Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

un-gefrǽglíce

(adv.)
Grammar
un-gefrǽglíce, adv.

In an unheard of mannerto an unheard of extentunusuallyextraordinarily

Entry preview:

Se hearpere wæs swíþe ungefrǽglíce gód, 85, 6; Fox 166, 29

be-hogian

(v.)
Entry preview:

Ealdor þe georne behogige (curiose intendat) hwæþer hé God geséce, R. Ben. 97, 14. ꝥ þá á

for-scyldigod

(adj.)
Grammar
for-scyldigod, adj. (ptcpl.)

Guiltywickedinfamous

Entry preview:

God gewrecð his forsewennysse on forscyldegodum mannum, Hml. A. 58, 170. Ðú forscyldegodesta cynincg, Hml. S. 25, 131

án-rǽdnes

(n.)
Grammar
án-rǽdnes, -rédnes, -nys, -ness, -nyss, e; f. [án oue, rǽdnes opinion]

Unanimityconcordagreementconstancysteadfastnessdiligenceearnestnessconcordiaconstantia

Entry preview:

Anrǽdnys gódes weorces constancy of good works, Oct. vit. cap. Scint. 7 : Job Thw. 167, 33

Linked entry: án-rédnes

weorold-geriht

(n.)
Grammar
weorold-geriht, es; n.
Entry preview:

A secular or civil right Woruldgerihta ic wille ðæt standan on ǽlcum leódscipe swá góde swá hý mon on betste áredian mæge . . . And ic wille ðæt woruldgerihta mid Denum standan be swá gódum lagum swá hý betst geceósan mægen, L. Edg.

hord-ern

(n.)
Grammar
hord-ern, -ærn, es; n.
Entry preview:

Hé is gód hordern on tó scǽwiene it is a good day for examining a storeroom, Lchdm. iii. 180, 6. Heora hordernu wǽron mid monigfealdum wlencum gefylde their storehouses were filled with manifold riches, Blickl. Homl. 99, 16. Hordærna sum, Beo.

hreówsung

(n.)
Grammar
hreówsung, e; f.

Sorrowingsorrowpenitencerepentance

Entry preview:

Se apostol bebeád ðæt hí þrítig daga be hreówsunge dǽdbétende Gode geoffrodon the apostle ordered that they for thirty days with penitence should offer to God doing penance, Homl. Th. i. 68, 17.

fore-mǽre

Grammar
fore-mǽre, , for-mǽre.
Entry preview:

Ꝥ wæs swíðe foremǽre man for Gode, and his gód wæs swíðe gecýðed, Bl. H. 217, 2. Þus heálices and ðus foremǽres úres mundboran láre folgian, 169, 17. Ꝥ mycele and ꝥ foremǽre bearn, Lch. iii. 428, 21. Wítgan myccle and foremǽre, Bl. H. 161, 13.

ge-miltsian

(v.)
Entry preview:

Rdr. 24, ii. to make mild Gemiltsa þín mód mé tó góde, sile þíne áre þínum earminge, Hy. 2, 2

on-secgan

(v.)
Entry preview:

Ne yld ðú ðæt ðú ðám myclan godum mid ús onsecge diis magnis sacrificare ne differas, Bd. 1, 7; S. 477, 36. Se ðe godgeldum onsæcge ofer God ánne, L. Alf. 32; Th. i. 52, 12. Gif ðú onsecgan nelt sóðum godum, Exon. Th. 253, 3; Jul. 174.

Linked entries: an-secgan on-sagu

til-líc

(adj.)
Grammar
til-líc, adj.
Entry preview:

Good, capable, able

eáþ-gete

(adj.)
Grammar
eáþ-gete, adj.

Easily got, got ready, prepared făcĭlis adeptu, părātus

Entry preview:

Easily got, got ready, prepared; făcĭlis adeptu, părātus Him wæs eáþgete ele to ðam baþe oil was made ready for his bath, Ælfc. T. 32, 14

Linked entry: éþ-begete

ge-tweógan

Entry preview:

Þeáh mé héte God on flód faran nǽre hé þæs deóp þæt his ó mín mód getweóde though God should bid me go into the water, the water would not be so deep that my heart would hesitate about it (i.e. going into the water ), ac ic tó þám grunde génge, Gen. 833

tellan

(v.; prep.)
Grammar
tellan, p. tealde; pp. teald: also forms as from telian occur: ic telge, hí teliaþ; p. telede; p. teled.
Entry preview:

Ðonne on úrum móde biþ ácenned sum ðing gódes, and wé ðæt tó weorce áwendaþ, ðonne sceole wé ðæt tellan tó Godes gyfe, and ðæt Gode betǽcan consider it as God's grace, and attribute it to God, 138, 23.

frem-sum

(adj.)
Grammar
frem-sum, fræm-sum; adj.

Kindbenigncourteousbenignus

Entry preview:

Syleþ us fremsum gód Drihten Dŏmĭnus dăbit benignĭtātem, 84, 11

Linked entry: fræm-sum

tín-nihte

(adj.)
Grammar
tín-nihte, adj.
Entry preview:

Se .x. nihta móna hé ys god tó standanne mid æðelum monnum, Lchdm. iii. 178, 19-21. Se ðe biþ ácenned on .x. nihtne ealdne mónan, se biþ ðrowere, 160, 28

þrym-sittende

(adj.)
Grammar
þrym-sittende, adj.

Dwelling in gloryinhabiting heaven

Entry preview:

Écne God þrymsittendne, 268, 20; Jul. 435

wíd-herian

(v.)
Grammar
wíd-herian, -hergan; p. ede
Entry preview:

To celebrate, spread abroad the praise of a person Ðeáh hí for micel gód ne dón, hí wilniaþ ðæt hí micel ðyncen, and hí mon wídherge quamvis implere maxima praetermittant, ea tamen minima observant, quae humano judicio longe lateque redoleant, Past.

eáþ-méde

(v.; part.)
Entry preview:

Ic gebrenge þá heofonlican gód æt þám eáþmédum (-módum, S. 18, 11), Bt. 7, 3; F. 22, 3. Add

gripa

(n.)
Grammar
gripa, an; m.
Entry preview:

Genim ðysse ylcan wyrte gódne gripan take a good handful of this same plant, Herb. 36, 4; Lchdm. i. 136, 4: 81, 5; Lchdm. i. 184, 18. Berende gripan heora portantes manipulos suos, Ps. Spl. 125, 8

Linked entries: ge-grip gripu