó-rendan, p. -rende

To rend in two,tear in pieces

Entry preview:

Wurmes wullen todelen þine þermes, lifre and lihte torenden, Fragm. Phlps. 6, 59. He is of þe tetore uolke, þet totereð his olde kurtel, and torendeð þe olde pilche, A. R. 362, 29.

Linked entry: rendan