Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-þang

(n.)
Grammar
ge-þang, growth.
Entry preview:

The passage here given should read Fífte wæs gyfe pund, þanon hym wæs geseald sefa and geðang (= geðanc thought ), v. Mod. Lang. Rev. xi. 215

be-þæht

(v.; part.)

covered

Entry preview:

covered, Bd. 3, 10; S. 534. 32, Similar entries = be-þeaht; Similar entries pp. of be-þeccan

be-þwyr

(adj.)
Grammar
be-þwyr, adj. [be, þwir wicked]

Perverse, depraveddepravatus

Entry preview:

Perverse, depraved; depravatus,Cot. 63

bord-þaca

(n.)
Grammar
bord-þaca, an; m.

Board thatch, a warlike engine, a cover or roof of a house, a snaretestudo, laquearium

Entry preview:

Board thatch, a warlike engine, a cover or roof of a house, a snare; testudo, laquearium Bordþacan laquearii, Cot. 119

þanc-metegung

(n.)
Entry preview:

deliberation. v. next word

þanc-metung

(n.)
Grammar
þanc-metung, e; f.
Entry preview:

Deliberation, consideration Gif hé mid ðancmetuncge (-metegunge, MS. B.: þoncmeotunge, Bd. M. 88, 4) and ðreodunge geþafaþ si ex deliberatione consentit, Bd. 1, 27; S, 497, 23

Linked entry: ge-þancmetian

þanc-word

(n.)
Grammar
þanc-word, es; n.
Entry preview:

A word of thanks Swá scríþende hweorfaþ gleómen, þearfe secgaþ, þoncword sprecaþ, simle sumne gemétaþ geofum unhneáwne, Exon. Th. 326, 32; Víd. 137

þeáh-hwæðere

(adv.)
Grammar
þeáh-hwæðere, adv. conj.
Entry preview:

Yet, but, nevertheless, however Ðeáh-hwæðere ( verumtamen ) ic secge eów, Mt. Kmbl. 11, 24: Lk. Skt. 10, 20. Ðeáhhwæðere ( autem ) gang tó ðære sǽ, Mt. Kmbl. 17, 27. Þeáhhwæþere, Blickl. Homl. 97, 25. Monige sint ðe mon sceal wærlíce lícettan, and ðeáhhwæðre

Linked entry: hwæðere

þearf-leás

(adj.)
Grammar
þearf-leás, adj. Without having need or reason to do something. v. þearf, II, þurfan, II. 4
Entry preview:

Þearflǽs hé syrwde ymbe Crist he plotted against Christ, but he had no need to do it, Homl. Th. i. 82, 20. Ic ðearfleás (þearfleáse, Job. Thw. 166, 22) hine geswencte without having cause I afflicted him, ii. 452, 16

Linked entry: un-þearfes

þearl-líc

(adj.)
Grammar
þearl-líc, adj.
Entry preview:

Severe, hard to bear Ðá ðæt Andrea earmlíc þúhte, þeódbealo þearlíc tó geþolianne, ðæt hé swá unscyldig ealdre sceolde lungre linnan, Andr. Kmbl. 2273; An. 1138. Sceal se dæg weorþan, ðæt wé forð beraþ firena gehwylce; ðæt biþ þearlíc gemót ( a meeting

þearl-mód

(adj.)
Grammar
þearl-mód, adj.
Entry preview:

Of severe mind, in a bad sense, stern, cruel Hæfde his ende gebidenne unswǽslícne, swylcne hé ǽr æfter worhte, þearlmód þeóden gumena ( Holofernes ), Judth.Thw, 22, 18; Jud. 66. in a good sense, severe in dealing with evil. v. þearl, I Þearlmód þeóden

þeáw-fæst

(adj.)
Grammar
þeáw-fæst, adj.
Entry preview:

of good manners, of well-ordered life, moral, virtuous Loth hine fægre heóld, þeáwfæst and geþyldig, on ðam þeódscipe, Cd. Th. 116, 26; Gen. 1942: ( Abraham ), 161, 8; Gen. 2662. Wunige hé mid þeáwfæstumm mannum maneat cum bene moratis hominibus, L.

þeáw-leás

(adj.)
Grammar
þeáw-leás, adj.
Entry preview:

Ill-mannered, ill-conditioned Swýn ðe cyrþ tó meoxe æfter his ðweále, þeáwleás nýten, Homl. Th. ii. 380, 11

þeáw-líc

(adj.)
Grammar
þeáw-líc, adj.
Entry preview:

usual, customary Sum wít mid sealfe his fét smyrode, swá swá hit þeáwílc wæs on ðære þeóde, Homl. Ass. 41, 439. moral, figurative Þeáwlíc[r]e spǽce tropologiae, figurati sermonis, Hpt. Gl. 432, 13. Þeáwlícre spǽce tropologiam misticum, moralem, 410,

þærsc-wald

Grammar
þærsc-wald, -wold,

Similar entry: þerscold

þeór-ádl

(n.)
Grammar
þeór-ádl, e; f.
Entry preview:

Some disease. v. preceding word Wiþ þeórádle on eágum ðe mon gefigo hǽt, Lchdm. ii. 38, 5. Lǽcedómas wið þeórádlum ... Drenc wiþ þeórádle, 116, 1, 13: 118, 1, 18: 172, 30. Drencas and sealfa wiþ þeórádlum, 12, 1, 3

Linked entry: þeór-drenc

þeór-drenc

(n.)
Grammar
þeór-drenc, es; m.
Entry preview:

A drink for þeór-ádl, Lchdm. ii. 324, 18: iii. 28, 25

þeór-gerid

(n.)
Grammar
þeór-gerid, es; n.
Entry preview:

The inflammation accompanying þeór(?) Gódne morgendrænc ... wið ðam micclan líce and wið óþrum giccendum blece and þeórgeride and ǽghwylcum áttre, Lchdm. iii. 70, 28. v. þeór; and cf.(?) O. H. Ger. rito febris

Linked entry: ge-rid

þeór-wærc

(n.)
Grammar
þeór-wærc, es; m.
Entry preview:

The pain caused by þeór (q. v.) Wiþ þeórwærce, Lchdm. ii. 120, 7

þeór-wyrm

(n.)
Grammar
þeór-wyrm, es; m.
Entry preview:

A worm in a boil Wiþ þeórwyrme on fét, Lchdm. ii. 12, 2: 118, 25