ge-séman
Entry preview:
þonne .c. búton áðe siþþan áne neaht ofer ꝥ gesém hié if a man bring a charge against another . . . let them get them an arbitrator . . . within seven days of the award being made it must be carried out.
ge-warenian
Entry preview:
Take here <b>ge-warnian, ge-wearnian</b> in Dict., and add: to warn a person, put on guard Críst gewarnode his apostolas þysum wordum: ' Vigilate ..., ' Hml. A. 49, 4.
geoc-sticca
Entry preview:
A yoke-stick. (Later a yoke-stick is 'a yoke for carrying pails.' v. D.D.) Take here <b>iuc-sticca</b> in Dict., and add Geocstecca obicula, Wrt. Voc. ii. 115, 33. Geocsticca, 63, 29
ge-líþan
Entry preview:
Jul. 677. to go, pass away Synt lífwynne geliden, El. 1269. v. ge-lyðen in Dict
ge-síþ
Entry preview:
Cf. ge-siþþas in the preceding word.] A body of followers, retinue Hé earfoða dreág, hæfde him tó gesíððe sorge and longað, wintercealde wræce, Deór. 3
ge-féra
A companion ⬩ comrade ⬩ associate ⬩ fellow ⬩ colleague ⬩ fellow-disciple ⬩ man ⬩ servant ⬩ sŏcius ⬩ contŭbernālis ⬩ cŏmes ⬩ condiscĭpŭlus ⬩ vir ⬩ puer
Entry preview:
Ðæt wíf ðæt ðú me forgeáfe to geféran mŭlier quam dĕdisti mihi sŏciam, Gen. 3, 12 : Exon. 76 b; Th. 288, 13; Wand. 30. He geseh swǽsne geféran he saw his dear comrade, Andr. Kmbl. 2018; An. 1011 : 2040; An. 1022.
Linked entry: ge-fara
ge-mynd
Entry preview:
Gemin[d] dóþ þǽre hálgon Margaretan memoriam beatissime Margaretae facile (Hml. A. 220, 426), Nar. 49, 16.
ge-healdan
to keep ⬩ hold ⬩ observe ⬩ keep in ⬩ retain ⬩ reserve ⬩ preserve ⬩ save ⬩ defend ⬩ protect ⬩ custodīre ⬩ servāre ⬩ observāre ⬩ contĭnēre ⬩ reservāre ⬩ salvāre ⬩ defendĕre ⬩ to hold ⬩ occupy ⬩ possess ⬩ tĕnēre ⬩ possĭdēre
Entry preview:
Ic ðé forðig geheóld ĭdeo custōdīvi te, Gen. 20, 6. Ðú eágan míne wið teárum geheólde thou hast kept mine eyes from tears, Ps. Th. 114, 8. Hí ðæt word geheóldon betwux verbum contĭnuērunt ăpud se, Mk. Bos. 9, 10.
ge-þungennes
Entry preview:
Add: maturity, v. ge-þungen; Þæs geþungennes hine ne geþafige worian cuius maturitas eum non sinat vagari, R. Ben. I. 112, 6. growth, progress, advancement Of geþungenysse processu ... conuersationis (v. R. Ben. I. 6, 8), An.
ge-treówlíce
Entry preview:
Gitrowalíce, 24, 15. faithfully, loyally. v. ge-treów; Leóf cynehláford, ne cóm him nán þing tó þance ꝥ hé swá getreówlíce ꝥ þé geopenode pro hac fide nihil mercedis accepit, Hml. A. 98, 221.
ge-wenian
Entry preview:
Cf. þone ilcan mete þe se láreów hí ǽror mid tame getéde, Met. 13, 44), Bt. 25 ; F. 88, 18. to draw, attract to or from. v. ge-wenian; in Dict. and wenian ; II
ge-lustfulling
Entry preview:
Substitute: <b>ge-lustfullung</b>, e; f. a taking pleasure, delight, v. ge-lustfullian; Nán gelustfullung flǽsces, nán lust yfel nulla delectatio carnis, nulla voluptas mala, Scint. 3, 9.
ge-segen
Entry preview:
Add: ge-sewen, ge-sawen, ge-seagon. saying, narrating Gesægene dictu, Wrt. Voc. ii. 28, 47.
ge-birgan
Entry preview:
Take here ge-býrgan (l. -byrgan) in Dict., and add: Nǽnig weorona ðára gibergeð (gebirgað, L., gustabit) feorme mine, Lk. L. 14, 24. Ðá ðe of ðáre gebirgað qui ex eagustaverint, Rtl. 99, 22. Mið ðý gebirigde (inbergde, R.) cum gustasset, Mt.
ge-frínd
Entry preview:
Take here <b>ge-frýnd</b> in Dict. and add Ne furþon þætte þá wolden gefriénd beón þe wǽron gebróðor of fæder and of méder, Ors. 3, II ; S. 152, 34. Hí wurdon ðá gefrýnd for ðǽre dǽde, swá swá hí nǽron nǽfre ǽr on lífe, Hml.
Linked entry: ge-frýnd
ge-gildan
Entry preview:
Take here <b>ge-gyldan</b> in Dict., and add Him man geald (gegeald, v. l. v. p. 295) .xxiii. þúsend punda, Chr. 1002; P. 133, 37. Gegylde hé án pund, Cht. Th. 611, 16. Bíde mon mid þǽre wíterǽdenne oþ þæt se wer gegolden sié, Ll.
ge-mettan
Entry preview:
Substitute: ge-metta, an; m.
ge-þeáwían
Entry preview:
Ðás eahta eádignyssa ( the beatitudes) synd eów mǽdenum tó lufigenne ꝥ gé wíslíce lybbon and wel geþeáwode (virtuous ) beón ... ne nán unðeáw ǽfre on eów ne ríxige, 47, 574
ge-wyrht
Entry preview:
Add: <b>ge-wyrhtu, gewyrhto;</b> f. a work Dó á þætte duge. Deág þín gewyrhtu ; God þé bið symle góda gehwylces freá and fultum feónd þám óðrum wyrsan gewyrhta do ever what may profit.