BREGDAN
To move to and fro, vibrate, cast, draw, drag, change, bend, weave; ⬩ vibrare, vibrare gladium, jactare, stringere, trahere, nectere, plectere ⬩ to turn into ⬩ se vertere in aliquid
Entry preview:
Nǽfre hie ðæs sellíce bleóum bregdaþ let them never so strangely change with colours, Salm. Kmbl. 301; Sal. 150. Bleóm bregdende changing in colours, Exon. 95b; Th. 357, 3; Pa. 23.
Linked entries: a-bregdan be-bregdan brægdan bredan bredende brogdettung brogdian bredan brygdan bryidan
bregdan
to pluck ⬩ pull ⬩ draw ⬩ drag ⬩ to bind ⬩ knot ⬩ to change ⬩ to change ⬩ to move ⬩ be pulled ⬩ to flash
Entry preview:
Grammar bregdan, (cf.
brugdon
laid hold of, drew ⬩ strinxerunt
Entry preview:
laid hold of, drew; strinxerunt, Cd. 93; Th. 120, 8; Gen. 1991;
brogden
woven, cast,
Entry preview:
woven, cast,Elen. Kmbl. 513; El. 257;
ge-bregdan
to draw ⬩ unsheath ⬩ stringĕre ⬩ exĭmĕre ⬩ to feign ⬩ pretend
Entry preview:
to draw, unsheath; stringĕre, exĭmĕre He hringmǽl gebrægd he drew the ringed sword, Beo. Th.3133; B. 1564. He gebrægd his sweord exēmit gladium suum, Mt. Kmbl. Rush. 26, 51. to feign, pretend Se ðe ða gebregdnan dómas démde he who hath judged false
Linked entry: ge-brægd
brægd
- Beo. Th. 1593 ;
- B. 794 ;
bent,
Entry preview:
bent
ge-bregdan
Entry preview:
Icel. bregða sér sjukum), Hml. S. 2, 151
tó-bregdan
to separate (trans.) by a quick movement, ⬩ to pull to pieces (lit. and fig. ) ⬩ to pull apart ⬩ to separate (intrans.) by a quick movement, ⬩ to break off, ⬩ start from sleep, ⬩ to awake ⬩ to separate by making a quick movement with something
Entry preview:
Icel. bregða svefni to awake Slǽpe tóbrægd folces weard, Cd. Th. 161, 15; Gen. 2665. Mid ðý heó ðá ðý slǽpe tóbrǽd somno excussa, Bd. 4, 23; S. 596, 5. Slǽpe tóbrugdon searuhæbbende, Andr. Kmbl. 3053; An. 1529.
a-bregdan
To move quickly ⬩ vibrate ⬩ remove ⬩ draw from ⬩ withdraw ⬩ vibrare ⬩ destringere ⬩ eximere ⬩ retra-here
Entry preview:
To move quickly, vibrate, remove, draw from, withdraw; vibrare, destringere, eximere, retra-here Ðe abregdan sceal deáþ sáwle ðíne death shall draw from thee thy soul, Cd. 125; Th. 159, 22; Gen. 2638. Hwonne of heortan hunger oððe wulf sáwle and sorge
Linked entry: a-brugdon
for-bregdan
To cover ⬩ obdūcĕre
Entry preview:
To cover; obdūcĕre Ic mist-helme forbrægd eágna leóman I covered the light of their eyes with a mantle of mist, Exon. 72 b; Th. 270, 25; Jul. 470
mis-bregdan
to remove ⬩ draw aside
Entry preview:
to remove, draw aside(?) Misbroden [ic eom?] disto i. differo, Wrt. Voc. ii. 141, 50
ge-bregdan
Entry preview:
Gebrǽd hé hine sylfne swylce hé wǽre sum ælþeódig man peregrinum quempiam esse se simulans, Chrd. 99, 23. Add
on-bregdan
Entry preview:
Þú hit mé hæfst nú swíðe sweotole gereht, swylce þú hæbbe þá duru ábróden (anbróden, v. l. ) þe ic ǽr sóhte, Bt. 35, 3; S. 97, 24. Add
tó-bregdan
Entry preview:
Add Tó tóbrédenne diripiendas (illi circa diripiendas sarcinulas occupantur, Bt. bk. 1. prosa 3), An. Ox. 34, 3. to distract Heorte tóbróden ymbe woroldcara cor dispersum in rerum curis, Chrd. 70, 19
wiþ-bregdan
Entry preview:
Sum man him onsænde be his cnihtum twá spyrtan . . . þára óðre se cniht wiðbrǽd (subripuit), Gr. D. 203, 5. Add
a-bregdan
Entry preview:
Hé his exe úp ábrǽd, Hml. S. 31, 152. Add
ofer-bregdan
To overspread, cover, draw a covering over ⬩ To break out over a surface
Entry preview:
Grammar ofer-bregdan, v. trans. To overspread, cover, draw a covering over Se ða burh oferbrægd blácan líge, Andr. Kmbl. 3080; An. 1543. Niht oferbrǽd beorgas steápe, 2613; An. 1308. Grammar ofer-bregdan, intrans.
á-bregdan
Entry preview:
Swelce ðú hæbbe ðá duru ábróden (cf. on-bregdan) as if you had flung open the door. Bt. 35, 3 ; F. 160, 5. Ábródenes retecti, An. Ox. 52, 4, Ábródenum subtracto, Kent, Gl. 996. Áweg ábróden avulsus, Wrt. Voc. ii. 74, 4.
Linked entry: á-brédan
be-bregdan
To pretend ⬩ simulare
Entry preview:
To pretend; simulare, Lk. Lind. War. 20, 20
Linked entry: be-brugdon
óþ-bregdan
Entry preview:
to take away, carry off Ða burgleóde óþbrúdon ða snore mid hiere suna, and hí sendon on óðer fæstre fæsten. Ors. 3, II; Swt. 148, 21. Hæbbe hé Godes unmiltse, se ðe ðis áwende and ðere stówe óþbréde, Cod. Dip. Kmbl. ii. 4, 3. Hé (Nero when Rome was burning