wóh
not straight ⬩ bent ⬩ crooked ⬩ twisted ⬩ oblique ⬩ not right ⬩ perverse ⬩ froward ⬩ wrong ⬩ unfair
Entry preview:
Hláford mín (the plough's) wóh færeþ, weard æt steorte, Exon. Th. 403, 7; Rä. 22, 4: 483, 14; Rä. 69, 2. Sió micíe nosu and sió woo (tortus ), Past. II ; Swt. 67, 5. Mid wógum bígelse obliqua curvatura, Hpt. Gl. 458, 72. Mid ánum wðgan íserne.
hreám
Entry preview:
Gif wé þurhwuniað on úrum gebedum, þonne mage wé gedón mid úrum hreáme þæt se Hǽlend stent, Hml. Th. i. 156, 26. Þeáh ðe hé mid hreáme ðæs bǽde, ii. 500, 21. Heó mid hreáme clypode: 'Mǽre is se god . . .,' Hml. S. 22, 116
ge-mæncgan
To mix
Entry preview:
To mix
nytness
Use ⬩ utility ⬩ advantage ⬩ profit
Entry preview:
Mid micelre nytnysse ( magna utilitate ) ǽghwæðeres folces, 3, 24; S. 557, 13 : 5, 10; S. 623, 38. Tó líchoman nyttnesse for the advantage of the body, Blickl. Homl. 57, 8. Mid allum ðǽm nytnessum ge on fixnoþum ge on médwum ðe ðǽrtó belympaþ, Cod.
ge-girwan
Entry preview:
Mid wǽpnum gegered armis indutus, 9, 28. Hé hine tó gúðe gegyred hæfde, B. 1472. Mid heregeatwum gegyrede, Bl.
Linked entries: girwan ge-gerwan ge-girwung ge-gyrian
ge-sǽlignes
Entry preview:
Ðá sceáwede ic míne gesǽlinesse ( felicitatem ) and mín wuldor and þá . . . gesǽlignisse mínes lífes, Nar. 7, 21. of things, favourable condition, richness of soil Þá gesǽlignesse þǽre eorðan fertilissimarum regionum felicitatem, Nar. 5, 23. blessedness
Linked entry: sǽligness
ge-beorhlíc
Safe ⬩ cautious ⬩ prudent ⬩ becoming ⬩ tūtus ⬩ circumspectus ⬩ dĕcens
Entry preview:
Safe, cautious, prudent, becoming; tūtus, circumspectus, dĕcens Gebeorhlícre ys me faran to eá, mid scype mýnum, ðænne faran mid manegum scypum, on huntunge hranes tūtius est mihi īre ad amnem, cum nāve mea, quam īre cum multis nāvĭbus, in venātiōnem
fylst
Entry preview:
Mid freónda fylste, Ll. Th. i. 248, 3. Mid biscopes filste, ii. 290, 3. Hé gehét ꝥ hé him on fylste beón wolde, Chr. 1050; P. 169, 18. Begím þú mé tó fylste in adjutorium meum intende, R. Ben. 60, 5. Þurh Godes fylst oferwinnan, Hml. S. 16, 378
smirels
An unguent, ointment, unction, salve ⬩ grease
Entry preview:
Kepen ðe lich wiðuten smerles Gen. and Ex. 2454. þe Magdalene smerede Cristes uet mid þe precious smerieles Ayenb. 187, 32.]
Linked entry: smyrels
gleáw-ferhþ
Of a wise mind ⬩ sagacious
Entry preview:
Of a wise mind, sagacious Gleáwferhþ hæleþ a man wise of mind, Cd. 57; Th. 70, 12; Gen. 1152: 112; Th. 147, 27; Gen. 2446
clifrian
Entry preview:
Hí man clifrode mid ísenum clawum, Hml. S. 12, 187. Mid ísenum clawum clifrian his lima, 14, 43. Add
of-scotian
Entry preview:
Wé þæt deór unsófte mid strǽlum and eác mid longsceaftum sperum ofscotadon and hit ofslógon bestia uix ipsis defixa est uenabulis, Nar. 15, 28. Add
word-predicung
Entry preview:
(Verbal) preaching, a sermon Þá hyrdas sceolon . . . him ætýwan rihte drohtnunge ge mid gódum bysnum ge eác mid wordpredicungum ( cum uerbo predicationis), Chrd. 66, 23
Linked entry: predicung
winter-steall
A yearling foal
Entry preview:
Hors mon sceal gyldan mid .xxx. sciłł., myran mid .xx. sciłł., and wintersteal ealswá, L. O. D. 7; Th. i. 356, 3
Linked entry: -steall
tord-wifel
A dung-beetle ⬩ scarabaeus stercorarius
Entry preview:
A dung-beetle; scarabaeus stercorarius Ðǽr ðú geseó tordwifel on eorþan up weorpan, ymbfó hine mid twám handum mid his geweorpe, Lchdm. ii. 318, 15
rǽcing
Entry preview:
Reaching, holding out, offering, presenting, extending Hláfes mið rǽcing panis porrectione, Jn. Skt. p. 7, 3. Mið rácing honda extensione manuum, 8, 11
hilt-sweord
Entry preview:
a hilled sword, sword with a hilt Hiora þegnas bióþ mid fetlum and mid gyldenum hyltsweordum gehyrste Bt. 37, 1; F. 186, 5
ge-breówan
Entry preview:
to brew Genim alomalt mid ðý wætere, gebreów mid grýt cumb fulne ealað mid ðý wætere. Lch. iii. 28, 8. Ne bið ðǽr nǽnig ealo gebrowen, Ors. 1. 1; S. 20, 19. Ne dranc hé wínes drenc, ne nánes gemencgedes wǽtan ne gebrowenes, Hml. Th. i. 352, 7
Linked entry: breówan
lác-fæsten
Entry preview:
fast considered as an offering Ne gelýfe þæs nǽnig mon ꝥ him ne genihtsumige ꝥ fasten tó écere hǽlo, búton hé mid óþrum gódum hit geéce, and sé þe wille Drihtne bringan gecwéme lácfæsten, þonne sceal hé ꝥ mid ælmessan and mid mildheortum weorcum fullian
Linked entry: fæsten
here-geatu
- Ll. Th. i. 412, 26,
Entry preview:
D. iii. 352, 16 Man selle mínum hláforde ðæt gold tó mínum heregeatum, iv. 300, 20. Ðám cinge mínne hæregeatwa, v. 333, 10. His láf his hergeatu ðám cincge bróhte, iii. 315, 8. Heregete, iv. 292, 5.