Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-wit

(n.)
Grammar
ge-wit, -witt, es; n.

witssenses[right] mindmindintellectknowledgeunderstandingconsciousness

Entry preview:

wits, senses, [right] mind, mind, intellect Wíndruncen gewit a mind stupefied with wine, Cd. 212; Th. 262, 32; Dan. 753. Ðenden mec mín gewit gelǽsteþ whilst my intellect attends me, Exon, 38 a; Th. 125, 1; Gú. 347.

Linked entry: wit

ge-lómlíc

(adj.)
Grammar
ge-lómlíc, -lómelíc; adj.

Frequent, repeatedfrĕquens, crēber

Entry preview:

Mid his gelómlícum bedum crebris orātiōnĭbus, 2, 7; S. 509, 32

Linked entry: ge-lómelíc

dæftan

Entry preview:

For Glos. . . . 73 read Germ. 400, 476, and add Se fæder hét feccan þone cniht, and hine sóna scrýdde mid deórwurðum reáfum, and hét dæftan his búr mid pallum and mid wáhryftum wurðlíce þám cnihte, Hml. S. 35, 49

ofer-þeccan

(v.)

to cover

Entry preview:

He onwreáh ða eorþan ðe ǽr wæs oferþeaht mid feóndum revelabit condensa, Ps. 28, 7. Mid þeóstrum oferþeht. Homl. Th. ii. 350, 17. Scip mid ýðum oferþeht, 378, 15: Hexam. 6; Norm. 10, 18: Exon. Th. 353, 10; Reim. 10

sceran

(v.)
Grammar
sceran, sciran, sceoran; p. scær, scear; pl. scǽron, sceáron; pp. scoren.
Entry preview:

Ǽghwá mín heáfod scireþ, Exon. Th. 482, 6; Rä. 66, 3. Ne hé his loccas mid sceárum wanode, ne his beard mid seaxe scear, Shrn. 93, 9. Ne gé eów ne efesion ne beard ne sciron neque in rotundum attondebitis comam, nec radetis barbam, Lev. 19, 27.

be-wyrcan

surround

Entry preview:

Hé beworhte ðá bígelsas mid gyldenum læfrum, Hml. Th. ii. 498, 2. Hió ðá róde bewyrcan hét mid golde and mid seolfre, H. R. 15, 13.

helm

a helmeta crowndiademthe topcrowncoverconcealmenta covering

Entry preview:

Cóm se deófol mid purpuran gescrýd and mid helme (mid gyldenum cynehelme, Hml. S. 31, 752) geglengd, Hml. Th. ii. 512, 24. Mid helme (cynehelme, Hml. S. 31, 764), 30. Aman gelǽdde Mardocheum, mid helme (cf. cynehelm diadema 232) gescrýdne, Hml.

sóftness

(n.)
Grammar
sóftness, e; f.

Softness, ease luxury, effeminacy

Entry preview:

Softness, ease; in a bad sense, luxury, effeminacy Heora fela wǽron mid olfendes hǽrum tó líce gescrýdde, and ðǽr láðode sóftnys Homl. Th. ii. 506, 24. Mid sóftnysse and mid yfelum lustum i. 270, 5; Homl. As. 15, 59.

fǽge

feydamned

Entry preview:

Add: doomed to death, fey Þonne ꝥ wíf seó mid bearne . . . cweþe heó: ' Ic gonge . . . mid cwican cilde, nalæs mid cwellendum, mid fulborenum, nalæs mid fǽgan (with one that will be born alive, not with one that is to be still-born), Lch. iii. 66, 30

fefer-ádl

(n.)
Grammar
fefer-ádl, fefor-ádl, e; f. [ádl a disease]

Fever-diseasefeverfebris

Entry preview:

Sleá ðé Drihten mid feforádle and mid cíle percŭtiat te Dŏmĭnus febri et frīgŏre, Deut. 28, 22

Linked entries: feber-ádl fefor-ádl

þerscan

Entry preview:

