Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

meduma

(n.)
Grammar
meduma, meoduma, an; m.

A weaver's beam

Entry preview:

A weaver's beam Meoduma insubula, Wrt. Voc. i. 66, 33: 282, 18. (Cf. Webbeámas insubulæ, 59, 43.) Meodoma, ii. 46, 33

melde

(n.)
Grammar
melde, an; f.

Orach

Entry preview:

Orach, a plant-name Melde, Lchdm. iii. 6, 11. Nim meldon ða wyrt, 54, 23

meówle

(n.)
Grammar
meówle, an; f.

A maiddamselvirginwoman

Entry preview:

A maid, damsel, virgin, woman Ǽnlícoste meówle juvencula pulcherrima, Hpt. Gl. 456, 39. Seó hálige meówle Judith ),( Judth. 10; Thw. 22, 10; Jud. 56. Him brýd sunu, meówle ( Mahalaleel's wife ) tó monnum brohte, Cd. 58; Th. 71, 17; Gen. 1172. Afrisc

meox-bearwe

(n.)
Grammar
meox-bearwe, an; f.

A dung-barrowbasket for carrying dung

Entry preview:

A dung-barrow, basket for carrying dung Wylige oððe meoxbearwe corbis vel cofinus, Wrt. Voc. i. 86, 2

Linked entries: meox-wilige bearwe

mere

(n.)
Grammar
mere, myre, an; f.

A mare

Entry preview:

A mare Mere equa, Wrt. Voc. i. 23, 7. Mire, 287, 78. Myre, ii. 30, 42: Ælfc. Gr. 7; Som. 7, 2. Myran meolc, Ors. 1, 1; Swt. 20, 16. Ðære myran sunu, Bd. 3, 14; S. 540, 30. On myran rídan, 2, 13; S. 517, 7

mere-næddra

(n.)
Grammar
mere-næddra, an; m. -nædre, an; f.

A sea-addera lamprey

Entry preview:

A sea-adder, a lamprey Merenæddra murena vel murina vel lampreda, Wrt. Voc. i. 55, 65. Myre-næddra, 77, 72. Merenædre, ii. 59, 23

mere-þyssa

(n.)
Grammar
mere-þyssa, an; m.

A sea-rushera ship

Entry preview:

A sea-rusher, a ship On mereþyssan, Andr. Kmbl. 892; An. 446. On mereþissan, 514; An. 257

Linked entries: þyssa wæter-þísa

mersc-mealwe

(n.)
Grammar
mersc-mealwe, an; f.

Marsh-mallow

Entry preview:

Marsh-mallow Merscmealewe althea, Wrt. Voc. i. 67, 20. Merscmealwe hibiscum, ii. 43, 3. Merscmealuwe. Ðeós wyrt ðe man hibiscum and óðrum naman merscmealwe (-mealuwe, MS. B.) nemnaþ, Herb. 39; Lchdm. i. 140, 3-5. Merscmealwan crop, L. M. 3, 63; Lchdm

Linked entry: mealwe

micga

(n.)
Grammar
micga, an; m.

Urine

Entry preview:

Urine Hlond vel micga lotium, Wrt. Voc. i. 21, 63: urina, 46, 8. Drince buccan micgan ... sélost ys se micga ðæt hé sý oftost mid féded, L. Med. ex Quad. 6, 16; Lchdm. i. 354, 12, 15. Fúles hlondes, miggan foetentis lotii, Hpt. Gl. 483, 19. Stingendum

Linked entry: migoþa

midde

(n.)
Grammar
midde, an; f.

The middle

Entry preview:

The middle (only in the phrase on middan) Se fugel hafaþ iiii heáfdu ... and hé is on middan hwælan hiwes the bird hath four heads ... and in the middle it is of a whale's shape, Salm. Kmbl. 526; Sal. 262. Forwrát hé wyrm on middan, Beo. Th. 5404; B.

mid-spreca

(n.)
Grammar
mid-spreca, an; m.

One who speaks on behalf of another

Entry preview:

One who speaks on behalf of another Paulus wæs midspreca and bewerigend ðære ealdan ǽ Paul was an advocate and defender of the old law, Homl. Th. i. 388, 32

migoþa

(n.)
Grammar
migoþa, migþa, micgþa, an; m.

Urine

Entry preview:

Urine Gif se micgþa ætstanden sý, Herb. 7, 3; Lchdm. i. 98, 5. Heó earfoþlícnysse ðæs migþan ástyreþ, 143, 1; Lchdm. 1. 266, 3. Mid his selfes migoþan, 11, 42, 1. Swá hwæt swá ðæne migþan gelet, 4, 6; Lchdm. i. 90, 26: 7, 3; Lchdm. i. 98, 8: 152, 1;

míl

(n.)
Grammar
míl, e; míle(?), an; f.

A mile

Entry preview:

A mile Álecgaþ hit on ánre míle ðone mǽstan dǽl fram ðæm túne, ðonne óðerne ... óð ðe hyt eall áled biþ on ðære ánre míle, Ors. 1, 1; Swt. 20, 30-32: Blickl. Homl. 129, 4. Leóuue, míle milliarium, Wrt. Voc. i. 38, 7. Twelf míla, Blickl. Homl. 197, 23

miltestre

(n.)
Grammar
miltestre, an; f.

A harlot

Entry preview:

A harlot Myltestre meretrix vel scorta, Wrt. Voc. i. 86, 72: Gen. 38, 15. Ne lǽt ðú ðíne dohtor beón myltestre me prostituas filiam tuam, Lev. 19, 29. Beclypte seó myltestre ðæt clǽne mǽden, Homl. Skt. 2, 169: 7, 178. Cómon tó ánre miltistran húse ingressi

minte

(n.)
Grammar
minte, an; f.

Mint

Entry preview:

Mint Minte menta, Wrt. Voc. i. 31, 11: ii. 98, 18: mentha, i. 67, 65. Eal mintan cyn mentastrum, ii. 56, 34. Gé ðe teóðiaþ mintan, Lk. Skt. 11, 42: Mt. Kmbl. 23, 23

mirra

(n.)
Grammar
mirra, merra, an; m.

One who leads astraya deceiver

Entry preview:

One who leads astray, a deceiver Merra seductor, Mt. Kmbl. Lind. 27, 63

Linked entry: merra

mirrelse

(n.)
Grammar
mirrelse, an; f.

A hindrancestumbling-block

Entry preview:

A hindrance, stumbling-block Gif sóþfæstra þurh myrrelsan mód ne óðcyrreþ if the mind of the righteous, through rock of offence, turn not aside, Exon. 70 b; Th. 262, 25; Jul. 338

míte

(n.)
Grammar
míte, an; f.

A small insecta mite

Entry preview:

A small insect, a mite Míte tamus, Wrt. Voc. i. 24, 16

mixen-plante

(n.)
Grammar
mixen-plante, an; f.

The mixer-plantsolanum nigrummorella minornight-shade

Entry preview:

The mixer-plant; 'solanum nigrum, which is morella minor, and is often found on mixens. Otherwise night-shade,' Lchdm. iii. 338, col. 2 Of ðære wyrte ðe man háteþ myxenplante, L. M. 1, 58; Lchdm. ii. 128, 23

Linked entry: plante

mód-gewinna

(n.)
Grammar
mód-gewinna, an; m.

A foe of the mindcareanxiety

Entry preview:

A foe of the mind, care, anxiety Lǽt ðé áslúpan sorge of breóstum, módgewinnan, Cd. 134; Th. 169, 9; Gen. 2797