Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

láþ

(n.)
Grammar
láþ, es; n.
Entry preview:

Nis him nán láð, hé rest hine eáðe, Ps. Th. 40, 9. Þæt nán wiht ne sý . . . þæs leófes ne þæs láðes þæt hig þonne mihte fram úres Drihtnes lufan ásceádan, Wlfst. 185, 2. Ne cweðe gé nán láð ðǽm deáfan non maledices surdo Past. 453, 1.

feor-sibb

(adj.)
Grammar
feor-sibb, adj.
Entry preview:

A distant relative Ne bið gelíc ꝥ man wið swustor gehǽme and hit wǽre feorsibb, Ll. Th. i. 404, 18

Linked entry: sib

þú

Grammar
þú, I.
Entry preview:

ne meahte his forwyrcan, and tú hine héte ðá flýman . . . ic wæs æt Cippanhomme mil té, Cht. Th. 173, 5-10. Add

ildan

Entry preview:

Ne yllde (ylde, v. l. ) hé hit þá leng, Bd. 2, 12; Sch. 152, 4. with clause Tó won yldest þú ꝥ þú tó Gode gecyrre?, Archiv cxxii. 257, 9. Ne yld þú ꝥ þú gecyrre . . . Sé þe yldeð ꝥ hé ne gecyrre.

hordere

Entry preview:

Se mynstres hordere sí gecoren of þǽre gesamnunge, sýfre and oferettol. . . ; sý hé ealre geférrǽdenne swá swá fæder. Hé hogige embe ealle ðing; ne dó hé nán ðing bútan þæs abbodes hǽse; healde þæt him beboden sý, R. Ben. 54, 6-12.

lyffetung

(n.)
Grammar
lyffetung, e; f.

Flatteryadulation

Entry preview:

Herige hine on ðisum lífe, ac æfter his geendunge, ðonne ne deraþ nán lyffetung ðám herigendum, and nán upáhefednys ne costnaþ ðone, geheredan, Homl. Th. ii. 560, 19. Ne hlyste gé heora geswǽsan lyffetunge, 404, 29.

tó-cyme

Entry preview:

Ne bið heó swincende on feforádlum, ne eác heó ne gyrneð Basilies tócymes neque febribus laboratura est, neque Basilium quaesitura. Gr. D. 29, 24. Add

ful-fremedlíce

(adj.; adv.)
Grammar
ful-fremedlíce, full-fremedlíce; adj.

Fullycompletelyperfectlyperfecte

Entry preview:

Fully, completely, perfectly; perfecte Ne mæg nán gesceaft fulfremedlíce understandan ymbe God no creature can perfectly understand about God, Homl. Th. i. 10, 2, 4

Linked entry: full-fremedlíce

ceáping

(n.)
Grammar
ceáping, e; f.

A buying, marketingemptio

Entry preview:

A buying, marketing; emptio Ðæt nán ceáping ne sý Sunnan dagum that no marketing be on Sundays, L. Ath. i. 24; Th. i. 212, 15, note 31

on-scuniend

(n.)
Grammar
on-scuniend, -scunigend (?), es; m.

One who detests or shuns

Entry preview:

One who detests or shuns Nán ( no friend of the dead man ) hine tó ðæs swíðe ne lufaþ, ðæt hé sóna syððan ne sý onscungend, seoððan se líchoma and se gást gedǽlde beóþ, Blickl. Homl. 111, 29

Linked entry: -scuniend

a-bryrdan

(v.)
Grammar
a-bryrdan, p. -bryrde; pp. -bryrded, -bryrd, v. trans.

To prickstingto prick in the heartgrievepungerecompungere

Entry preview:

To prick, sting, to prick in the heart, grieve; pungere, compungere ic ne beo abryrd, God min non compungar, Deus metis. Ps. Spl. 29, 14

méd-sceatt

Entry preview:

Ðá ðwyran déman ne geendiað þá spǽce ǽr heora seód bið áfylled; and þan þonne hý démað, ne scéwiað hý þá spǽce, ac þá médsceatas (munera), 475, 46

ofer-stige

(n.)
Grammar
ofer-stige, es; m.

Astonishment, extasy

Entry preview:

, ðæt ic nát forgeare hú ic hit ðus macige,' Homl.

Linked entries: stige ofer-stigenness

múl

(n.)
Grammar
múl, es; m.

A mule

Entry preview:

Ne beó gé swylce hors and múlas, Ps. Th. 31, 10

orne

(adj.)
Grammar
orne, adj.

Unhealthy, harmful

Entry preview:

Unhealthy, harmful Mid Godes fultume ne wyrð him nán orne with God's help no harm will be done him. Lchdm. iii. 16, 5. Wið ornum útgange, 70, 25

Linked entry: orenum

á-bígan

(v.)
Entry preview:

to deflect, turn away Hé ne áflýmde ne ne ábýgde fram him sylfum ðone ege his módes ( the verbs here seem a mistranslation of divulgavit in the original ), Gr. D. 107, 16. Ne mihton hí ðone streám ábýgan ( deflectere ), 192, 24.

ge-risen

(n.)
Grammar
ge-risen, -risne[?], es; n.

A seizingrapina

Entry preview:

A seizing; rapina Ne begitest ðú ðæt ríce on gerisne woruldlícra þinga non in præda, nec in rapina regnum tibi dabitur, Guthl. 19; Gdwin. 78, 5

Linked entry: -risen

ge-feaht

(n.)
Grammar
ge-feaht, es; n.

A battleprælium

Entry preview:

A battle; prælium Ðǽr nán hefilíc gefeaht ne wearþ there was no hard battle there, Chr. 868; Erl. 73, 26. Mycclum gefeahtum in great battles, 755; Erl. 49, 26

nídþearf-líce

(adv.)
Entry preview:

Add: usefully Mé sylfum þynceð ꝥ ic ne ongyte fornytlíce and nýdbearflíce þá word þe þú sædest videor mihi utiliter non intellexisse quae dixeras, Gr. D. 174, 20

Egipte

Entry preview:

(e)na Egiptena land, Angl. viii. 322, 3. Egiptna, Nar. 34, 34: 35, 20. Geseah ic miccle meniu Affricána and Egypta, Hml. S. 23 b, 346