Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

glendran

(v.)
Grammar
glendran, to devour. l. glendrian,
Entry preview:

and add Fisc hyne gearwað ꝥ hé glentrige ( gluttiat ) ǽs, Scint. 107, 8

hæc

(n.)
Entry preview:

Ðæt is, ǽrest of ðáre ealden hæcce æt freoðene felde . . . eft intó ðǽre ealdan hæcce . . . tó ðáre wudehæcche; of ðǽre hæcce . . . wið æffan hecce. . . æt werdhæcce; of werdhacce. . . meó stánweges hacce; of stánweges hacce: In Angrices burne tó ealder-mannes

tír

(n.)
Grammar
tír, es; m.

Gloryhonour

Entry preview:

Hér Æþelstán cyning and his bróþor ealdorlangne tír(týr, one MS.) geslógon æt sæcce, Chr. 937; Erl. 112, 3. Gé dóm ágon, tír æt tohtan, Judth. Thw. 24, 19; Jud. 197. Æsca tír æt gúðe, Cd. Th. 127, 10; Gen. 2108.

Linked entry: tyr

lísian

(v.)

to releaseredeem

Entry preview:

to release, redeem Gif hé on hand gán wille dó hine man on carcern swá hit æt Greátanleá gecweden wæs and hine be ðam ylcan lýsige if he is ready to submit, let him be put in prison, as it was determined at Greatanlea [v.

sib-sum

(adj.)
Grammar
sib-sum, adj.
Entry preview:

Ða Gotan lustlíce sibbsummes friðes æt eów biddende sindon the Goths willingly ask for a friendly peace at your hands; Gothi societatem Romani foederis precibus sperant, Ors. 1, 10; Swt. 48, 22. Sibsume ł friðgeorne (ł friðsume, Rush.) pacifici, Mt.

stybb

(n.)
Grammar
stybb, stubb, stebb, es; m.
Entry preview:

Æt ðæne ellenstyb; of ðam stybbe, Cod. Dip. Kmbl. iii. 24, 4. Andlang díces on ðone stubb, 10, 21

Linked entries: æsc-stybb steb stubb

ealu-gafol

Entry preview:

Ǽrest æt hilcan híwisce feówerti penega tó herfestes emnihte, and vi ciricmittan ealað, C. D. vi. 147, 15. Sylle se gebúr .vi. penegas ofer Éstre, healfne sester hunies tó Hláfmæssan, .vi. systres mealtes tó Martines mæsse, iii. 451, 6.

fird-wíc

Entry preview:

Wíf ne sceal faran tó wera fyrdwícum, ac wunian æt hám, 31, 1096. Hé ástyrede his fyrdwíc movit castra, Jos. 3, I. Take here fyrd- wíc, and add

hand-gift

Entry preview:

Add: — Næs þǽr gefremed firen æt giftum, ac þǽr Hálig Gást handgift sealde. [The passage seems based on Mt. i. 20: Noli timere accipere Mariam conjugem tuam; quod enim in ea natum est, de Spiritu Sancto est.

ofer-mǽte

(adj.)
Grammar
ofer-mǽte, adj.

Beyond measure, excessive, immoderate, immenseexcessively

Entry preview:

Æt ðám ofermǽtum wæterum de multitudine aquarum, Ps. Th. 17, 17. Ýða ofermǽta, Exon. Th. 53, 23; Cri. 855

ge-cýþnes

Entry preview:

Witan hwæt sý betwux ðám twám gecýðnessum; ðáre ealdan ǽ ǽr Crístes tócyme and þáre níwan gecýðnesse under Crístes gife. Ll. Th. ii. 368, 10-12. Gecýþnessa testamentorum (duorum), An. Ox. 1547

murcen

(adj.)
Grammar
murcen, (?); adj.

Sadcomplaining

Entry preview:

Sad, complaining Ða ðe murcne ǽr hungur heardne geþoledan, Ps. Th. 145, 6

reád-leáf

(adj.)
Grammar
reád-leáf, (?); adj.
Entry preview:

Having red leaves On ða hreádleáfan ǽc, Cod. Dip. Kmbl. v. 179, 26

á-wrigennes

Entry preview:

Swá hé geseah on ǽr þurh Godes áwrygennysse, Hml. S. 3, 102. Add

ǽfre

eversemper,at all times, on every occasion ever, at any time, in any caseunquamwhatever, (as) ever, &c.

Entry preview:

Ǽfre ǽlc dǽl his cynnes, 348. Ǽfre ǽlcne Deniscne cyning útlagede hí gecwǽdon, Chr. 1014; P. 145, 11. Ymbe ǽfre ǽlce neóde, Wlfst. 20, 19: Ll. Th. i. 372, 30. Gif ǽfre ǽnig (cf. ǽfr-ǽnig) man ciricgrið ábrece, 340, 6

ealgian

(v.)
Grammar
ealgian, algian; p. ode; pp. od

To defenddefendĕre

Entry preview:

æt campe wið láþra gehwæne land ealgodon they defended the land in conflict against every foe, Chr. 937; Th. 202, 4; Æðelst. 9: Andr. Kmbl. 20; An. 10: Bec. Th. 2413; B. 1204: R. Ben. 64: 69

Linked entries: algian ge-algian

mearc-beorh

(n.)
Grammar
mearc-beorh, gen. -beorges; m.

A hill which forms part of a boundany

Entry preview:

Æt ðæne mearcbeorh, iii. 175, 35. Cf. gemǽr-beorh, iii. 403, 27. [Kemble says 'the mearcbeorh appears to denote the hill or mound which was the site of the mearc-mót.'Saxons in England, i. 56.]

ed-leán

Entry preview:

Ne bideþ hé æt ús nǽnig óþor edleán, Bl. H. 103, 21. On ðǽm diéglan edleánum in occulta retributione, Past. 105, 11. Edleán retributiones, Ps. Spl. 102, 2: Bl. Gl. Add

freó-bearn

Entry preview:

Hú þé ( Christ ) rodera weard æt frymðe genóm him tó freóbearne, Cri. 223. Cf. freó-dohtor

ge-wæd

(n.)
Grammar
ge-wæd, es; n.
Entry preview:

A ford Willelm cyng lǽdde scipfyrde and landfyrde tó Scotlande ... and his landfyrde æt þám Gewæde ( the Forth) inn lǽdde (férde inn ofer ꝥ Wæð, v. l. ), Chr. 1072; P. 208, 14.

Linked entry: wæd