Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-dwimorlic

(adj.)
Grammar
ge-dwimorlic, adj.
Entry preview:

Illusory, existing only apparently Benedictus ádwǽscte ꝥ gedwimorlice fýr . . Geseah ꝥ ꝥ fýr wæs geþúht on þára bróðra eágum . . .

sám-cwic

(adj.)
Grammar
sám-cwic, -cucu; adj.

Half-dead

Entry preview:

Half-dead Sum mǽden gehǽlde, ðæt ðe læg on legerbedde seóc, sámcucu geþúht, Homl. Th. ii. 510, 25. sámcucu læg, Homl. Skt. i. 6, 164: L. Ælfc. C. 31; Th. ii. 354, 10.

út-lendisc

(adj.)
Grammar
út-lendisc, adj.

Outlandishforeigna stranger

Entry preview:

Hig noldon ðæt útlendiscum þeódum wǽre ðes eard þurh ðæt ðe swíðor gerýmed ðe heom sylfe ǽlc óðerne forfóre, Chr. 1052; Erl. 184, 31. útlændisce hider in tihte, 959; Erl. 121, 3

be-ginnan

(v.)
Entry preview:

wurdon áblende þe ꝥ bebod begunnon (attempted to carry out the command), Hml. S. 4, 361. with infin. God him þæs tíþode, and began git biddan (he attempted further intercession), Hml. S. 13, 203. with dat. infin.

sum

Entry preview:

Ðeáh mæge sume (= sume dǽle) his willan ongitan, þonne ne mæg eallne, Bt. 39, 9; F. 226, 7. Þá gesæt sume dæge under sunnbeáme, Hml. Th. ii. 134, 25. Fulsóð secgað sumera þinga, Ll. Th. ii. 344, 23 n

hwǽte

Entry preview:

áfeormað his þyrscelflóre, and gegaderað his hwǽte on his bern; þá ceafu forbærnð, Mt. 3, 12. Hwǽtas sume [h]andlian untrumnysse getácnað frumenta aliqua trectare infirmitatem significat, Lch. iii. 204, 12

folc-lic

publicnationalcommongeneralpublicplebeiancommoncommonpopulous

Entry preview:

Án his þeówa his gesíða wæs. . . and samod gereordoden swá swá gelican. Þreo geár férde mid þám folclicum cempum, Hml.

fóre-settan

(v.)
Grammar
fóre-settan, p. -sette, pl. -setton; pp. -seted, -sett

To set beforeproposeshutclose inpræpōnĕrepropōnĕrepræclūdĕre

Entry preview:

He fóresette on his móde ðæt he wolde cuman to Róme propŏsuit ănĭmo vĕnīre Rōmam, 5, 19; S. 637, 23. ná fóresetton ðé on gesihþe his non propŏsuērunt te in conspectu suo, Ps. Spl. 85, 13: 53, 3.

be-mǽnan

Entry preview:

Wé ne sceolan ceorian ne sorh-líce bemǽnan þeáh ðe ús ungelimp getíme, Hml. S. 13, 286. with clause bemǽnde þæt Maurus ðæs óðres deáðes fægnian sceolde, Hml. Th. ii. 164, 9. bemǽndon sárlíce ꝥ swylce yrmðe gesáwon, Hml.

á-firran

(v.)
Entry preview:

. , place whence not given Se deáþ hit áfirreþ (-ferreð, v. l.) . . . cymð . . . ꝥ ꝥ líf áfyrre (-ferre, v. l. ), Bt. 8 ; F. 26, 4-7. Heó hyt áfyrreð, Lch. i. 280, 2 : 284, 8. Dióblas áfirde ( eiciebat ), Mk. L. R. I. 34.

irmþ

(n.)
Grammar
irmþ, e; irmþu, irmþo; indecl. f.

Povertypenurymiserywretchednesscalamitydistressdisorder

Entry preview:

Ðonne sende him fultum þurh sumne déman ðe álísde of heora yrmþe then he sent them help by some judge, who released them from their misery, Ælfc. T. Grn. 6, 26. Wið ðæs migðan yrmþe for disorder of the urine, Herb. 163, 3; Lchdm. i. 292, 7.

Linked entry: earmþu

on-fón

Entry preview:

gesǽde swefen cyninge, þæt onfón ne meahte on his breóstlocan he told the king the dream, that he could not remember (cf. ne wisse word swefnes sínes, 125), Dan. 166. add: to receive what is sent, &c. to take into the hand (lit. or fig

FÉLAN

(v.)
Grammar
FÉLAN, p. de; pp. ed; v. a. gen.

FEELperceivetouchsentīretangĕre

Entry preview:

To FEEL, perceive, touch; sentīre, tangĕre Heó féleþ mínes gemótes she perceives my meeting, Exon. 107 a; Th. 407, 23; Rä. 26, 9. ðæs félaþ they feel it, Exon. 103 a; Th. 389, 16; Rä. 7, 8

ofer-stæppan

Entry preview:

ymb hine gemearcodon ánne bring on þǽre eorðan, and héton ꝥ nǽnige þinga mid his fét þone bring ne oferstópe in terra circulum designaverunt, extra quem pedem tendere nullo modo auderet, Gr. D. 197, 1. Add

ǽg-hwider

In every direction

Entry preview:

Add: In every direction férdon ǽghwider, Chr. 1011; P. 141, 21. ǽghwider beseah on ǽghwilce healfe, Hml. S. 23, 503. Dún mid blóstmum gegyred ǽghwyder ymbútan mons floribus usquequaque vestitus, Bd. 1, 7; S. 478, 23

for-wyrcan

(v.)
Entry preview:

Hæbbe hit ... bútan hit forwyrce, Cht. E. 238, 24. Hit wæs his lǽn ðæt on sæt, ne meahte ná his forwyrcan, C. D. ii. 134, 35. Heó hit náge mid nánon þinge tó forwyrcenne, ac hæbbe heó ðone bryce, vi. 147, 35.

be-witan

watch over

Entry preview:

ealle his gemót bewiste, Chr. 1099; P 235, 1. ꝥegn þe his ælmyssan bewiste his almoner, Hml. S. 26, 91. Se munuc þe þæs mynstres geat bewiste, 23 b, 66. ungeorne bewiste hwæt he dyde he managed his business carelessly. Bl. H. 183, 23.

Linked entry: be-witian

ge-biddan

Entry preview:

Gebide þe þriwa eást, Lch. iii. 60, 15. ꝥ é Mid þám paternostre sceal hine gebiddan, Hml. S. 12, 262. Heó wæs hié gebiddende, Bl. H. 137, 23 : Hml. S. 7, 224. to pray to an object Andreas gebæd tó Drihtne, Bl. H. 247, 23.

forþ-onsendan

(v.)
Grammar
forþ-onsendan, p. de; pp. ed

To send forthemittĕre

Entry preview:

To send forth; emittĕre He in folc Godes forþonsendeþ of his brægdbogan biterne strǽl he [the devil] sends forth, amongst God's people, the bitter arrow from his deceitful bow, Exon. 19 a; Th. 47, 33; Cri. 764.

for-spildan

Entry preview:

Ðæt ðú forspilde and tóstence ut disperdas et dissipes, Past. 441, 32. Ðæt forspilde ( perdat ) gemynd heara, Ps. Srt. 33, 17. soeceð forspildan ( perdere ) hine, 36, 32. Add