Add Hé slóh þá beran and þærsc mid telgan ursos ferula caedebat, Gr. D. 229, 21. Hí ealle ongunnon heora hors mid heora sceftum þerscan ( tundere ) 14, 28.

weorpan

Grammar
weorpan, <b>. I.</b> add: <b>Ib.</b> where the implement used in throwing is given
Entry preview:

Þá hét hé mid þǽm palistas . . . þæt hiere mon mid þǽm þwyres on wurpe, Ors. 4, 6 ; S. 174, 10. 2. add Þá forceáw hé his ágene tungan, and wearp hine þǽr mid on ðæt neb foran, Bt. 16, 2 ; F. 52, 25.

rúwa

(n.)
Grammar
rúwa, an; m.

A rug, covering, tapestry

Entry preview:

Ðeáh ðe ða rícestan hátan him reste gewyrcan of marmanstáne and mid goldfrætwum and mid gimcynnum eal ástǽned and mid seolfrenum rúwum and godwebbe eall oferwrigen, Wulfst. 263, 4

Linked entry: reówe

eal

(n.)
Grammar
eal, e; f.

An awlsubŭla

Entry preview:

An awl; subŭla Þurhþyrlige his eáre mid eale [mid áne eale, Roff.] perfŏret aurem illīus subŭla, L. Alf. 11; Wilk. 29, 12

of-lecgan

Entry preview:

Add: to overlay, cover Oflege mid wulle, Lch. ii. 182, 18. Mid þám þingum siþþan oflege þe þá wunde clǽsnien, 210, 1

gáre

(n.)
Grammar
gáre, an ; f.

A javelin

Entry preview:

Ic geann twégra hída þe Eádríc gafelað ǽlce geáre mid healfum punde and mid ánre gáran, Cht. Th. 517, 18

ge-dæft

(n.; adj.)
Grammar
ge-dæft, ge-dæftu; f.
Entry preview:

Gentleness, meekness Gáð tó þæs wyrtgeardes geate and mid gedæftum (tranquille) biddaþ and mid bletsunge nimaþ, Gr. D. 202, 12

Linked entry: -dæft

geoc

(n.)
Grammar
geoc, gioc, geoht, góc, ioc, es; n: pl. geocu.

a YOKEjuguma yoke of oxenboum jugum, boves jugo juncticonjux

Entry preview:

a YOKE; jugum Nimaþ mín geoc ofer eów tollite jugum meum super vos, Mt. Bos. 11, 29. Mín geoc ys wynsum jugum meum suave est, 11, 30. We weorpan fram us geoc heora projiciamus a nobis jugum ipsorum, Ps. Spl. 2, 3.

Linked entries: iuc geocboga geoht

ERIAN

(v.)
Grammar
ERIAN, erigan, erigean, to erianne, eríganne, erigenne; part, erigende; p. ede; pp. ed; v. a.

To plough, EAR iărāre

Entry preview:

Ðæt lytle ðæt he erede, he erede mid horsan the little that he ploughed, he ploughed with horses. Ors. 1, 1; Bos. 20, 31. Era mid ðínum oxan plough with thine ox. Prov. Kmbl. 67. Hit is tíma to erigenne [eriganne MS. D.] tempus est ărandi, Ælfc.

Linked entry: ærian

on-hebban

(v.)
Grammar
on-hebban, p. -hóf (the weak form -hefde also occurs); pp. -hafen.

to lift up, raise (the eyes, voice)to raise (as barm does), to leavento take up, beginto take awaymetaph. to lift up, exalt (generally in a bad sense)

Entry preview:

Ǽlc ðe hine anhefþ, hé biþ geneoþerad, and ǽlc ðe hine geneoþeraþ, hé biþ mid weorþmynte onhafen. . . . Ac hwæt gif ic mín mód on módignesse anhófe? R. Ben. 22, 11-19. Ða de God ondrǽdaþ, and hý þurh heora gódan dǽda ne anhebbaþ, 4, 2.

Linked entries: an-hebban in-hebban