Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hræd-hýdigness

(n.)
Grammar
hræd-hýdigness, e; f.

Precipitancyhastiness

Entry preview:

Precipitancy, hastiness Ðý læs hie unnytlíce forweorpen ðæt ðæt hie sellen for hira hrædhýdignesse ne præcipitatione hoc quod tribuunt inutiliter spargant, Past. 44, 2; Swt. 321, 18.

hwealf

(n.)
Grammar
hwealf, e; f.
Entry preview:

Behealde wídgille ðæs heofenes hwealfa bíþ late patentes ætheris cernat plagas, Bt. 19; Fox 68, 22. wídgil sint heofones hwealfe, Bt. Met. Fox 10, 13; Met. 10, 7. Hwalf clima, Cot. 56, Lye

Linked entries: hwalf hwalwa hwealf

woffian

(v.)
Grammar
woffian, p. ode

To raveblaspheme

Entry preview:

To rave, blaspheme Ðǽr wæs sum dysig mann plegol ungemetlíce, and tó ðám mannum cwæð, swylce for plegan, ðæt swýðún wǽre . . woffode ðá swá lange mid wordum dyslíce, óð ðæt feóll geswógen. Homl. Skt. i. 21, 298. Woffode debacchatur, Hpt.

Linked entry: a-woffian

be-heáfdung

Entry preview:

Add: decapitation Heó mid beheáfdunge hine ácwealde, Hml. Th. i. 488, 2: Hml. S. 19, 83. Tó beheáfdunge gelǽd, Ap. Th. 3, 17. Beheáfdinge, Shrn. 154, 8. Lǽded tó þǽre beheáf-dunge, 72, 34. Ðá áræfnode þá beheáfdunge, 129, II.

be-swingan

Entry preview:

beswincgð mid untrumnyssum his gecore-nan, Hml. Th. i. 470, 25. beswingað mé, 152, 9. Saulus beswang þá crístenan, 392, 1. Gif mon cierliscne mon unsynnigne beswinge, Ll. Th. i. 84, 3.

brýcian

(v.)
Grammar
brýcian, brýcsian.
Entry preview:

þám cynnum brícsade ( profuit ), Bd. 3, 27; Sch. 322, 16. Gif þæt ówiht bríccige (brýciæ, v. l.) si hoc aliquid prodesset, 5, 14; Sch. 643, 13.

emel

(n.)
Entry preview:

Bonefatius áflígde þá emelas . . . Gemétte þone wyrttún beón oferwrigenne mid micelre menieo emela . . . þá bewende hine tó þám emelum (ad erucas), Gr. D. 66, 31-67, 11. Substitute: es; m. and add

firen

(adj.)
Entry preview:

Hié nǽnigo firen ne gewundode, ne yfel gewitnes ne wrégde, ne hié nǽnig leahter ne dréfde, Bl. H. 161, 33. Firena forgifnes, 163, 23.

ge-syndrian

(v.)
Entry preview:

Swá swá án man biþ man ðá hwíle ðe sió sáwland se líchoma biþ ætsomne, þonne þonne gesindrede bióþ, ðonne ne bið ꝥ ꝥ ǽr wæs, Bt. 37, 3; F. 190, 25

ná-hwider

Entry preview:

nóhwider ofer ꝥ cumon ne mæg, Bt. 36, 5 ; F. 180, 24. Martinus nolde út of þám mynstre náhwider, Hml. S. 31, 257. Þá hig woldon hig lǽdan, þá ne myhton hig náhwyder hig onstyrian, Shrn. 154, 25.

niþer-lic

Entry preview:

Add Se deáð is nyðerlic (death has its place deep down) : is for þan nyðerlic : þeáh se man gewíte in ðá neowelestan scrafa þe on middangearde sý, þonne sceal þeáhhwæðere sweltan, Verc. Först. 103, 9-12.

nyllan

Entry preview:

getácniað þá ðe tela nellað, ne nellað leornian hwæt Gode leóf sý, Hml. S. 25, 51-52. Oft monn bið ðǽre earfoðnesse láreówdóme underðiéded, ðeáh ǽr nolde his láreówes lárum bión, Past. 35, 11.

á-dumbian

(v.)
Entry preview:

On ðám dóme ádumbiað ðá ýdelan lyffeteras, Hml. Th. ii. 570, 35. 'Beó ðú dumb' . . . And ðá ádumbode, i. 202, 7. Wið ðon ðe wíf fǽrunga ádumbige, Lch. iii. 58, 16. Hét ðone hund ádumbian, Hml. S. 31, 1133. Se fæder wæs ádumbod, Hml.

leógan

Entry preview:

Ðeáh nyte hwæt sóðes secge, him is ðeáh leófre ðæt leóge ðonne him mon ǽnigra ungerisna tó wéne eligit bona de se vel falsa jactari, ne mala possit vel minima perpeti, Past. 217, 16. Heó wolde hire líf forlǽtan ǽr þan þe heó luge, Hml.

wæcce

(n.)
Grammar
wæcce, an; f.

wakefulnesssleeplessnesswatchingwatchfulnessa watchvigila division of the nighta watch

Entry preview:

Ðæs módes wæcce is micele betere, ðæt se man hogie gehealden beó wið ðone deófol, Homl. Ass. 51, 35-49: R. Ben. 35, 2.

ge-lǽran

Entry preview:

Heó gelǽrde hyre suna tó Godes geleáfan, Shrn. 151, 6. þysne wer on Godes þeówdóm getýde and gelǽrde, Bl. H. 217, 5.

of-áxian

(v.)
Grammar
of-áxian, -ácsian; p. ode

To find out by askingto learn

Entry preview:

To find out by asking, to learn Ðá ofáxode ( didicisset ) hwæt his suna him dydon, Gen. 9, 24: Chart. Th. 340, 27. his bróðor slege ofáxode, Homl. Th. ii. 358, 5.

god-gild

(n.)
Grammar
god-gild, -gield, -geld, -gyld, gode-gild, es; n.
Entry preview:

Ðæt he gulde ðǽm hǽðnum godgyldum that he should sacrifice to heathen idols, Shrn. 101, 1: Bd. 1, 7; S. 477, 13. He heora godgieldum eallum wiðsóc he renounced all their idols, Ors. 2, 5; Swt. 78, 4.

Linked entry: god-gyld

ge-beót

Entry preview:

Ðá cwæð Georius him tó: ' Ic ne forht*-*ige for ðinum gebeóte, ' 14, 101. swór ꝥ Godes hús wolde for-bærnan . . . eft genam fyrde, wolde his gebeót mid weorcum gefrem-man, 25, 621.

cyne-word

(n.)
Grammar
cyne-word, es; n. [word a speech]

A proper speech or wordproprium verbum

Entry preview:

A proper speech or word; proprium verbum Mon cýðe cynewordum, se cuma hátte let a man make known in fitting words, how the guest is called, Exon. 112 b; Th. 430, 29; Rä. 44, 16